1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Mai Villadsen
(EL):
Hvad vil ministeren gøre for at få de danske børn hjem fra Syrien?
(Spm. nr. S 36 (omtrykt). Medspørger: Rosa Lund (EL)).
2) Til justitsministeren af:
Peder Hvelplund
(EL):
Hvad mener ministeren om, at Ahmed Samsam, hvis skyld der er sået voldsom tvivl om, fortsat kan risikere at sidde uretmæssigt fængslet, fordi regeringen ikke vil igangsætte en undersøgelse af sagen, til trods for at det blev lovet før folketingsvalget, og frygter ministeren ikke de facto at understøtte justitsmord?
(Spm. nr. S 30. Medspørger: Rosa Lund (EL)).
3) Til justitsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at danske skatteydere skal betale en benprotese til en dømt pirat, der har været med til at angribe danske soldater?
(Spm. nr. S 47).
4) Til kulturministeren af:
Søren Søndergaard
(EL):
Hvad er ministerens generelle holdning til, at der i stigende grad placeres internationale sportsarrangementer i lande, hvor basale menneskerettigheder undertrykkes, og hvor faciliteter i vidt omfang baseres på arbejde under slavelignende forhold, og er ministeren enig i, at Danmark bør bidrage til at imødegå den udvikling?
(Spm. nr. S 49).
5) Til erhvervsministeren af:
Søren Søndergaard
(EL):
Finder ministeren det i overensstemmelse med Vækstfondens formål og formulerede politik, at Vækstfonden ejer knap 20 pct. af firmaet BLAST ApS, som i december 2022 stod bag en af verdens største Counter-Strike-turneringer i Abu Dhabi, og at penge fra danske skatteydere ad den vej bidrager til afholdelse af et internationalt sportsarrangement et sted, hvor basale menneskerettigheder undertrykkes, og hvor faciliteter i vidt omfang baseres på arbejde under slavelignende vilkår?
(Spm. nr. S 50, skr. begr.).
6) Til social- og boligministeren af:
Karina Adsbøl
(DD):
Hvad mener ministeren om, at der ingen regler er for, hvor lang tid forældre må vente på svar, når de søger hjælp til at passe børn, der er syge og mistrives, og hvad agter ministeren at gøre ved det?
(Spm. nr. S 55, skr. begr. (omtrykt)).
7) Til beskæftigelsesministeren af:
Pelle Dragsted
(EL):
Hvorfor vil regeringen tage en fridag fra danskerne?
(Spm. nr. S 37. Medspørger: Victoria Velasquez (EL)).
8) Til beskæftigelsesministeren af:
Victoria Velasquez
(EL):
Hvorfor vil regeringen forringe pensionsvilkårene for nedslidte lønmodtagere?
(Spm. nr. S 38. Medspørger: Pelle Dragsted (EL)).
9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Skaarup
(DD):
Er ministeren enig i, at det er et opgør med hjemsendelsespolitikken, når det fremgår af regeringsgrundlaget, at den nye SVM-regering vil give opholdstilladelse til f.eks. unge kvinder fra Syrien, som har mistet deres opholdstilladelse, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft?
(Spm. nr. S 41. Medspørger: Susie Jessen (DD)).
10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Vil ministeren – med udgangspunkt i de seneste tal fra Sverige, hvorefter to tredjedele af de 5-19-årige i Malmø har indvandrerbaggrund – anerkende eller benægte, at der foregår en befolkningsudskiftning i Malmø, og tilkendegive, hvad ministeren synes om den befolkningsudvikling, der finder sted i Sverige og Malmø?
(Spm. nr. S 46).
11) Til skatteministeren af:
Trine Pertou Mach
(EL):
Hvorfor vil regeringen lade virksomhedsarvinger slippe billigere i skat end andre danskere?
(Spm. nr. S 40. Medspørger: Pelle Dragsted (EL)).
12) Til skatteministeren af:
Hans Kristian Skibby
(DD):
Er ministeren enig i, at den planlagte passagerafgift på 100 kr. på flyrejser er i strid med regeringens skatte- og afgiftsstop?
(Spm. nr. S 52).
13) Til kirkeministeren af:
Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF):
Kan ministeren have tillid til konklusionerne i advokatundersøgelsen af krænkelsessagen i Vor Frue Kirke, når man alene har interviewet krænkeren, men hverken anmelderen eller de tre ofre i sagen?
(Spm. nr. S 39, skr. begr.).
14) Til kirkeministeren af:
Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF):
Mener ministeren, at Kirkeministeriets håndtering af krænkelsessagen om den nu tidligere sognepræst fra Christians Kirke i København har været tilfredsstillende i forhold til de kvinder, der klagede over sognepræstens adfærd, set i lyset af fælleserklæringen fra biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd om håndtering af seksuelle krænkelser i folkekirken?
(Spm. nr. S 51, skr. begr.).
15) Til ministeren for landdistrikter af:
Susie Jessen
(DD):
Er ministeren stadig enig i målsætningen fra Venstres udspil »Et stærkt og sammenhængende Danmark« om at placere 5.000 statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet frem mod 2030?
(Spm. nr. S 45).
16) Til ministeren for landdistrikter af:
Susie Jessen
(DD):
Hvordan mener ministeren at det gavner unges uddannelsesmuligheder og velfærden i landdistrikterne, at regeringen vil justere aftalen om udflytning af uddannelser, så den ikke omfatter uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, og kan ministeren garantere, at man med ro i maven kan gå videre med planerne om en pædagoguddannelse i Rebild og læreruddannelse i Svendborg med udsigt til støtte fra regeringen?
(Spm. nr. S 48).
17) Til transportministeren af:
Nick Zimmermann
(DF):
Er ministeren indstillet på, at der i indeværende valgperiode afsættes penge til en fuldt statsligt finansieret forbindelse over Randers Fjord, der kan fjerne tung trafik og trængsel fra Randers by og aflaste Randersbro?
(Spm. nr. S 43).
18) Til transportministeren af:
Nick Zimmermann
(DF):
Hvordan agter ministeren at medvirke til at afhjælpe trængselsproblemerne i Randers by, og anerkender ministeren, at problemerne er affødt af statens manglende lyst til at investere i en bedre infrastruktur omkring Randers?
(Spm. nr. S 44).
19) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Søren Egge Rasmussen
(EL):
99 borgmestre har den 16. december 2022 skrevet til samtlige folketingsmedlemmer med en opfordring til at ændre på vilkårene for solceller på kommunale tage, således at bureaukrati reduceres og de økonomiske vilkår ændres, for at fremme et potentiale med opsætning af 1 GW solceller på kommunale tage som et effektivt redskab i kommunernes grønne omstilling, vil ministeren tage initiativ til at imødekomme de mange borgmestres opfordring herom?
(Spm. nr. S 29 (omtrykt)).
20) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Signe Munk
(SF):
Hvornår planlægger ministeren at fremlægge nye klimatiltag, som kan lukke mankoen i forhold til 2025-målet, og har ministeren gjort sig nogle tanker om, hvad disse tiltag kan omfatte?
(Spm. nr. S 35, skr. begr.).