Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) Forhandling om redegørelse nr. R 3:

Forsvarsministerens redegørelse om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde.

(Anmeldelse 08.02.2023. Redegørelse givet 08.02.2023. Meddelelse om forhandling 08.02.2023).

Nu skal vi i gang med endnu en redegørelsesdebat, og det betyder, at ordførerne skal rykke frem på de forreste rækker. Man skal logge af på sin egen plads, og så skal man logge på med sit eget nummer på den plads, man får tildelt på første eller anden række.

Vi holder en kort pause, til vi får det tekniske på plads.

Tak for det. Så skal vi også lige have forsvarsministeren i salen, og så vil jeg gerne bede om ro på de forreste rækker, for nu er forhandlingen åbnet. Den første ordfører, vi skal sige velkommen til, er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Og selvfølgelig også en stor tak til forsvarsministeren for at have lavet den her redegørelse, som han har været så venlig at dele med Folketinget, så vi kan snakke om den her i aften. Det er jo en årligt tilbagevendende begivenhed, at vi får en redegørelse fra forsvarsministeren om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde. Og man kan sige, at siden den her redegørelse blev behandlet sidste gang her i salen, er der jo sket en hel del. Man kan vist roligt sige, at også det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde måske faktisk er mere aktuelt, end det har været i meget, meget lang tid, og udfylder en stadig mere relevant del af vores sikkerhedspolitik herhjemme i Danmark. Samtidig tror jeg også, det er en fair udlægning, at vi med de øvrige nordiske lande deler et fælles og i øvrigt stadig mere komplekst trusselsbillede og fælles udfordringer, og at det selvfølgelig er en helt given ting, og det er det også for os i Socialdemokratiet, at vi håndterer de fælles udfordringer og det fælles trusselsbillede i fællesskab. Vi deler et fælles nordisk værdigrundlag, som vil danne baggrund for et stærkt samarbejde på både forsvars- og beredskabsområdet.

Den 24. februar sidste år blev den verden, som vi har kendt igennem årtier, med et forandret fuldstændig, da Putin og Rusland på brutal vis indledte en alvorlig angrebskrig mod Ukraine. Jeg tror, at vi alle sammen husker de skrækkelige billeder fra dagene, der kom umiddelbart derefter. Det var typisk billeder, man så optaget på smartphones – billeder, videoklip fra civile ukrainere, som dokumenterede via deres telefon i hånden, at der nu igen desværre var udbrudt krig på europæisk territorium og dermed altså i Danmarks nærområde.

I Socialdemokratiet mener vi, det er helt afgørende, at vi fortsætter den stærke støtte, vi udviser til Ukraine, da det handler om grundlaget for vores samfund, nemlig frihed og sikkerhed i sig selv. I Danmark har vi f.eks. bidraget ved at donere hele vores nyindkøbte artilleri, indgået samarbejde om renovering af donation af et trecifret antal Leopard 1-kampvogne. Vi har samlet set bidraget med militær støtte for et meget højt milliardbeløb til Ukraine, og vi er klar til at gøre endnu mere fra dansk side. Så sent som i dag blev den nyeste donationspakke præsenteret fra regeringens side. Samtidig er de nordiske lande jo trådt sammen om også at støtte Ukraine, bl.a. som opfølgning på den donorkonference, der blev afholdt under titlen Copenhagen Conference.

Vores fortsatte indsats er vigtig. Det handler både om Danmark selv, men også om Europas sikkerhed og selvfølgelig ikke mindst om de nordiske landes sikkerhed. Da jeg prøvede at finde lidt ord til debatten her i dag og til talen her, fandt jeg ud af, at min gode kollega, som for indeværende er formand, fru Annette Lind, havde holdt en ordførertale om den her redegørelse i sidste folketingssamling. Og noget af det, jeg bed mærke i fra den debat, var følgende citat, som jeg syntes var ret godt:

»Når truslen udefra vokser, skal vi og vores nabolande rykke endnu tættere sammen.«

Det er meget rigtigt sagt, ikke mindst i den situation, vi står i nu, for man må sige, at de nordiske lande også er rykket endnu tættere sammen efter Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine. Ud af de fem lande, der er medlemmer af NORDEFCO, var to af dem, nemlig Finland og Sverige, ikke medlemmer af NATO, da der sidste år udbrød krig i Europa igen, og det må man sige at krigen i Ukraine fik ændret på. Et par måneder efter krigens udbrud indgav både Sverige og Finland deres ansøgninger om at blive medlem af forsvarsalliancen, og godt et år efter blev Finland optaget som det 31. medlemsland af NATO. Og vi har selvfølgelig en stærk forventning om, at Sverige bliver optaget som medlemsland her til sommer.

Ruslands reaktion ved at opruste sit luftværn efter Finlands optagelse i NATO understreger jo kun truslens alvor for os alle sammen. Som ministeren skriver i redegørelsen, vil Sveriges og Finlands beslutning om NATO-medlemskab uden tvivl styrke det nordiske forsvarssamarbejde markant, og på den baggrund mener vi i Socialdemokratiet, at det naturligvis giver god mening at opdatere de dokumenter, der udgør fundamentet for samarbejdet mellem landene i NORDEFCO.

Jeg synes, at det efterhånden må stå klart for enhver, at det naturligvis fortsat er nødvendigt at styrke Danmarks forsvarssamarbejde. Det gælder både i regi af NORDEFCO, men også i EU og selvfølgelig ikke mindst i NATO-sammenhæng. Samarbejde er mere aktuelt end nogen sinde, og derfor skal vi naturligvis også fremadrettet have fokus på at styrke det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde.

