Spm. nr. S 234

18) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Signe Munk (SF) (medspørger: Carl Valentin (SF)):

Har ministeren i sinde at opsætte et politisk vedtaget mål for Danmarks globale forbrugsbaserede udledninger, og i så fald, hvor højt et mål forventer ministeren at sætte?

Skriftlig begrundelse

Den 8. februar 2023 kunne man på Information.dk læse, at det danske forbrugsbaserede klimaftryk lå på 11 tons CO2 pr. dansker, og vi er derfor langt fra de 2 tons CO2 pr. person, som opfyldelse af Parisaftalen kræver, jf. artiklen: »Danskerne er klimabevidste, men klimaaftrykket fra danskernes forbrug er fortsat for stort«.

Spm. nr. S 234

18) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Signe Munk (SF) (medspørger: Carl Valentin (SF)):

Har ministeren i sinde at opsætte et politisk vedtaget mål for Danmarks globale forbrugsbaserede udledninger, og i så fald, hvor højt et mål forventer ministeren at sætte?

Skriftlig begrundelse

Den 8. februar 2023 kunne man på Information.dk læse, at det danske forbrugsbaserede klimaftryk lå på 11 tons CO2 pr. dansker, og vi er derfor langt fra de 2 tons CO2 pr. person, som opfyldelse af Parisaftalen kræver, jf. artiklen: »Danskerne er klimabevidste, men klimaaftrykket fra danskernes forbrug er fortsat for stort«.

Værsgo, fru Signe Munk.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Har ministeren i sinde at opsætte et politisk vedtaget mål for Danmarks globale forbrugsbaserede udledninger, og i så fald, hvor højt et mål forventer ministeren at sætte?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har i min korte tid som minister fået mange gode spørgsmål i den her sal. Det her tager alligevel prisen som det mest interessante, så mange gange tak for det.

Spørgsmålet berører jo det skift, vi er på vej ind i, i takt med at vi realiserer de nationale målsætninger om nedsættelse af vores drivhusgasudledninger, som jo heldigvis er på vej ned og med det nye regeringsgrundlag vil komme til at falde yderligere i fremtiden. Samtidig ved vi jo alle sammen godt, at vores globale forbrugsbaserede aftryk stiger, så det her principielle skift, vi nu bevæger os ind i, i en tid, hvor vi skal begynde at supplere den nationale indsats med et globalt udsyn, er hamrende vigtigt. Det er et hammervigtigt tema, det er også teknisk kompliceret, og det er så kompliceret et tema, at jeg nu næsten allerede har brugt al min taletid, inden jeg har læst talepapiret op – jeg prøver lige at komme tilbage til det. Men det er et hammervigtigt emne, som den her måde at diskutere på ikke rigtig giver rammer for i forhold til den alvor og dybde, der er i det. Men mange tak for spørgsmålet.

Vi er en del af en global økonomi. Vi eksporterer grønne løsninger, men vi importerer også varer. Så ja, vi efterlader et klimaaftryk i verden med den måde, vi lever på i Danmark; det er indiskutabelt. Og det klimaaftryk er højere end det, som kommer fra og damper op fra dansk territorium. Derfor er det vigtigt, at vi har globalt udsyn, når vi fører klimapolitik. Det gør vi via globalt energisamarbejde, eksport af grøn teknologi og også via eksport af grøn energi.

Regeringen vil derfor både opstille et mål for den danske klimaeffekt af dansk eksport og undersøge konsekvenserne ved at sætte et mål for klimaaftrykket af dansk forbrug. Når det er sagt, er det sådan, at det er lettere at sige det, end det er at gøre det. At sætte et mål kræver jo, at man kan måle det, og at det, man måler, også er det, man tror man måler. F.eks. er det sådan i dag, at når vi måler import af fødevarer, er det vanskeligt at skelne imellem de forskellige typer af fødevarer, når forbrugsaftrykket gøres op.

Tak, minister. Så vil jeg gerne give ordet til fru Signe Munk. Værsgo.

Tak, fordi ministeren oplever, at jeg deler forståelsen af, at det er vigtigt, at dansk klimapolitik ikke bare kigger ned til grænsen ved Kruså eller hører op, så snart toget kører fra København til Malmø – at vi altså ser på, hvad det er for et klimaaftryk, danskerne afsætter ved den måde, de lever på.

Det er jo sådan, at både CONCITO og faktisk også Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har beskæftiget sig med at regne på, hvad det samlede forbrugsbaserede aftryk er for danskerne. Der er lidt diskussion om, hvor meget det egentlig er, men vi arbejder altså i den højere klasse af tons CO2, og et sted imellem 11 og 17 t CO2 om året er det bedste bud lige nu på udledninger fra danskernes klimaaftryk i forhold til deres forbrug og deres levevis.

