Spm. nr. S 398

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Rosa Lund (EL):

Ministeren har i dagbladet Politiken den 11. maj 2022 udtalt, at »det er fair, at de, der bidrager til vores samfund, også kommer tættere på en opholdstilladelse. I den ordning der er, betyder det meget, at man er i job, og det er man jo også, hvis man er lærling eller elev på et plejehjem eller på en byggeplads«, synes ministeren nu ikke længere, at det er fair, at dem, der bidrager til samfundet, kommer tættere på en opholdstilladelse, og er det at være i lære på en byggeplads eller et plejehjem ikke længere at være på arbejde?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Ministeren har i dagbladet Politiken den 11. maj 2022 udtalt, at »det er fair, at de, der bidrager til vores samfund, også kommer tættere på en opholdstilladelse. I den ordning der er, betyder det meget, at man er i job, og det er man jo også, hvis man er lærling eller elev på et plejehjem eller på en byggeplads«, synes ministeren nu ikke længere, at det er fair, at dem, der bidrager til samfundet, kommer tættere på en opholdstilladelse, og er det at være i lære på en byggeplads eller et plejehjem ikke længere at være på arbejde?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror først, jeg vil sige, at jeg antager, at der er tale om permanent opholdstilladelse. Det er jo det, som Politiken har citeret mig for. Ellers er det i hvert fald en anden debat. Men jeg vedstår mig det, som jeg udtalte for et års tid siden. Der havde vi også en anden regering i Danmark. Som sådan har jeg ikke ændret holdning, men spørgsmålet om lønnet praktik i opgørelse af beskæftigelsessager om permanent opholdstilladelse er selvfølgelig en overvejelse, som jeg er opmærksom på, bl.a. fordi jeg nu for anden uge i træk er hernede i salen at diskutere det. Det er jo dejligt at tage så relevant en diskussion. Jeg synes, der er muligheder for at gøre det bedre end i dag. Men jeg tror også, det er vigtigt at sige, at som medlem af regeringen har man selvfølgelig et regeringsgrundlag og en prioriteringsliste over de ting, som kommer først i køen, og der har jeg allerede rigeligt med forslag på vej, også nogle, som spørgerens parti vil finde positive.

Spørgeren.

Jamen de forslag glæder vi os da til at se. Det ændrer bare ikke på, at det er det her, vi er optaget af lige nu. Og det er rigtigt, at ministeren sagde det, jeg citerede, jeg læste op, da han var minister i en anden regering. Men han var trods alt minister for det samme område, som han er minister for nu. Og det er derfor, jeg er lidt nysgerrig på: Hvad er det, der har ændret sig, siden ministeren ikke længere mener, at ens læretid skal tælle med, når man søger om permanent ophold? Kan ministeren ikke godt selv se, at det er en lille smule mærkeligt, at man har ændret holdning her?

Ministeren.

Nej, det, der har ændret sig, er, at der er kommet et regeringsprogram, hvor prioriteterne for regeringen står. Det er jo ligesom, når Enhedslisten vedtager et nyt arbejdsprogram, principprogram. Så står der heller ikke længere, at man kun må eje sin tandbørste, men at man også må eje flere ting. Og så ændrer politikken sig jo også for Enhedslistens folketingsmedlemmer. Sådan er det altså også at sidde i en regering.

Spørgeren.

Det er jo altid dejligt, at udlændinge- og integrationsministeren er så opdateret på Enhedslistens politik. Ligesom ministeren er det, er Enhedslisten jo også opdateret på Socialdemokratiets politik. Og sidst jeg tjekkede, mente Socialdemokraterne, at læretid skal tælle med, når man søger om permanent ophold. Så det, der har ændret sig, er simpelt hen, at man er gået i regering med nogle, Moderaterne f.eks., som jeg kan læse mig til også mener at læretid skal tælle med. Hvorfor er det så kommet så langt ned ad listen?

Ministeren.

Jeg kan dårligt svare på, hvorfor regeringsprogrammet præcis er, som det er, for jeg var ikke selv en del af de forhandlinger. Men det er selvfølgelig sådan, at når der er lavet et regeringsprogram med nogle klare prioriteter – spørgeren kender jo også godt de prioriteter, der ligger: spørgsmålet om familiesammenføring, spørgsmålet om syriske kvinder, der er i udsendelsesposition, spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft, spørgsmålet om 37 timers arbejdspligt – så er det de ting, der ligger øverst på mit bord. Der er jo en vis kapacitet til at gennemføre ændringer i et ministerium. Sådan vil det altid være.

Spørgeren.

Men nu er det jo bare det, at jeg ved – for det har jeg aftalt med ministeren for lidt under et år siden – at der ligger et stykke arbejde klar i ministeriet, som bare kan lægges frem her i Folketingssalen. Hvorfor har ministeren så ikke lagt det frem for sine regeringskollegaer, Moderaterne og Venstre, og sagt: Det her arbejde er færdigt; vi kan bare gennemføre det? Vi kan jo læse i dagbladet Politiken, at bl.a. Moderaterne går ind for, at reglerne skal ændres. Så hvorfor har ministeren ikke lagt det frem?

Ministeren.

Jamen det er jo ligesom, når Enhedslistens forskellige fraktioner forhandler et principprogram mellem Danmarks Kommunistiske Parti og Kommunistisk Arbejderparti, og hvad de hedder. Så er der nogle balancer i sådan et program, og nogle ting, der skal være først, og nogle ting, der skal være sidst. Sådan er det også i et regeringsprogram. Så det forestiller jeg mig at ordføreren kan sætte sig ind i.

Så siger vi tak til spørgeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 10, også til udlændinge- og integrationsministeren. Og det er af hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.