Det er klart, at talen her selvfølgelig handler rigtig meget om forsvarssamarbejdet i Norden, særlig på forsvarsområdet. Det må næsten være sådan i den situation, vi er i, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke også mener, at samarbejdet på beredskabsområdet er vigtigt. For selvfølgelig er det vigtigt, at vi i det nordiske kan håndtere det, når en katastrofe rammer, ligesom vi skal kunne hjælpe hinanden landene imellem og hjælpe lande uden for Europa hurtigt og effektivt. Derfor mener vi også, det er vigtigt, at vi arbejder målrettet videre med de udviklingsmål, der ligger på beredskabsområdet inden for bl.a. krisestyring og klimaforandringer, fordi grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende samarbejde.

Derfor vil jeg bare runde af her med at sige, at jeg både som dansker, men også som europæer, er enormt stolt over den solidaritet og det sammenhold, der er blandt landene i den frie verden, og den hjælp, vi i fællesskab yder til Ukraines frihedskamp og også til resten af verden, når katastroferne rammer. Tak.

Tak til hr. Simon Kollerup for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og jeg vil gerne give ordet til hr. Carsten Bach fra LA. Værsgo.

Tak til hr. Simon Kollerup for en fin tale, som jo omhandlede bl.a. Ukraine og faktisk måske, den påstand vil jeg vove, primært havde fokus på Ukraine og situationen der. Og det er der jo sådan set god grund til.

Noget, jeg måske savnede i ordførerens tale, var nogle forhold og nogle tanker om Arktis. Det er jo sådan, at det nordiske samarbejde udvikler sig i de her år, og de nordiske lande er jo også arktiske stater. For ganske nylig kunne vi læse, at den fungerende forsvarsminister sætter oprustningen i Arktis over, kan man sige, fokus på Østersøregionen. Kan hr. Simon Kollerup måske indvie os i, hvad Socialdemokratiets holdning er til det?

Ministeren, værsgo.

Nej, ikke endnu. (Den fungerende formand (Annette Lind): Nej, undskyld. Forhenværende minister hr. Simon Kollerup). Ordføreren skal nok tage ordet.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at det var jeg faktisk ikke inde på i min ordførertale, og det kunne jeg med rette have været, ikke mindst fordi jeg til fulde deler den analyse, som ministeren har præsenteret, nemlig at Arktis og også vores rigsfællesskab er og skal være en topprioritet, når vi skal definere rammerne for de næste mange års forsvarspolitik i Danmark. Jeg tror også, det er fair at sige, at der måske er nogle, der kommer til at undervurdere betydningen af Arktis lidt nogle gange, og jeg tror, at i sådan en storpolitisk, geopolitisk sammenhæng kommer vi kun til at se Arktis fylde endnu mere. Så jeg må sige, at selv om det er svært at rangordne det, afgøre, hvad der skal have forrang frem for andet, deler jeg ministerens analyse af, at Arktis og rigsfællesskabet er på den absolutte top af, hvad der er vigtigt. Det er jo ikke mindst relevant i en debat i dag om det nordiske samarbejde, fordi det grænser ind over de lande, vi deler område med.

Hr. Carsten Bach for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Det er jeg glad for at høre. I Liberal Alliance deler vi også selv analysen, som ministeren tidligere har givet udtryk for. Noget andet, ministeren giver udtryk for, er, at den her oprustning i Arktis er nødvendig for at kunne opretholde Arktis som et såkaldt lavspændingsområde. For kort tid siden havde vi forhandlingen af den arktiske redegørelse her i salen, hvor Venstres ordfører, Michael Aastrup Jensen – synes jeg – gav en rigtig fin og korrekt analyse af, at vi skal passe på, at vi ikke forholder os naivt til det her begreb med Arktis som et lavspændingsområde. Kan forsvarsordføreren for Socialdemokratiet måske give et take på, hvad Socialdemokratiets holdning til Arktis som et lavspændingsområde er?

Ordføreren, værsgo.

Det kunne man jo ønske sig at det ville være til tid og evighed. Jeg tror bare, at den geopolitiske og sikkerhedspolitiske virkelighed er, at også Arktis og måske i særlig grad Arktis er under pres for ikke at kunne have status af lavspændingsområde. Det er jo derfor, vi også er nødt til at prioritere det, når vi skal lave rammerne for det kommende forsvarsforlig. Det er det, jeg mener, når jeg siger det med, at vi ikke må være naive omkring Arktis og gøre, som om det er lavspændingsområde, for virkeligheden er noget mere brutal deroppe.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig godt samle op, hvor Liberal Alliance slap, og det er, fordi jeg – lidt som ordføreren selv udtrykte det – synes, at Arktis måske er en lille smule overset for tiden i den sikkerhedspolitiske debat. Og det kunne der jo være en årsag til. For det første har vi meget travlt med den østlige flanke i NATO, altså grænsen til Rusland, og det er der helt naturlige årsager til. Men spændingsniveauet i Arktis bliver tiltagende vigtigt at rette vores opmærksomhed mod. Vi har jo selv indflydelse på, hvor meget og hvor lidt vi koncentrerer os om Arktis. Vi mener i SF, vi skal bruge nogle kræfter i det forsvarsforlig, der kommer om lidt, på at rette vores blik på Arktis, men sådan set også i det nordiske samarbejde, fordi vi jo alle sammen har lidt ejerskab over, hvad der foregår i Arktis og i Nordatlanten. Kunne man forestille sig, at Socialdemokratiet er enige i, vi skal bruge nogle kræfter på at revidere vores tilgang til Arktis inden for f.eks. NORDEFCO?

Hr. Simon Kollerup, værsgo.

