Spm. nr. S 177 (omtrykt)

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Peter Skaarup (DD) (medspørger: Susie Jessen (DD)):

Er ministeren enig i, at man har ført befolkningen bag lyset, når ministeren i september 2022 gav udtryk for, at ministeren havde en forventning om, at et dansk modtagecenter i Rwanda ville kunne være klar inden for 1 år, men nu siger, at ministeren tror, at et modtagecenter kan oprettes inden for de kommende 5 år?

Jeg giver ordet til hr. Peter Skaarup.

Tak for det – og jeg læser spørgsmålet op. Er ministeren enig i, at man har ført befolkningen bag lyset, når ministeren i september 2022 gav udtryk for, at han havde en forventning om, at et dansk modtagecenter i Rwanda ville kunne være klar inden for 1 år, men nu siger, at han tror, at et modtagecenter kan oprettes inden for de kommende 5 år?

Ministeren.

Nej, det er ministeren ikke enig i, altså at jeg har ført nogen bag lyset. Jeg mente sådan set på det tidspunkt, at vi ville kunne lave en aftale inden for 1 år. Nu er jeg blevet spurgt af en journalist: Vil det kunne lade sig gøre inden for 5-10 år? Og så sagde jeg: Jamen det ville kunne lade sig gøre inden for det. Det bliver så til en overskrift, som handler om, at det er inden for 5 år, men det ændrer jo sådan set ikke på synspunktet, at man kan lave et modtagecenter inden for en relativt kort horisont årsmæssigt.

Men det er klart, at det, som vi ser i øjeblikket, er en bevægelse på det europæiske plan, som gør, at vi også kommer til at afsøge den mulighed, samtidig med at vi arbejder videre med et rent dansk modtagecenter, for det vil samlet set være bedre, hvis vi laver det på europæisk niveau.

Spørgeren.

Nu er det jo et ret vigtigt spørgsmål, og jeg synes bare generelt, at regeringen er nødt til at tage det her seriøst. Vi har en gigantudfordring i Europa med illegale personer og legale personer, der flygter op igennem Europa og gerne vil have hjælp eller husly, eller hvad de nu har brug for.

Der er det sådan, at en række af de lande, som vi normalt sammenligner os med, har nogle megastore udfordringer og i virkeligheden kalder på hjælp, og det kan også være, Danmark kommer til det inden for overskuelig tid, for vi oplever jo tilstande, der svarer til dem, der var i 2015, hvor der kommer rigtig mange migranter rundtomkring i de europæiske lande – ja, faktisk har nogle lande væsentlig flere migranter, end de havde på det tidspunkt i 2015.

Så det er bl.a. derfor, at vi stiller spørgsmål til det her fra Danmarksdemokraternes side, og at andre også gør det. For det er bare essentielt, at vi har mulighed for at beskytte os imod den udfordring. Det er jo en gigantudfordring og ikke bare nu, men det kan blive en meget større udfordring i fremtiden på grund af alle mulige forskellige ting, som vi tit diskuterer herinde.

Når vi så interesserer os særligt for det her, er det også, fordi der i den her tid føres forskellige diskussioner for at se, hvad man egentlig kan gøre; der er jo topmøde i den her uge, hvor det ikke ser ud til at det rykker overhovedet, og de lande, vi taler om her – det er specielt Østrig, Holland, midt i Europa – har nogle gigantudfordringer på det her område. Så jeg kunne godt tænke mig mere specifikt at vide noget, i forbindelse med at ministeren den 25. januar har udtalt om det her område til Altinget:

»Det er en ny regering. Vi fastholder ambitionen, men vi har en anden proces derhen. Jeg håber, at folk har forståelse for, at brikkerne faldt på en anden måde efter det her valg.«

Jeg vil bare lige have bekræftet af ministeren, om det betyder, at Socialdemokratiet sammen med Moderaterne og, ja, også De Radikale er kommet ind i et eller andet mødeforum, hvor man altså, selv om man sagde før valget, at man ikke ville gå på kompromis med Rwandamodellen, nu faktisk gør det.

