Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
S 101
Offentligt
Offentligt
Spørgsmål nr. S 101
§ 20
–
spørgsmål til mundtlig besvarelse den 18. januar 2023
Til:
Dato:
Stillet af:
Miljøministeren
13. januar 2023
Mai Villadsen (EL)
Er ministeren tilfreds med Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne om
udledningen af miljøfarlige stoffer, og vil ministeren undersøge muligheden
for at trække importtilladelsen af udenlandsk industrispildevand til
virksomheden RGS Nordic tilbage, hvis det viser sig at importtilladelsen er
givet på et ulovligt grundlag?
(Spm. nr. S 101).
Begrundelse
I årevis har virksomheden RGS Nordic tjent penge på at importere forurenet
spildevand fra den norske olieindustri, som fortyndes renses og ledes ud i
det danske hav ved Agersø Sund. Med store miljøskadelige konsekvenser.
Kort sagt, er havet blevet brugt som skraldespand, og en masse skadelige
stoffer er udledt til vores skrøbelige havmiljø. Det kan allerede have
forårsaget varig skade. Det viser sig nu, at Miljøstyrelsen måske har brudt
loven, og at advarsler fra Kammeradvokaten er blevet overset af styrelsen i
de sidste år. Spørgeren henviser til, at det ifølge Miljøstyrelsen kun er 1-2
pct. olierester i det norske oliespildevand, der kan nyttiggøres, og at resten
udledes til Agersøsund uden at kunne overholde gældende
miljøkvalitetskrav og betingelser for udlægning af blandingszone.
Kammeradvokaten har ifølge DRs dækning af sagen gentagende gange
påpeget, at der derfor er mest, som taler for, at det er en
bortskaffelsesoperation og ikke en nyttiggørelse, hvorfor importtilladelsen
ikke er lovlig. Spørgeren henviser i øvrigt til artiklen »Jurister: Miljøstyrelsen
blåstempler ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer« bragt på dr.dk den 8.
januar 2022.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1