Jeg synes da, det er oplagt, og det er også det, jeg lidt prøver at sige i min tale her, at når vi ser også gode naboer forhåbentlig begge to blive medlem af NATO nu her, er der da grundlag for, at man også bruger den anledning til f.eks. at revidere de sådan underliggende dokumenter for NORDEFCO-samarbejde.t Men jeg havde nær sagt, at vi også er nødt til at rykke den debat om Arktis her hjem. For jeg kunne jo godt se, at da ministeren så præsenterede sin i øvrigt ganske udmærkede analyse, som jeg fuldstændig deler, var der jo også partier i Folketinget her – og det er slet ikke ordførerens parti, men andre partier – som lynhurtigt var ude at sige, at der bestemt var andre områder, som skulle prioriteres over det arktiske, når vi skulle til at lave forsvarsforliget. Så vi er nødt til i første omgang, synes jeg, at etablere en fælles analyse af, om det arktiske område skal have en topprioritet, når vi laver det kommende forlig. Og kan vi ikke gøre det her i dag, for jeg er ikke sikker på, at alle partier er til stede i dag, så må man jo gøre det inden for rammerne af de forhandlinger, som ministeren indleder inden ret længe.

Er der en anden kort bemærkning? Værsgo.

Ja, og i forlængelse af det vil jeg sige, at Norden jo står helt anderledes stærkt lige nu i vores samarbejde på forsvarsområdet. Finland er kommet ind i NATO, og det gør noget ved magtbalancen økonomisk i NATO, og forhåbentlig får vi Sverige med. Men hvis man kigger på vores styrkemål fra NATO, fylder kapaciteter til at passe på Arktis og overvåge arktisk jo ikke sådan sindssygt meget. Det er jo altså noget, vi har indflydelse på selv. Og jeg kunne forestille mig, at f.eks. Sverige og Finland ville være enige i, at det skulle vi prøve at prioritere op, næste gang vi skal snakke styrkemål. Er Socialdemokratiet enig i det?

Ordføreren.

Med fare for, at det en lille smule bliver en gentagelse af mig selv, synes jeg, det er meget naturligt, at når vi ser NATO udvide sig på den måde med først Finland og forhåbentlig også Sverige lige om lidt, er det da helt naturligt, at man også ser på NORDEFCO-samarbejdet, og at man der også retter sit fokus længere mod nord. Det synes jeg er naturligt, fordi det også er et område – og ordføreren siger det jo også selv – hvor de nordiske lande deler prioriteter, og hvor vi også så bruger anledningen til at styrke det transatlantiske bånd, som vi har tilfælles. Så ved jeg, at der jo er lavet yderligere samarbejde, et intensiveret samarbejde på materielområdet i 2021, og i 2022 blev mere formaliserede samarbejder også styrket.

Tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Simon Kollerup. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo, hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet, og tak til ministeren for redegørelsen, som kommer rigtig godt omkring vores forsvars- og beredskabssamarbejde i Norden. Siden den sidste redegørelse er alt jo blevet vendt på hovedet, fordi krigen er kommet til Europa igen, desværre. Den brutale og fuldbyrdede invasion af Ukraine er en tragedie, som har påvirket også vores breddegrader, og det har grundlæggende forandret hele den sikkerhedspolitiske situation, at man her har en nation, der forsøger at erobre et naboland under ly af en atomparaply. Vi mærker krigen i Ukraine, og vi mærker, at Putin tryktester sine nordiske naboer, og vores nordiske naboer reagerer herpå. For Venstre understreger det vigtigheden af et nordisk sammenhold.

I Norden har vi tradition for et langt og godt samarbejde på rigtig mange områder, også når det gælder forsvars- og beredskabssamarbejdet. Men det niveau, som vi skal op på nu, er noget, der er historisk, og noget, vi ikke har oplevet siden dronning Margrete I – det er alligevel et stykke tid siden. Samarbejdet får en ny dimension, når Norden inden længe samles i NATO med Finlands medlemskab og Sveriges kommende ditto af NATO, men også sikkerheden i Norden, Arktis, Østersøregionen og det transatlantiske område får en helt ny dimension nu. Norden bliver et af de områder, hvor man vil opleve den mest markante inddæmning af Rusland, fordi vi også har hele Ishavet og Arktis under vores område nu.

Det kommer også til at ændre vores forhold internt i Norden. Finland bliver der, hvor man vil opleve, at man er en frontlinjenation. Det betyder også, at Danmark skifter til at være et transitland. Vi vil opleve, at vi skal spille nogle forskellige roller i det nordiske samarbejde. Vi vil i fællesskab få en forsvarsindustri, hvis vi lægger hele Nordens forsvarsindustrielle kapaciteter sammen, der er på niveau med de allerstørste i Europa. NATO-udvidelsen, men også afskaffelsen af EU-forbeholdet, som vi i mit parti har kæmpet for, gør det muligt at styrke samarbejdet i Norden endnu mere. Vi bakker selvfølgelig op om at gribe muligheden for et endnu tættere samarbejde. Det er helt naturligt for os.

Næste år overtager Danmark formandskabet for NORDEFCO. Krigen i Ukraine har påvirket NORDEFCOs prioriteter, som i dag er centreret omkring støtte til Ukraine og håndtering af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer. De nordiske lande har sammen søsat fælles tiltag for at støtte Ukraine. Dermed står vi sammen om at sige fra over for Putins adfærd, ikke kun med ord, men i den grad også med handling. I forlængelse heraf er vi glade for, at NORDEFCO-samarbejdet nyder stor opbakning, og at vi på tværs af landene er enige om at styrke samarbejdet.

Ud over samarbejdet i NORDEFCO samarbejder de nordiske lande også internationalt, bl.a. i forbindelse med militære øvelsesaktiviteter. Vi arbejder også bilateralt og trilateralt. Det er alt sammen med til at styrke sikkerheden i vores region. Ligeledes er samarbejdet om hjemmeværnet mellem Danmark, Norge og Sverige tæt og udbytterigt. Vi samarbejder om uddannelses- og øvelsesaktiviteter og har gjort det længe på et sådant niveau, at man kan have på fornemmelsen, at det, der er sket, har vi haft et varsel om i lang tid. I Venstre ønsker vi et stærkt hjemmeværn, som evner at tiltrække og fastholde frivillige, og derfor bakker vi fuldt op om det nordiske samarbejde på dette område.

På beredskabsområdet samarbejder vi ligeså tæt i Norden om at skabe robuste samfund, der kan forebygge og håndtere kriser, bl.a. via hackersamarbejdet. Her samarbejder vi aktuelt om tre udviklingsmål. Det ene er krisestyring, det andet er klimaforandringer, og det sidste er værtsnationsstøtte. Vi udveksler viden og erfaringer, som kommer alle til gavn.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at det er helt afgørende for Venstre, at vi i Danmark opbygger et troværdigt forsvar, beredskab og hjemmeværn, så vi kan tage ansvar for vores egen sikkerhed og modstå kriser. Her er det også afgørende, at vi har stærke samarbejdsrelationer til vores venner i Norden og selvfølgelig også i resten af Vesten. Sammen er vi jo trods alt stærkest. I de nordiske lande har vi et unikt sammenhold på baggrund af vores fælles historie og værdigrundlag, men nu også et fælles trusselsbillede, og vi er meget langt fra den fortid, hvor vi bare tilbage i anden verdenskrig havde én part, der var neutral, og andre var besatte og en fjerde var allieret med Nazityskland. Sådan er det trods alt ikke længere. Jorden er gødet for et endnu tættere samarbejde for at løse de udfordringer, vi står over for, og for at styrke vores sikkerhed og beredskab. Det skal vi handle på, for sådan passer vi bedst på Danmark, og sådan leverer vi et af de væsentligste bidrag til NATO-alliancen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til forsvarsministeren for redegørelsen om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde. Det nordiske samarbejde er et centralt holdepunkt i en verden i hastig forandring. Den sikkerhedspolitiske situation i Norden har ændret sig som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. Trusselsbilledet er forandret, og som redegørelsen pointerer, skal vi håndtere udfordringerne i vores region i fællesskab med vores allierede partnere i NATO og EU.

Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde bidrager til en øget regional sikkerhed og stabilitet i Norden. De nordiske lande har en fælles historie og et fælles værdigrundlag. Det skal vi værne om og fortsat sikre en stor sammenhængskraft i Norden. Vores fælles værdigrundlag lægger op til et stærkt forsvars- og beredskabssamarbejde, hvilket er essentielt, når de nordiske lande deler fælles trusselsbillede og fælles udfordringer. Disse håndteres bedst i fællesskab, og derfor er det fortsat vigtigt at styrke det nordiske forsvarssamarbejde. Det går vi meget op i i Moderaterne.

Finlands og Sveriges kommende NATO-medlemskab samt afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold baner vejen for et endnu tættere nordisk samarbejde og i NORDEFCO. Dette gælder bl.a. det operative samarbejde og det materielfaglige samarbejde, herunder forsyningssikkerhed og ressourceoptimering. NATO-udvidelsen vil uden tvivl styrke sikkerheden i Norden og hele det transatlantiske område. Samtidig giver det også en stærkere nordisk stemme i NATO samt et større potentiale for tættere samarbejde. Det har Danmark en sikkerhedspolitisk interesse i. Ruslands aggressive adfærd præger spændingsniveauet i regionen i højere grad, end vi har været vant til tidligere. Det understreger vigtigheden af bl.a. en suverænitetshåndhævelse i luftrummet, og det er det, danske kampfly bidrager til.

Når vi diskuterer det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde, må vi ikke glemme den stigende geopolitiske interesse i Arktis. Alle de nordiske lande har fælles interesser i Arktis og Nordatlanten, hvorfor kontrollen med Østersøen er en forudsætning for fælles tryghed. Derfor mener Moderaterne fortsat, at vi skal styrke det transatlantiske samarbejde og agere sammen i fred såvel som i krise og konflikt.

Det nordiske beredskabssamarbejde skaber fundamentet for vores robuste samfund, der kan håndtere konflikter og kriser nationalt såvel som internationalt. Når Danmark overtager formandskabet for NORDEFCO i 2024, må vi efter vores mening fastholde fokus på støtte til Ukraine samt styrkelse og tilpasning af det nordiske forsvarssamarbejde som følge af Finlands og Sveriges kommende NATO-medlemskab. Dette kræver en tættere koordination og dialog i NORDEFCO. Moderaterne ser derfor et stort potentiale i at styrke det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde, da vi i Norden ikke ret meget længere har forskellige sikkerhedspolitiske udgangspunkter i og uden for NATO.

Helt grundlæggende bør vi arbejde for tættere koordinering af træning, øvelser og løsninger på vores fælles udfordringer i Norden. Det skal vi gøre i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde vedholder vi. Regeringen vil fortsat tillægge dette samarbejde stor betydning, og det danske formandskab for NORDEFCO i 2024 vil bidrage til den positive udvikling i nordisk samarbejde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for ordet. Det er jo svært egentlig at vide, hvor man skal starte henne. Det er en radikalt forandret verden, som vi står i efter Ruslands invasion i Ukraine, også set med danske og med nordiske briller. Det tror jeg ikke der er nogen herinde i salen der er i tvivl om. Det kræver jo noget af os. Det kræver et meget stærkere samarbejde, end vi hidtil har haft, om forsvar, om at imødegå truslen, især fra Rusland lige nu, men sådan set også på længere sigt andre steder fra, og om vores operative samarbejde, vores kapaciteter og vores beredskab.

