Niøcer? Ja, man lærer noget hver dag. Folkeskolens seksualundervisning har været til debat gennem de senere år, og det synes jeg faktisk grundlæggende er positivt. I folkeskolen har vi ikke et centralt fastsat pensum. Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i det, vi kalder Fælles Mål, og det er et fagligt og et pædagogisk valg fra skolens side og under skolebestyrelsens ansvar, hvilket materiale der bedst understøtter elevernes læring i et konkret undervisningsforløb.
Der er jo ret stor enighed herinde på Christiansborg om, at skolen skal sættes mere fri, end den er i dag. Og her mener jeg, at et afgørende element i den frisættelse er, at vi har tillid til, at skolerne og skolebestyrelserne er i stand til at løfte deres opgave med at leve op til folkeskolens formål. Jeg synes ikke, at vi her fra Christiansborg skal detailregulere klasselokalerne, og vi skal ikke blande os i udvælgelsen af undervisningsmaterialer. Heri ligger også friheden til at trække på eksterne ressourcer.
Det kan være meget gavnligt, at man hiver folk ind udefra, hvis de bidrager til undervisningen. Men når det er sagt, følger der også et ansvar med den frihed – et ansvar for at have hånd i hanke med, hvad eleverne lærer, og for, at eleverne selvfølgelig præsenteres for de nødvendige nuancer i et undervisningsforløb, og at det ikke bliver indoktrinering.
Jeg har ikke noget ønske om at skulle detailregulere kommuner eller skoler. Jeg synes egentlig, når man kigger på det, der hedder Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, at det ser meget godt ud, og jeg tænker ikke umiddelbart, at der er behov for at ændre noget.