1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser. (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 09.02.2023).
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen, m.v.).
Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).
(Fremsættelse 09.02.2023).
Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love. (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 08.02.2023).
SPØRGSMÅL:
1) Til finansministeren af:
Lisbeth Bech-Nielsen (SF):
Hvad er ministerens holdning til, at Danmark hvert år tager værdier fra naturen svarende til ca. 10 pct. af vores samlede bnp?
(Spm. nr. S 183, skr. begr. (omtrykt)).
2) Til finansministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Mener ministeren – idet bl.a. et hemmeligholdt notat sår tvivl om regeringens påstande i forbindelse med afskaffelsen af store bededag – at de samfundsøkonomiske effekter ved lovforslaget om afskaffelse af store bededag hviler på et solidt datagrundlag?
(Spm. nr. S 271 (omtrykt)).
3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Peder Hvelplund (EL):
Er ministeren af den opfattelse, at der ikke findes et eneste eksempel på et dokumentationskrav i regionerne eller kommunerne, der skal sløjfes?
(Spm. nr. S 250, skr. begr.).
4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):
Mener ministeren, at psykiatrien har tilstrækkelig gode muligheder og vilkår for at opspore, udrede og behandle mennesker med psykisk mistrivsel og sygdom i dag?
(Spm. nr. S 262).
5) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):
Hvilken viden mener ministeren at man mangler for at tage hul på forhandlinger om psykiatrien, og hvornår forventer ministeren at præsentere regeringens psykiatriudspil og indkalde til psykiatriforhandlinger med Folketingets øvrige partier?
(Spm. nr. S 263).
6) Til justitsministeren af:
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Er ministeren enig i, at Danmarks indsats mod krigsforbrydelser har en alvorlig mangel, i og med Danmark – i modsætning til stort set alle andre EU-lande – ikke direkte har kriminaliseret forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i sin straffelov?
(Spm. nr. S 264, skr. begr.).
7) Til justitsministeren af:
Mikkel Bjørn (DF):
Vil ministeren tilkendegive regeringens holdning til det generelle strafniveau i Danmark for kriminalitet, herunder navnlig personfarlig kriminalitet, i lyset af formanden for Dommerforeningens meningstilkendegivelser om at nedbringe strafniveauet?
(Spm. nr. S 268).
8) Til social- og boligministeren af:
Mette Thiesen (DF):
Vil ministeren tage initiativ til, at termen forældrefremmedgørelse anerkendes i lovgivningen som en måde, hvorpå en forælder manipulerer et barn til at tage afstand fra den anden forælder i en forældremyndigheds- eller samværssag, og at forældrefremmedgørelse derved vil have konsekvenser for den udøvende part?
(Spm. nr. S 239, skr. begr.).
9) Til beskæftigelsesministeren af:
Victoria Velasquez (EL):
Hvordan kan det være, at ministeren ikke har haft de allerfattigste børnefamilier på sin liste over prioriterede opgaver, når der ifølge den daværende fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards egne ord under førstebehandlingen af lovforslag nr. L 1 om forlængelse af det midlertidige børnetilskud den 29. november 2022 var »al mulig god tid til at afvente dannelsen af en ny regering« og stadig nå at forlænge retten til det midlertidige børnetilskud?
(Spm. nr. S 219 (omtrykt)).
10) Til beskæftigelsesministeren af:
Nick Zimmermann (DF):
Mener ministeren, at det er en værdig afslutning på arbejdslivet, at beviseligt nedslidte danskere skal være længere tid på sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb som en konsekvens af, at regeringen vil afkorte perioden med seniorpension fra 6 til 3 år?
(Spm. nr. S 266, skr. begr.).
11) Til beskæftigelsesministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Vil ministeren – i tilknytning til lovforslaget om afskaffelse af store bededag – tilkendegive regeringens holdning til Dansk Folkepartis ændringsforslag om indsættelse af en solnedgangsklausul, hvorved en permanentgørelse af afskaffelsen af store bededag betinges af en gennemarbejdet vurdering af forslagets reelle samfundsøkonomiske effekter?
(Spm. nr. S 272).
12) Til børne- og undervisningsministeren af:
Nick Zimmermann (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at børn helt ned til 6-7-årsalderen i Københavns Kommune nu kan undervises af Normstormerne og dermed udsættes for holdninger såsom, at der er mange køn, der har menstruation, at børn ikke skal kalde deres bror eller deres søster for »bror« eller »søster«, men for »søsken«, og at nevøer og niecer skal kaldes »niøcer«?
(Spm. nr. S 176, skr. begr. (omtrykt)).
13) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Kofod (DF):
Vil ministeren tilkendegive, om regeringen gør nok for at sikre henholdsvis Danmarks og EU's ydre grænser?
(Spm. nr. S 267).
14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Kofod (DF):
Vil ministeren tilkendegive, om regeringen i lyset af det store asylpres i Europa og det hollandske parlaments ønske vil genoptage og intensivere bestræbelserne på at oprette et dansk asylcenter i Rwanda?
(Spm. nr. S 269).
15) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Mikkel Bjørn (DF):
Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen ønsker at forblive en del af statsborgerretskonventionen, når ligesindede lande såsom Belgien, England og Frankrig har oplyst, at de ikke ønsker at tiltræde konventionen, fordi den sætter for snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab?
(Spm. nr. S 270 (omtrykt)).
16) Til transportministeren af:
Kenneth Fredslund Petersen (DD):
Hvad er ministeren holdning til, at staten yder økonomisk støtte til Midtjyllands Lufthavn, som ifølge bestyrelsesformand Ulrik Wilbek er betingelsen for, at en ny operatør vil påtage sig ruteflyvningen igen efter påske?
(Spm. nr. S 261. Medspørger: Betina Kastbjerg (DD)).
17) Til ministeren for ligestilling af:
Rosa Lund (EL):
Hvordan vil ministeren forsvare, at ambulant behandling til voldsudsatte skal finansieres gennem SSA-reserven, ifølge ministeren selv, fordi »SSA-reserven er tiltænkt nye initiativer, hvor man ser, om ting virker«, når sådanne initiativer netop allerede er blevet afprøvet og evalueret gennem flere år, eksempelvis rådgivningstilbuddet »Sig det til nogen«?
(Spm. nr. S 249).
18) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Signe Munk (SF):
Har ministeren i sinde at opsætte et politisk vedtaget mål for Danmarks globale forbrugsbaserede udledninger, og i så fald, hvor højt et mål forventer ministeren at sætte?
(Spm. nr. S 234, skr. begr. Medspørger: Carl Valentin (SF)).