Ministeren.

Ah, sidst jeg kiggede efter, var De Radikale ikke med i regeringen, men det kan selvfølgelig godt være, jeg ikke har holdt øje her de sidste 10 minutter.

Essensen for os er, at vi arbejder videre med en model, hvor vi kan lave det sammen med f.eks. Rwanda. Men det, vi ser, er en stor bevægelse. Jeg er sikker på, spørgeren op til det her møde, der er nede i EU, også har lagt mærke til, at der er kommet et samlet brev fra otte europæiske lande, som efterspørger det, man kalder safe third country arrangements, altså at man har en model, hvor man har et modtagecenter uden for Europa. Det er jo et langt større antal, end det var for bare et halvt år siden, og derfor tror jeg, der er en bevægelse, som gør, at vi kan arbejde europæisk også.

Spørgeren.

Det er rigtigt. De Radikale kom jo ikke med i regeringen, men de bryster sig af, at de har haft stor indflydelse på formuleringerne omkring Rwanda, ligesom Moderaterne også gør, fordi man fra begge partiers side var arge modstandere af Rwandamodellen. Det er derfor, vi spørger til det: Hvorfor er der sket de her ændringer? Og jeg synes ikke rigtig, ministeren svarer på det.

Men så kunne jeg godt tænke mig at høre: Er det ministerens opfattelse, at der er enighed i EU omkring, at der skal etableres modtagecentre i tredjelande?

Ministeren.

Nej, det er der bestemt ikke. Der er uenighed, og det er jo det, der er det dejlige ved det, for for ikke så lang tid siden var der nærmest en enighed om, at man ikke skulle gøre det. Nu ser vi vigtige europæiske lande, som begynder at rejse de her problemstillinger i en række lande, plus f.eks. formanden for EPP-gruppen i Europa-Parlamentet, altså den største gruppe overhovedet i Europa-Parlamentet, en tysk konservativ, som også siger: Lad os nu få lavet det her center, lad os få løst problemerne en gang for alle.

Det er jo fantastisk, at vi oplever den store opbakning på så relativt kort tid. Hvad kan det ikke blive til, hvis det fortsætter? Jeg tror, det kan blive til en europæisk løsning, ligesom man gør det i Storbritannien og i USA.

Så har vi en medspørger på. Værsgo.

Mange tak. Jeg skal lige komme mig lidt over chokket over, at ministeren står her og siger, at I rydder op efter en slap udlændingepolitik, som er blevet ført med Inger Støjberg som minister og Dansk Folkeparti som støtteparti. Det er alligevel noget nyt, synes jeg. Hold da op.

Men jeg har jo et spørgsmål omkring det her. Jeg synes ikke, at der kom et svar. Altså, ministeren står her og siger nu, at man kan finde en europæisk løsning på det her med Rwanda – det er jo det, som I vil. Kommer det ikke til at gå ret meget langsommere, end det egentlig gør at finde den på nationalt plan? Altså, det her har stået på i årevis. Der sker jo intet. Er det ikke lidt at parkere den ovre i EU, og så sker der faktisk reelt ingenting?

Ministeren.

Der er ingen grund til at blive chokeret. Hvis man kigger ned i tallene, kan man helt klart se sådan noget som, f.eks. hvor mange der er i udrejseposition, altså hvor mange der ikke har lov at være i Danmark, enten fordi de er dømt ved byretten og har fået en udvisningsdom, eller fordi de er afviste asylansøgere. Det antal er halveret på 3 år, fra 1.200 til omkring 650. Det er da imponerende. Det er en oprydning efter et system, der ikke fungerede, hvor man kun havde symbolpolitiske markeringer, men hvor man ikke havde en systematisk tilgang til, at folk, der ikke har lov at være i Danmark, ikke kan blive her. Altså, der er ikke noget at blive chokeret over. Man skal bare kigge ned i tallene, så kan man se, at det er rigtigt. Og jeg er glad for, hvis man nu er kommet til den erkendelse, at det ville man også gøre, men det var ikke det, man gjorde, dengang man havde flertallet. Der lod man det vokse og vokse. Så jeg synes egentlig, man i stedet for at stå og spille chokeret burde sige: Godt gået af Socialdemokratiet og godt gået af regeringen, at man har fået styr på de ting.

I forhold til spørgsmålet vil jeg sige, at jo, selvfølgelig tager det længere tid på et europæisk plan, end det gør i en rent dansk løsning.

Medspørgeren.

Min mand siger, at jeg ikke skal stå og rulle øjne, for det er træls. Det skal jeg nok prøve at lade være med, men hold da op; jeg kan godt huske, hvordan det var under Helle Thorning-Schmidt, og jeg kan godt huske, hvor højt det lå, og hvordan vi fik det rullet ekstremt langt ned dengang. Det var på grund af stramninger i udlændingepolitikken, og det synes jeg også det ville klæde ministeren at acceptere.

Det er så rigtigt, at Socialdemokratiet jo tog andre partiers udlændingepolitik og gjorde den til deres egen, men nu kan vi så se, at det begynder at gå rigtig galt igen, for I har jo ikke lavet andet end lempelser, siden I kom til. Det er Rwanda, det er hjemsendelser, og det er IS-krigere. Altså, det må ministeren da vedkende sig.

Ministeren.

Jeg har ikke lempet noget for nogen IS-krigere; jeg ved ikke, hvor spørgeren har det fra. Men jeg vil sige så meget, at hvis spørgeren er i tvivl, skal spørgeren gå hjem og kigge på, hvem der var ansvarlig minister, da det hele åbnede op, da vi havde flygtninge, der gik på motorvejene, og vi fik 21.000 asylansøgere på et enkelt år. Hvem var ansvarlig minister? Var det en socialdemokrat, eller var det en nuværende Danmarksdemokrat, der var det? Jeg kender godt svaret, og jeg tror også, spørgeren selv kender svaret.

Så er det tilbage til hr. Peter Skaarup som spørger.

Tak. Jeg tror ikke, det nytter noget at gå ind i den her diskussion, og jeg vil slet ikke nævne gode gamle statsminister Poul Nyrup Rasmussen og den slappe udlændingepolitik, han førte som socialdemokrat. Det tror jeg slet ikke vi skal tage i dag. Det tager vi en anden gang. Men ministeren har sagt følgende til Altinget:

Når den bredere tilgang også giver mening for os, skyldes det netop, at der er bevægelse i mange europæiske lande.

På den baggrund kunne jeg godt tænke mig her afslutningsvis at høre ministeren: Er det ministerens holdning, at EU har et meget stærkt og vellykket samarbejde, når det kommer til at løse asyl- og migrationsudfordringerne i Europa?

Ministeren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg ville ønske, at jeg havde længere tid til at svare på det, men grundlæggende vil jeg sige, at EU er lykkedes med nogle ting på den her front. Jeg mener f.eks., at det, der hedder EU-Tyrkiet-aftalen, er en meget vellykket aftale, som sørger for, at EU undgår en lang række – nu kan jeg ikke huske antallet, men jeg tror, det er millioner – flygtninge, som i stedet er i Tyrkiet. Det synes jeg er et eksempel på, at EU kan lave vellykkede ting.

Så er der masser af ting, der ikke fungerer, det er jeg enig med spørgeren i, og også det indledende, der blev sagt om, at der er masser af lande, som nu oplever ekstremt store antal, som er helt umulige at håndtere inden for det gældende system – fuldstændig enig. Der skal vi være bedre, også i EU selvfølgelig.

Så er spørgsmålet afsluttet.

Vi går videre til det næste spørgsmål, nr. 15, af fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)