Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
S 32
Offentligt
2647295_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Mai Mercado (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 224
13. januar 2022
Folketingsmedlem Mai Mercado (KF) har den 5. januar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 31, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 31:
”Vil
ministeren tage initiativ til at sikre, at ukrainske kvinder, hvis mænd er i Ukra-
ine for at kæmpe, kan få samme beløb udbetalt som danske enlige forsørgere, og
hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ukrainske kvinder i Danmark sidestilles
med andre enlige kvinder i Danmark?”
Svar:
Jeg er bekendt med problemstillingen, og jeg er opmærksom på, at vores ydelsessy-
stem ikke på alle stræk passer fuldstændig til den situation, der er opstået med de
fordrevne fra Ukraine.
Der er tale om generelle regler, som gælder for alle ægtefæller, der modtager hjælp
i kontanthjælpssystemet. Reglerne betyder, at det kun er muligt for en gift person at
blive anset som enlig forsørger og få en højere sats, hvis personen er adskilt fra æg-
tefællen og adskillelsen skyldes separation eller uoverensstemmelser. Det er sådan,
vi har valgt at indrette os, men reglerne tager ikke højde for, at der nu kommer gifte
kvinder fra Ukraine, hvor ægtefællen direkte er forhindret i at udrejse fra Ukraine
som følge af krigen.
Jeg har derfor taget initiativ til at få belyst problemstillingens omfang.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen