Spm. nr. S 640

5) Til børne- og undervisningsministeren af:

Karina Adsbøl (DD):

Hvad mener ministeren om, at kun hver tiende vuggestue og dagpleje er af »god kvalitet«, og er det ministerens holdning, at minimumsnormeringer kunne være med til at hæve kvaliteten i dagplejen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til kvalitetsundersøgelsen af kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet og publiceret den 11. maj 2023.

Værsgo.

Hvad mener ministeren om, at kun hver tiende vuggestue og dagpleje er af »god kvalitet«, og er det ministerens holdning, at minimumsnormeringer kunne være med til at højne kvaliteten i dagplejen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som handler om en nylig undersøgelse, der viser, at kvaliteten for de 0-2-årige i daginstitutioner og i dagplejen flere steder ikke er god nok. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Jeg bliver også spurgt om min holdning til at indføre lovkrav om minimumsnormeringer i dagplejen med henblik på at hæve kvaliteten i dagplejen.

Jeg synes ikke, at tiden er til mere rigid lovgivning, faktisk snarere tværtimod. Jeg synes, at vi på Christiansborg skal passe på med at gribe til ny lovgivning, hver gang vi bliver præsenteret for en ny rapport eller en ny undersøgelse. I dag kan den enkelte dagplejer modtage op til fem børn, men selv om loven sætter et loft på fem børn, er det jo ikke ensbetydende med, at dagplejen skal have fem børn, og det har de faktisk heller ikke. Undersøgelsen viser, at hovedparten af dagplejerne har fire børn eller tre børn og kun 8 pct. af dagplejerne har fem børn, og herudover viser undersøgelsen, at den gennemsnitlige dagsnormering for dagplejerne er 2,6 børn.

Det er op til kommunerne at vurdere, hvor mange børn den enkelte dagplejer kan have. Det er dermed et kommunalt ansvar at sikre, at dagplejen har et antal børn, hvor dagplejerne kan tage vare på børnene på en tryg og omsorgsfuld og selvfølgelig forsvarlig måde og kan efterleve de krav til pædagogisk kvalitet, der følger af lovgivningen.

Jeg har i forlængelser af undersøgelsen også sendt et brev til alle kommuner, hvor jeg indskærper det ansvar, de har for at sikre kvaliteten. Og det indebærer også, at kommunerne skal vurdere, om dagplejerne nogle steder skal have færre børn. Herudover synes jeg, vi har et fælles ansvar for, at det hele ikke altid kommer til at handle om normeringer som den eneste faktor, der kan øge kvaliteten. Normeringer er selvfølgelig vigtige, men den pædagogiske faglighed og den pædagogiske ledelse er måske mindst lige så vigtige centrale elementer, hvis vi skal øge kvaliteten. Det indikerer resultaterne af undersøgelsen faktisk også. Samtidig peger den på, at man i kommunerne og helt ude på de enkelte stuer og hos de enkelte dagplejere allerede nu kan gå i gang med at skabe de nødvendige forandringer. F.eks. er det vigtigt, at legetøjet er tilgængeligt for børnene, så de selv kan nå det, og mange steder er der behov for, at det pædagogiske personale bliver mere opmærksomme på at understøtte de gode børnefællesskaber.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Grunden til, at jeg spørger, er, fordi jeg er nysgerrig på regeringens holdning, og også fordi FOA har været ude og kræve minimumsnormeringer for dagplejere. Det er jo sådan, at loven om minimumsnormeringer sikrer mindst én voksen pr. tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn, mens man som dagplejer kan have hele fem 0-2-årige børn at tage sig af. Og det er jo det, FOA er ude med. Derfor var jeg bare nysgerrig på at høre regeringens holdning til det.

Så har jeg et spørgsmål om resultaterne af kvalitetsundersøgelsen, som viser, at der er en sparsom rammesætning af legen i dagplejen og i det hele taget meget sparsom tid, hvor børnene er fordybet i leg og aktiviteter. I det hele taget mødes børnene kun sjældent af pædagogiske aktiviteter med en bredde, der gør, at alle børn kan finde en aktivitet, der motiverer dem i dagplejen og vuggestuen. Mener ministeren, at det skyldes, at personalet er presset, eller er det kvaliteten af de pædagogiske kompetencer, der har brug for et løft?