Jeg kunne ønske mig lige nu, at Sverige ligesom Finland var blevet medlem af NATO. Det er desværre ikke tilfældet. Der var engang, hvor Sverige og Finland var så bange for Rusland, at de ikke turde melde sig ind i NATO, og nu er de blevet så bange for Rusland, at de ikke tør andet. Heldigvis har vi jo fået Finland med, og det tror jeg bliver afgørende for vores nordiske forsvarssamarbejde, for Finlands formåen på forsvarsområdet og især den økonomi, som følger med, er med til at gøre noget ved, hvad Norden kan internt i NATO. Det er med til at styrke vores muligheder for at koordinere vores forsvarssamarbejde, som jo selvfølgelig allerede er formaliseret i NORDEFCO, men som nu på helt andre måder kan udnyttes og bringes til at nå sit fulde potentiale. Det betyder også, at vi selvfølgelig fra dansk side skal gøre alt, hvad vi kan, i samarbejde med de andre nordiske lande for at hjælpe Sverige ind i NATO. Adfærden fra Erdogan er uacceptabel, og forhåbentlig kan vi få bugt med hans magtspil. Indtil da skal vi udnytte de muligheder, vi har, og det er jo bl.a. NORDEFCO.

I det, som vi har fået udsendt fra ministeren til den her redegørelsesdebat, er det jo sådan set meget fint beskrevet, hvad det er for nogle samarbejdsmuligheder, vi har i forvejen: Det er det operative samarbejde; det er samarbejdet om materielindkøb; strategisk koordination af, hvad det er for nogle kapaciteter, vi skal erhverve os, og hvordan de skal spille sammen; det er forsyningssikkerhed; og opbygningen af en forsvarsindustri, selvfølgelig på europæisk plan, men også i Norden; det er sikring af kritisk infrastruktur; det er øvelser; og også medvirken i et permanent forøget beredskab langs grænsen til Rusland.

Vi har jo et særligt ansvar to steder i Norden. Vi har et særligt ansvar i Baltikum, hvor vi har tætte allierede, ikke mindst i Letland, som Danmark nu i dag sender flere soldater til, og hvor man løfter opgaven med det øgede NATO-beredskab på fornemste vis. Og koordinationen i NATO og uden for NATO om, hvordan vi passer på Baltikum, tror jeg kan blive meget stærkere, ikke mindst i regi af NORDEFCO. Jeg ved jo selvfølgelig ikke, hvad det er, der er blevet indstillet fra forsvarskommandoernes side i NORDEFCO, herunder fra Danmark, men kunne man forestille sig en nordisk forsvarskommando, ikke nødvendigvis i regi af NATO, især ikke så længe Sverige ikke er med, men så måske lidt som JEF i et samspil mellem NORDEFCO og NATO, hvor vi samarbejder med de kapaciteter og den økonomi, som vi står så meget stærkere med på forsvarsområdet, ikke mindst nu, hvor Finland er kommet med i NATO, og at sætte den i spil i at passe på Baltikum? Jeg ved det ikke, men jeg synes, det er værd at undersøge.

Så har vi et særligt ansvar et andet sted, og det er i Arktis. Set med mine øjne er der for lidt opmærksomhed på den trussel, som vi skal imødegå i Arktis, og vigtigheden af at få Arktis tilbage som lavspændingsområde. Det er klart, fordi vi står i en situation, hvor krigen i Ukraine og Rusland og ikke mindst grænsen til Rusland spiller en ekstremt stor rolle i den offentlige debat og i vores forsvarsinvesteringer og i vores samarbejde, men Arktis er noget, vi skal holde et øje på i fremtiden. I det tilfælde, hvor situationen eskalerer – gud forbyde det – har vi nogle forsyningslinjer, der går igennem Arktis fra Europa til USA, som vi skal være opmærksomme på. Jeg noterer mig, at Rusland opbygger det, man kalder sea denial-zoner, altså zoner med russiske ubåde med atomkapacitet og atomvåben på, som det gør det meget svært for NATO at operere i nærheden af i det spænd, der ligger mellem Grønland og Sverige og Norge, det farvand, som man i NATO kalder for det høje nord. Hvordan får vi kontrol over den udvikling i tilfælde af en situation, som eskalerer? Det er spørgsmål, som vi bliver nødt til at rette vores opmærksomhed imod og stille os selv, og jeg tror, at NORDEFCO foreløbig er det rigtige forum at begynde den samtale i. Det er jo ikke en let opgave.

Når vi taler om Arktis, taler vi også om rigsfællesskabet, og der har vi i Danmark et særligt ansvar for inddragelse, for dialog med Grønland og med Færøerne og deres holdning til, hvordan den her situation skal gribes an. Men vi har kapaciteterne. I Danmark har vi fregatter, i Sverige har de ubåde, og de har endda nogle af de bedste af slagsen. Nordmændene har lige købt ubåde også, og med de rigtige investeringer i radarer, i sonarer og med den rigtige informationsdeling, den rigtige koordination, ikke mindst om spionagetruslen, tror jeg, at vi kan skabe langt mere tryghed om vores forsvarsmæssige beredskab og det øvrige beredskab i og omkring Arktis.

Så er der jo spørgsmålet om, om en anden slags beredskab, nemlig kriseberedskabet, katastrofeberedskabet, som vi så under covid-19, og som vi stadig ser i forbindelse med klimaforandringerne og den påvirkning, som de har på vores del af verden, stadig ikke er stærkt nok. Jeg tror, vi kan lære noget af f.eks. Sverige, hvad angår beredskab. Jeg har noget familie, som bor i den sydlige del af Sverige, og jeg må sige, at jeg bliver stadig væk imponeret over, hvad de har af information til rådighed om, hvordan man agerer i tilfælde af en alvorlig krise, i tilfælde af naturkatastrofer – alt sammen ting, som vi indtil nu har været ganske forskånet for i Danmark, men som jeg tror vi i nogen grad bliver nødt til at udvikle vores beredskaber på.

