Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 327
Offentligt
Offentligt
Ministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
9. marts 2023
Sagsnr.: 23/04518
Medlem af Folketinget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) har den 2.
marts 2023 stillet spørgsmål nr. S 327, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 327:
Vil ministeren arbejde for, at loven om minimumsnormeringer kommer
til at gælde på institutionsniveau, og at alle kommuner anvender praksis-
beregneren, så vi får et langt mere retvisende indblik i, hvordan de reelle
normeringer ser ud i børnehøjde ude på stuerne, hvor børnene er?
Begrundelse
I Folketingets spørgetid den 8. februar 2023 svarede ministeren, at han
har en bekymring i forhold til at opgøre minimumsnormeringer på insti-
tutionsniveau med reference til kommunernes mulighed for at sikre mid-
ler til de udsatte børn. Men her har kommunen frihed, for det kaldes for
sociale normeringer. Minimumsnormeringer er det, som vi kan kalde ba-
sisnormeringen, altså det fundament der skal være for alle børn, og så
kommer de sociale normeringer ovenpå.
Svar:
Det fremgår af Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020
(ml. den tidligere S-regering, RV, SF, EL og ALT), at
”aftalepartierne
opfor-
drer til, at kommunerne arbejder hen imod, at forældre får et lokalt indblik i den
"praktiske oplevede normering" i de enkelte daginstitutioner. Der vil for at under-
støtte dette blive udviklet et konkret redskab til kommunerne, der med udgangspunkt
i kommunale opgørelser af bl.a. det pædagogiske personales tid med børnene, ledernes
rolle i hverdagen, sygefravær og øvrige særlige lokale hensyn kan anvendes til at
komme nærmere en opgørelse af en "praktisk oplevet normering" i de enkelte daginsti-
tutioner i kommunen.”
Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Dan-
marks Evalueringsinstitut (EVA) har på opdrag fra Børne- og Under-
visningsministeriet udviklet en faglig metode med tilhørende beregnings-
model (prototype) for opgørelsen af praksisnormering i daginstitutio-
nerne. Den endelige rapport blev offentliggjort d. 31. januar 2023.