Ministeren.

Først vil jeg sige omkring minimumsnormeringer, at det er rigtigt, at vi har det på kommunalt niveau nu. Så der kan godt på den ene stue være lidt flere børn og på den anden stue lidt færre, og man kan sidde på rådhuset og flytte rundt på ressourcerne, hvor man mener der er behov for det. Dagplejen er lidt anderledes, for der er jo typisk én dagplejer til et antal børn. Og der synes jeg bare, der må være stor forskel på, om det er nogle 5-årige børn eller nogle 2-årige børn, der går med ble, i forhold til hvordan normeringerne skal være. Det er også derfor, jeg tror, der er brug for lidt fleksibilitet.

I forhold til kvaliteten i vuggestuerne vil jeg sige, at jeg tror, det er et både-og. Jeg tror, mange er presset, fordi den pædagogiske kvalitet mange steder heller ikke er, som den skal være.

Spørgeren.

Ja, og det er jo vigtigt, kan man sige, at dem, der arbejder i faget, vores pædagoger og andre, også har nogle gode rammer at arbejde under. Men jeg vil egentlig godt høre om det med minimumsnormeringer. Der har været meget debat omkring den beregningsmetode, som man udregner det efter. Og efter hvad jeg har hørt, er det sådan, at det er alle personaler, der bliver indregnet i den beregningsmetode i forhold til minimumsnormeringer, og at det ikke kun er pædagogisk personale. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Det er nok lige et niveau for teknisk for mig. Det ved jeg simpelt hen ikke, altså hvordan beregningsmetoden bag normeringerne er. Det vil jeg godt vende tilbage til på skrift, hvis det har spørgerens interesse.

Omkring kvaliteten i vuggestuerne vil jeg også sige, at noget af det, jeg synes er mest slående i undersøgelsen, er, at mange af de steder, hvor der er høj kvalitet, er der tænkt pædagogisk over, hvad der skal ske i løbet af dagen for børnene. Der er ikke noget, der bare er tilfældigheder eller fra hånden til munden. De steder, hvor kvaliteten er lav, ved man ikke, hvad der skal ske om en time. Og det var jeg faktisk lidt overrasket over, for jeg synes, at det er en fuldstændig grundlæggende del af pædagogisk faglighed, at man ikke bare er et pasningstilbud, men et pædagogisk tilbud, der skal udvikle børnene. Og det kræver, at man har reflekteret over: Hvad skal der ske på legepladsen, hvordan håndterer vi måltidet, hvordan opfører vi os i garderoben, hvordan skifter man en ble? Alt det er der masser af gode eksempler i rapporten på hvordan man skal gøre. Og det er derfor, jeg håber, at man både på de enkelte stuer og i forvaltningen dykker ned i rapporten og også bruger den til at øge kvaliteten i vores børns dagligdag.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det er fint, at ministeren vender tilbage i forhold til den beregningsmetode. Så kan jeg spørge ind til det i udvalget eventuelt. Jeg ved ikke, om ministeren husker det.

Men når vi snakker om pædagoguddannelsen, har der faktisk også lige været en debat her i Folketingssalen omkring pædagoguddannelsen i dag. Jeg ved godt, det er under en anden ressortminister, men tingene glider jo lidt sammen. Mener ministeren, at det understøtter tilgængeligheden af pædagogisk personale i hele landet, når regeringen undtager pædagoguddannelsen fra aftalen om udflytning af uddannelser?

Ministeren.

Det bliver nok et kedeligt ministersvar, som jeg må henvise til min kollega uddannelses- og forskningsministeren. Men i meget brede vendinger er jeg jo selvfølgelig som børne- og undervisningsminister interesseret i den bedst mulige pædagoguddannelse og i, at mange flere starter på uddannelsen, og særlig i, at mange af dem, der afslutter uddannelsen, også har lyst til at arbejde med børn. Der er jo mange, kan jeg se, der læser videre eller ikke ønsker at arbejde med børn. Det synes jeg er problematisk.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til børne- og undervisningsministeren, og vi siger tak til Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance, som stiller det næste spørgsmål.