Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
S 118
Offentligt
2651964_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
659808
Dato
26-01-2023
Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 19. januar 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. S 118 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 118:
”Hvad er ministerens holdning til, at halvdelen af landets kommuner ikke
længere tilbyder den såkaldte klippekortordning, hvor de svageste
hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboerne oprindelig havde ret til en halv
times ekstra hjælp om ugen, der kunne spares op?”
Svar:
Klippekortet til de svageste hjemmehjælpsmodtagere og klippekortet til
plejehjemsbeboerne kredser om noget af det, vi bør have meget mere af i
vores ældrepleje. Det er den grundlæggende selvbestemmelse, hvor det
handler om menneskets ret til at være den, man er. Og hvor det afgørende er
det, der er vigtigt for den enkelte borger.
Det er min klare holdning, at retten til selvbestemmelse gælder hele livet. Ikke
to ældre er ens, og vi skal derfor sikre de ældre indflydelse på den pleje og
omsorg, de modtager. Om dette sker gennem en klippekortsordning eller et
andet initiativ
det er efter min opfattelse ikke noget, der skal besluttes af
Folketinget.
Regeringen har store ambitioner på ældreområdet. Vi vil prioritere den
borgernære velfærd år for år, så pengene følger med, når vi bliver flere børn og
ældre. Samtidig ønsker vi en gennemgribende og omfattende nytænkning af
den offentlige sektor.
Regeringen vil starte frisættelsen på ældreområdet. Regeringen vil fremlægge
en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom
med livsglæde, og hvor tiden bliver brugt på nærvær og omsorg fremfor på
skemaer og minuttyranni. Regeringen har bl.a. følgende pejlemærker i
ældrelovarbejdet:
1) Give den ældre reel selvbestemmelse
2) Udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere
ældreplejen. Uden det medfører unødigt yderligere bureaukrati
3) Give ældre mere frihed til at bo, som de vil
1
S 118 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på S 118: Hvad er ministerens holdning til, at halvdelen af landets kommuner ikke længere tilbyder den såkaldte klippekortordning, hvor de svageste hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboerne oprindelig havde ret til en halv times ekstra hjælp om ugen, der kunne spares op?
2651964_0002.png
4) Sikre større kontinuitet i den hjælp og pleje, den ældre modtager
5) Afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.
De gode, lokale erfaringer med klippekortsordningerne vil selvfølgelig skulle
inddrages i arbejdet med at nytænke den offentlige sektor, hvor der er mere
fokus på det enkelte menneskes behov og ønsker.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2