Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 446
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 11-04-2023
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2304589
Dok. nr.: 2644078
Medlem af Folketinget Peder Hvelplund (EL) har den 29. marts 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 446 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 446:
”Hvad
mener ministeren om, at Novo Nordisk ifølge Frihedsbrevets artikel »Kontrak-
ter afslører: Novo Nordisk brugte patientforening til at føre kampagne mod over-
vægt« fra den 23. marts 2023 har betalt den uafhængige patientforening Adipositas-
foreningen for at føre kampagne mod overvægt, mens Novo Nordisk arbejdede på at
lancere slankemidlet Wegovy?”
Svar:
Tillid er en af grundstenene i det danske sundhedsvæsen. Det gælder sundhedsperso-
ner og myndigheder, men det gælder i høj grad også andre aktører såsom patientfor-
eninger og virksomheder.
Der findes derfor allerede en række regler i lovgivningen, som skal sikre, at patien-
terne kan have tillid til sundhedsvæsenet. Der er blandt andet regler for, hvornår og
hvordan der må reklameres for lægemidler.
Jeg kan forstå, at myndighederne allerede er i gang med at afdække, om der er sket
brud på reglerne i den konkrete sag. Som minister vil jeg ikke gå ind i denne faglige
vurdering.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde