Jeg skal beklage, hvis det føles, som om Socialdemokratiet har siddet i regering i 5 år, men vi har altså ikke siddet i regering i 5 år, som spørgeren siger. Vi har siddet i regering i 3½ år cirka, men det kan godt være, at det for nogle føles som så lang tid. Der er ingen tvivl om, at det at starte sådan et projekt og få det til at fungere er noget, der tager lang tid, og det er noget, som vi mener er afgørende for, at den asylmodtagelse, som man har i Europa, fungerer på en måde, hvor man ikke understøtter menneskesmuglere, men hvor man sikrer, at dem, der har størst behov, kommer først. Det er en plan, man arbejder med i Storbritannien og USA, og det er selvfølgelig også noget, der kommer til at være i Europa på et tidspunkt. Vi håber selvfølgelig, det bliver så hurtigt som muligt.