Så er der jo spørgsmålet om nukleare kapaciteter. Hvad gør man i tilfælde af ulykker på atomkraftværker? Det ved man også væsentlig mere om i f.eks. Sverige, end man gør i Danmark, og heldigvis for det. Vi har ikke haft behov for det tidligere, men situationen taget i betragtning er det et område, hvor vi også kan blive bedre til at samarbejde, og hvor vi kan påvirke udviklingen i vores nabolande. Der er jo mange ting, vi er enige om, men som set med SF's briller i hvert fald måske godt kunne blive mere koordineret. Der er muligheder i det her nordiske samarbejde. Tusind tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Først vil jeg sige tak til forsvarsministeren for redegørelsen. I Danmarksdemokraterne er vi rigtig glade for de her stærke militære bånd, der er imellem de nordiske lande. Med Ruslands invasion af Ukraine sidste år er det, som det allerede er blevet sagt, vigtigere end nogen sinde, at vi rykker sammen i bussen. Og det gør vi. Derfor er det jo også glædeligt, som vi også har hørt – det er jo ikke sådan at komme på som nr. 4-5 i rækken – med Finlands og Sveriges beslutning om at blive medlem af NATO. Det vil jo styrke det nordiske forsvarssamarbejde både politisk og operativt.

Årets aktiviteter og NORDEFCOs norske formandskabs prioriteter har i 2022, som redegørelsen også påpeger, selvfølgelig været meget påvirket af Ruslands invasion af Ukraine. Danmark har været vært for donorkonferencen Copenhagen Ukraine Conference – undskyld mit engelske; det hedder den. (Anden næstformand (Jeppe Søe): Det går). Tak! I den forbindelse har de nordiske lande lagt vægt på en samlet støtte til Ukraine.

Island har taget lederskab på et minerydningsprojekt i Ukraine. De nordiske lande har både før og efter Ruslands invasion den 24. februar 2022 benyttet sig af NORDEFCOs krisestyringsmekanisme, CCM, og drøftet situationen løbende. Finlands og Sveriges beslutning om NATO-medlemskab har givet anledning til at få revideret NORDEFCO-samarbejdet. Det er også ret væsentligt, for med den trussel fra Rusland, vi har, er vi jo nødt til at revidere det i forhold til medlemskab, når vi udvider kredsen.

I november blev det præsenteret af de nordiske forsvarschefer, hvordan de anbefalede den militære organisering af de nordiske lande som følge af NATO-udvidelsen. Ligeledes er de nordiske lande i JEF-regi på grund af Finlands og Sveriges kommende NATO-medlemskab gået sammen om at planlægge og gennemføre militære øvelsesaktiviteter for at demonstrere politisk og militær støtte til de to ansøgerlande. I den forbindelse har de danske kampfly bl.a. deltaget i samtræning med finske kollegaer.

Det er altså alt det her, der ligesom også er nævnt i redegørelsen. Det siger noget om, at når vi får Finland og Sverige med, sammentømrer vi det nordiske, også inden for NATO. Så det er rigtig dejligt. NATO er jo på alle måder Danmarks vigtigste partner på forsvarsområdet, og jeg håber og tror, at når vi får det nye forsvarsforlig og det bliver vedtaget, kan vi langt om længe opfylde NATO's 2-procentsmålsætning og opfylde de krav fra NATO. Men som man kan læse i medierne, lyder det jo til, at der er stor enighed om det.

Det er også særdeles positivt at læse ministerens redegørelse om beredskabssamarbejdet og om det nordiske hjemmeværnssamarbejde, altså at der er løbende kontakt mellem de nordiske beredskabsmyndigheder med udveksling af viden og erfaring på baggrund af øvelser og konkrete hændelser. Det drejer sig om brandforebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling, som er vigtige områder for det nordiske samarbejde. De frivillige medlemmer i de nordiske landes hjemmeværn er i de her usikre tider vigtige for vores samfund, fordi de med kort varsel kan møde i forbindelse med særlige hændelser, ulykker og større katastrofer.

Som nogle ordførere har nævnt, er Arktis ikke med i den her redegørelse. Der har været en arktisk redegørelse tidligere, så derfor vil jeg ikke sige så meget om det. Men jeg har tænkt på, at Danmark og Norge i det nordiske samarbejde med fordel kunne samarbejde om overvågning af farvandet mellem Nordnorge og Grønland. Det kunne være, at vi skulle kigge lidt nærmere ind i det.

Noget andet, der faktisk undrer mig ikke står nævnt i redegørelsen, er angrebet på Nord Stream-rørledningen i efteråret 2022. Jeg synes, det er lidt underligt, at det slet ikke er nævnt, for det burde jo være i en fælles nordisk interesse at overvåge kritisk infrastruktur på havbunden i de nordiske farvande som Østersøen, Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og havet omkring Norge. Det burde være oplagt at samarbejde om det, og det håber jeg at ministeren også er enig i. Bortset fra de få bemærkninger synes jeg, at det er en fin redegørelse. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen kommentarer, tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det. Også herfra tak til ministeren for den skriftlige redegørelse, hvor jeg jo konstaterer helt selvfølgeligt, havde jeg nær sagt, at Sveriges snarlige og Finlands nylige NATO-medlemskab fylder en del. Langt om længe ser det jo ud til, at der kan komme noget mere samling omkring forsvarssamarbejdet i Norden nu, hvor alle lande, i hvert fald næsten, er medlemmer af samme forsvarsalliance. Det betyder forhåbentlig en helt ny æra og et helt nyt gear for forsvarssamarbejdet i Norden de kommende år.

For at være helt ærlig har det jo ikke været specielt ophidsende indtil nu med et projekt om et fælles uniformssystem, der jo ret beset har været 8 år undervejs. Måske betyder det også, at vi kan spare den her redegørelsesdebat væk, hvem ved? I hvert fald er det nordiske forsvarssamarbejde fremover jo oplagt integreret i NATO-samarbejdet og planlægningen omkring Østersøen og i det nordlige Atlanterhav skråstreg Arktis. Det er i hvert fald, hvad vi i Liberal Alliance mener skal være tilfældet, altså at vi fremover får skabt et stærkt fokus på operativt samarbejde rundt om Østersøen i NATO-rammen – i første omgang jo med udgangspunkt i en sammentænkning af de eksisterende kapaciteter i de enkelte nordiske lande.