Det skal jo ses i forhold til, at det klare budskab fra FN er, at hvis vi skal have en klode i balance, skal hver verdensborger på vores klode ligge på et årligt klimaaftryk på omkring 2-3 tons. Så man skal ikke have haft matematik længe for at kunne regne ud, at der er et stykke imellem, hvor virkeligheden er i dag, og hvad kloden kan holde til.

Jeg anerkender faktisk, at det kan være svært at opgøre det her klimafodaftryk, men skubber man dét til side, kunne man jo godt alligevel opsætte et vejledende mål i forhold til at reducere klimafodaftrykket, som satte en retning. Så ville ministeren være villig til at sige: Jo, vi sætter et vejledende mål, som sætter en retning for, at vi skal have nedbragt CO2-fodaftrykket fra danskernes forbrug?

Ministeren.

Før man kan sætte et mål, er det jo ret vigtigt, at man ved, at det, man måler og sætter mål i forhold til, også har noget at gøre med det, man gerne vil. Så jeg er ikke tilhænger af at lave mål, der bare lyder godt; det skal også være det rigtige, som vi måler.

Jeg mener, at den her diskussion bor i den kommende evaluering af klimaloven, for det her handler i høj grad om at styrke den globale søjle i klimaloven. Jeg synes, emnet er så vigtigt, at det fortjener en mere dyb faglig behandling, før man skrider til simple konklusioner, såsom at fastsætte et politisk mål, som man i øvrigt ikke rigtig ved hvad omhandler, og i øvrigt uden at diskutere, hvad det så er for nogle virkemidler, der skal tages i anvendelse for at opfylde målet. Det er jeg ikke særlig vild med. Men hele temaet ser jeg for mig skal være en del af den evaluering af klimaloven, som skal gennemføres i efteråret.

Tak. Fru Signe Munk.

Man skal bare heller ikke have været mange år i politik for at vide, at man kan gemme meget politisk handling bag tekniske argumenter – vil mit budskab være til klimaministeren. For politik er svært; klimapolitik er svært. Man kan altid sige, at der er tal, der ikke er præcise nok, men hvis det er et skalkeskjul for ikke at ville handle, er det efter min bedste overbevisning et problem. Derfor mener jeg, det er helt centralt, at vi begynder at handle, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren kan se nogle områder, hvor det giver mening at arbejde med de forbrugsbaserede udledninger, f.eks. fødevarer, transport, tøjproduktion og andet.

Tak. Ministeren.

Ja, det kan jeg da bestemt. Jeg tror, det er almindelig kendt for de fleste danskere, at det er godt at nedsætte sit forbrug af rødt kød. Jeg tror, at de fleste danskere godt ved, at næste gang de skal skifte bil, er det fornuftigt at kigge på at købe en elbil frem for en fossildrevet bil. Jeg tror, at de fleste danskere med et oliefyr eller et naturgasfyr godt er klar over, at når tiden er til at skifte, skal de skifte til grøn energi.

Så jeg oplever egentlig, at vi bor i et land, hvor der er en stor og levende diskussion om nogle af de her forbrugsvalg, og jeg føler mig sådan set ret tryg ved, at den debat er levende i vores samfund. Når det handler om at sætte mål, mener jeg, at det bor i en evaluering af klimaloven.

Tak. Så skal vi sige velkommen til medspørgeren. Værsgo, hr. Carl Valentin.

Tak. I regeringsgrundlaget har man jo en formulering om det her, hvilket klimaministeren også nævnte tidligere. Jeg læser den lige op. Der står:

»Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2-e-aftrykket for det danske forbrug.«

(Den fg. formand (Annette Lind): Ministeren. Hov, undskyld). Det gør ikke noget. Jeg holder bare nogle lange kunstpauser en gang imellem.

Jeg er lidt nysgerrig på, hvorfor man har lavet den her formulering og ikke bare har sagt klart, at man vil opsætte et mål for de forbrugsbaserede udledninger. Altså, hvad er det for nogle konsekvenser, man vil undersøge? Og kan der være nogle konsekvenser ved at opsætte et mål for de forbrugsbaserede udledninger, som gør, at man ikke ønsker at opsætte et mål? For konsekvenserne af at lade være med at opsætte et mål og lade være med at gøre noget ved det voldsomme forbrug, som vi har i Danmark, og den store påvirkning, det har på klimaet, er jo ret store. Så er der nogen af de konsekvenser, som der måske kan være ved at opsætte et mål, som vil gøre, at ministeren ikke ønsker at opsætte et mål alligevel?

