Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
S 16
Offentligt
2642062_0001.png
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Dennis Flydtkjær (DD) har den 19. december 2022 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 16 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 16:
Når der i regeringsgrundlaget på side 45 skrives, at regeringen vil »gennemføre af-
talen om økonomisk kompensation til naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård
samt sikre yderligere muligheder for at hjælpe lokalsamfundet og naboerne«,
hvilke yderligere initiativer vil ministeren så tage, og er et af dem, at udviste krimi-
nelle ikke længere skal være på Udrejsecenter Kærshovedgård?
Svar:
De personer, som er indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård, har ikke noget
at gøre i Danmark, og fra regeringens side arbejder vi for, at flest mulige afviste
asylansøgere og kriminelle udviste forlader Danmark hurtigst muligt. Det ændrer
dog ikke på, at nogle borgere er påvirket af at bo meget tæt på Udrejsecenter Kærs-
hovedgård.
Derfor har regeringen, ud over gennemførsel af aftalen om økonomisk kompensa-
tion til naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård, en ambition om at reducere an-
tallet af beboere på Kærshovedgård. Det kan eksempelvis være ved at flytte nogle
af de kvindelige beboere til en anden lokation. Der skal derudover – i de særlige
tilfælde, hvor myndighederne finder det nødvendigt – være bedre mulighed for, at
udviste terrordømte og radikaliserede udlændinge uden lovligt ophold indkvarteres
særskilt.
23. december 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 17844
2170203
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1