Den første lille forsmag fik vi jo faktisk allerede for en måneds tid siden med en hensigtserklæring mellem det finske, det svenske, norske og danske flyvevåben om et samarbejde i det nordiske luftrum, et potentielt samarbejde med fælles uddannelse, fælles træning og øvelsesaktivitet, men også en fælles kommando, operationel overvågning og jo ultimativt samlet at kunne imødegå en fælles fjende. Man fristes måske næsten til at sige, at samarbejdet kan gå hen og nå helt nye højder.

Omvendt ser jeg for mig, at Danmark i de kommende år skal investere i en øget kapacitet i Arktis. Særlig er der et behov for øget overvågning og en forstærket evne til at opbygge et situationsbillede over den arktiske del af kongeriget. Disse investeringer skal selvfølgelig ske i tæt arktisk samarbejde med de øvrige nordiske lande og også med USA og Canada som arktiske stater, med hvem vi jo så også selvsagt skal koordinere operationer, når den forøgede overvågning så sætter i gang, i forhold til kendte eller mistænkelige tilstedeværelser tæt på danske eller allierede interesser i Arktis.

Jeg noterer mig flere positive initiativer i ministerens redegørelse, f.eks. et fælles nordisk samarbejde om ammunitionsproduktion. Det er der jo i den grad brug for her og nu for at understøtte frihedskampen i Ukraine, men også for at opbygge vores egne lagre på længere sigt. Der er allerede begyndende antræk til stærke teknologisamarbejder og forsvarsindustrielt samarbejde de nordiske lande imellem, og det skal der sættes mere skub på, særlig nu, hvor Danmark er kommet ud af slæbesporet i det europæiske forsvarssamarbejde, og særlig fordi vi ved, at det danske forsvar jo har et stort it-, digitaliserings- og teknologiefterslæb.

Hvad angår det nordiske beredskabssamarbejde er det måske ikke helt på samme måde påvirket af de historiske begivenheder i Europa og måske heller ikke i de nye medlemslande i NATO. Generelt synes jeg, jeg i redegørelsen måske mangler lidt information om den fælles nordiske beredskabsindsats i forbindelse med jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Som jeg forstår det, var det faktisk Danmark, der stod i spidsen for godt nok et lille, men nordisk team, der skulle yde teknisk støtte til bl.a. at kunne opretholde kommunikations- og forsyningslinjer, så nødhjælpen i de områder kunne komme frem og ramme de rigtige steder.

Men derudover er det i hvert fald småt med min viden på området. Min fornemmelse er dog, at det civile beredskab sådan helt generelt trænger til et løft, så vi med noget mere tyngde og jo også meget gerne i samarbejde med de øvrige nordiske lande kan bidrage til hjælp i katastrofeområder uden for Norden og uden for Danmarks grænser, for slet ikke at tale om de nationale opgaver, hvor en ny og mere usikker verdensorden og hybride trusler imod de liberale vestlige demokratier gør det endnu mere væsentligt, at vi har styr på vores beredskabsplaner.

Der kan jo potentielt opstå situationer med hybridangreb, f.eks. mod kritisk infrastruktur. I den forbindelse vil udvidet træning og samarbejde i Øresundsregionen og Østersøen omkring Bornholm nok være et meget godt og oplagt sted at starte. Og med det vil jeg blot konstatere, at Liberal Alliance tager udenrigsministerens redegørelse til efterretning, og så vil jeg takke for ordet.

Der er en enkelt kommentar fra hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tusind tak for det, og tak for en god tale. Mit spørgsmål relaterer sig lidt til ordførerens eget spørgsmål til mig selv, da jeg var på talerstolen, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt det burde være sådan, at Arktis og også rigsfællesskabet var noget af det vigtigste for os at prioritere.

Jeg har noteret mig, at der er opstået en ny alliance i dansk politik, altså ikke Ny Alliance forstået som partiet, men en alliance mellem K, LA og R, som har meldt sig KLAR – det tror jeg nok var den fyndige overskrift – ved at sige, at nu skulle der nye boller på suppen i dansk politik. Jeg læste så i forbindelse med ministerens udmærkede analyse af, at Arktis var en vigtig prioritet – og jeg forstod også på LA, at det var den måske højeste prioritet i det kommende forsvarsforlig – at De Konservative mente, at den prioritering var forkert, altså at nærområdet og Østersøen herhjemme var vigtigere. I lyset af den nye alliance, der er opstået, er det måske lidt interessant at finde ud af, om Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, hvad der er det vigtigste i forhold til et kommende forsvarsforlig – Arktis og Østersøen.

Ordføreren.

Tak for et fremragende spørgsmål. Det skal ses i lyset af, at Radikale Venstre jo for ganske nylig har skiftet ordfører på forsvarsområdet, og faktisk er jeg på stående fod i tvivl om, hvem der er fungerende forsvarsordfører eller måske ny forsvarsordfører for Radikale Venstre. Nu kigger jeg ned på hr. Christian Friis Bach og afventer et nik eller en hovedrysten – der bliver nikket. Men jeg kan sige, at jeg ikke har haft lejlighed til at drøfte forsvaret med den nye radikale ordfører, og derfor har jeg heller ikke haft lejlighed til at drøfte prioriteter i den nye såkaldt KLAR-alliance. Så jeg kan faktisk ikke redegøre for, hvor enige eller uenige vi er i den alliance omkring spørgsmålet, som spørgeren stiller, men jeg kan gentage det, som jeg også sagde i min tale, nemlig at det for Liberal Alliance er klart, at prioriteringen er, at der skal fokuseres på Arktis og en oprustning af vores kapacitet i Arktis.