Ministeren, værsgo.

Se, det er virkelig et muntert spørgsmål. For omvendt kunne jeg så spørge, om spørgeren synes, det er fornuftigt at opsætte et mål uden at kende målets konsekvenser. Det er jo en måde at føre klimapolitik på i det her land, som jeg ikke abonnerer så meget på. Jeg vil gerne have, at mål og konsekvenser følges ad.

Kan jeg få øje på en negativ konsekvens? Ja, det kan jeg godt. En af måderne at reducere CO2-aftrykket fra transportsektoren på er at gøre det meget, meget dyrt at køre i bil. Det vil ramme lavindkomstgrupperne hårdt. Jeg kan også godt forestille mig afgifter på særlige forbrugsgoder, som vil ramme socialt meget skævt. Det er bare et eksempel på negative konsekvenser. Jeg kan også godt forestille mig, at hvis ikke man er meget præcis med måden, man definerer sine mål om det globale forbrugsbaserede aftryk på, så kan vi komme til at forfølge et tal, men på en måde, der ikke sænker de globale emissioner reelt.

Så der er masser af udfordringer gemt nede i det her, og derfor synes jeg, det er ret klogt, at man vil undersøge konsekvenserne, og at man vil have en idé om, hvad det er for nogle midler, der skal føre til, at et mål opfyldes, før man bare beslutter et mål.

Tak. Hr. Carl Valentin.

Jamen jeg svarer meget gerne på ministerens spørgsmål, for jeg ved godt, hvad konsekvenserne vil være ved at sætte sådan et mål. Det vil være, at vi skal spise markant mindre kød. Det vil være, at vi skal transportere os mere i fællesskab. Det vil være, at vi skal gå mere i genbrugstøj. Det vil generelt være, at danskerne skal til at ændre vaner, og at vi politikere skal sætte nogle klare rammer for, at det er let at gøre. F.eks. kan vi jo se, at udledningen fra en gennemsnitsdanskers kost alene er 3 t CO2 om året. Det er lige så meget, som en gennemsnitsdansker ifølge klimamålet må udlede i 2050 af alt, hvad vi foretager os. Så vil ministeren ikke tage nogen initiativer, for at vi ændrer vores kostvaner?

Ministeren.

Hvad folk spiser, må de i min optik selv bestemme. Jeg tror, at vi lever i et land, hvor de fleste danskere er så oplyste, at de egentlig godt har en idé om, at når de fylder indkøbskurven, skal de slappe lidt af med kødet, at de skal fylde nogle flere grønsager i, og at de skal passe på madspild osv. Så jeg tror egentlig, at danskerne langt hen ad vejen er med på det her. Men igen vil jeg sige: For at realisere det politiske ønske, spørgeren har om at designe danskernes madkøb, må der jo følge med, at spørgeren så også kan begynde at fortælle danskerne om, hvad det er for nogle politiske tiltag, man vil tage, medmindre det altså bare er en informationskampagne, spørgeren spørger til.

Tak. Så vil jeg gerne sige tak til hr. Carl Valentin, og så er det fru Signe Munk igen. Værsgo, fru Signe Munk.

Men det kan jeg så hjælpe med at svare på. F.eks. kan man jo sætte et mål for klimaaftrykket i de offentlige køkkener. Det er sådan, at rigtig mange danskere faktisk gerne vil spise grønnere, men de har svært ved det. Det er simpelt hen svaret, når CONCITO spørger danskerne. Og en af vejene til at hjælpe det på vej er, at vi i de offentlige køkkener skærer ned på kødet og viser, at der er en vej frem, hvor man får god og lækker mad, men hvor grøntsagerne fylder lidt mere. Så en vej er jo at sætte et mål for, at de offentlige køkkener skal skære ned på CO2-aftrykket for maden.

Ministeren.

Den idé vil jeg tage med mig. Jeg mødes jo jævnligt med KL's formand, og de fleste offentlige køkkener er kommunalt drevne institutioner, og derfor vil jeg da spørge, om KL har nogle synspunkter på den sag. Der kan være, antager jeg også, nogle forskellige ernæringsmæssige forhold for f.eks. ældre medborgere og andet, som gør, at det ikke er så let. Men jeg vil da tage forslaget med og høre dem, som driver de offentlige køkkener, hvad de synes om den sag.

Tak for det. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren, tak til fru Signe Munk, og tak til hr. Carl Valentin.

Det var måske en god slutning her på spørgetiden, med spørgsmål nr. 18.

Tak for det. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren, tak til fru Signe Munk, og tak til hr. Carl Valentin. Det var måske en god slutning her på spørgetiden. Det var spørgsmål 18.