Værsgo til en opfølgning.

Jeg kan jo hjælpe ordføreren lidt, for jeg står her med en artikel fra Berlingske, hvori der står: Meldingen fra Troels Lund Poulsen bliver støttet af De Radikale.

Partiets udenrigs- og arktisordfører, hr. Christian Friis Bach, siger så til avisen, at man ser Arktis som klart i toppen. Men så kommer det:

Prioriteringen overraskede dog De Konservative, hvor partiets forsvarsordfører mener, at den mest presserende opgave ligger i Danmark, i Østersøen og i nærområdet.

Det er bare derfor, jeg er lidt interesseret i, om man fra Liberal Alliances side deler De Konservatives analyse af, at Østersøen er vigtigere end Arktis.

Ordføreren.

Med det gengivne citat fra spørgeren vil jeg gentage – og det tænker jeg måske ikke er nogen hemmelighed, for der har ikke været tradition for, at Liberal Alliance nødvendigvis er en til en enige i Det Konservative Folkepartis forsvarspolitik i den her sammenhæng – at Liberal Alliances politik er, at der skal prioriteres kapacitetsforøgelse i Arktis frem for Østersøen, og at vi i Østersøen måske mere har brug for en sammentænkning af de eksisterende kapaciteter de nordiske lande imellem.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil især koncentrere mig om det civile beredskabssamarbejde, for jeg tror virkelig, at det er der, vi har vores styrke. For mig er øget oprustning og et nyt våbenkapløb ikke vejen frem. Som nordisk samarbejde har vi en historisk styrke i civil krisehåndtering, og vi har også en stærk historie i at bidrage til verdensfreden ved at initiere fredsforhandlinger i krigs- og krisesituationer. Lad os fortsætte og styrke den funktion, og lad os fastholde og styrke Hagasamarbejdet som en vigtig ting.

Ikke mindst er det vigtigt, at vi kan stå for at fastholde en afmilitarisering af Arktis, og det er ikke ud fra sådan en eller anden naivistisk tanke om, at det bare sådan lige kan lade sig gøre, men ud fra en fastholdelse af de konventioner, der faktisk allerede eksisterer på det område. I den forbindelse vil jeg så lige i parentes nævne, at vi i den nordiske venstre-grønne gruppe vedtog en udtalelse om Norden som atomvåbenfri zone på vores seneste møde i forbindelse med temasessionerne. Men vi skal klart være i stand til at forsvare os selv mod alle former for angreb udefra. NORDEFCO er jo en ramme om det, og det er noget, der allerede eksisterer, men det er klart, at det giver en fuldstændig ændret situation, at der nu er kommet to nordiske lande mere med ind i NATO. Det er vi slet ikke færdige med at vurdere hvordan kan føre til en ændret situation, men jeg taler mere om omrustning end om oprustning i den forbindelse.

Vi har f.eks. et stærkt behov for et øget cyberforsvar og for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det er meget afgørende, at vi er forsvarsberedte på de dele af det, for jeg tror, at det måske er det, der er det mest realistiske scenarie i forhold til den type af angreb, som vi skal møde, og som vi skal møde mere offensivt fremover.

Så vil jeg til sidst nævne noget om det helt lokale beredskab. For det interessante er jo, at principielt er det civile beredskab og beskyttelsen af civilbefolkningen et kommunalt anliggende i Danmark. Det er jeg ikke helt sikker på kommunerne er klar over. Jeg har ikke hørt mange sige, at de skal være mere beredte på, at der kommer nogle øgede aktiviteter på det område. Her kunne vi lære en hel del af Norge.

Min slutbemærkning til det her vil være, at der er brug for en omrustning og ikke en oprustning, for der er brug for en mere ikkemilitær løsning på de kriser, vi står i.

Der er et enkelt spørgsmål, og det er fra fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak til Enhedslistens ordfører for en fin tale. Mange af tingene er vi jo enige om, men jeg er lidt nysgerrig på én ting, for jeg mener, at Enhedslisten har den her idé om et nordisk forsvarssamarbejde som alternativ til NATO, og det synes jeg jo egentlig er NORDEFCO – Enhedslistens ordfører nikker – så jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens bud på, hvordan man, hvis vi nu forestillede os, at vi gjorde det i NORDEFCO, kunne modsvare truslen fra Rusland. Hvad skulle der til, hvis man gjorde det i NORDEFCO i stedet for i NATO?

Ordføreren.

Altså, for mig hænger det fuldstændig nøje sammen med, at jeg snakker om et civilt beredskab og en civil tilgang til mange af de kriser, vi står over for, og derfor kan jeg jo ikke sige: Nå, men så løser vi uden videre problemet med Rusland og den russiske trussel i NORDEFCO. Jeg tror, at vi taler os højere og højere og nemmere og nemmere ind i en militær oprustning, og det tror jeg fører et galt sted hen. Derfor er det vigtigt, at vi fører de samtaler i NORDEFCO, det er jeg enig i, men jeg mener også, at vi skal være opmærksomme på langt mere af det, jeg omtalte som et forsvar, der retter sig mod f.eks. cyberangreb og angreb på den vitale infrastruktur. Det er sådan nogle ting, jeg mener at vi tilsammen vil være bedre til at løse inden for det nordiske område.

Den anden del af det er, at vi jo har set, at NATO igennem de sidste 20 år har bidraget til noget, jeg ikke vil kalde territorialforsvar, men snarere noget, der kunne minde en lille smule om angreb, forskellige steder i verden, og det er jeg i hvert fald meget opsat på at stoppe.

Spørgeren.

Ja, men når jeg har haft samtaler med Enhedslisten om NATO, har I tit sagt, at NATO's forsvarsbudget er meget større end Ruslands, så derfor behøver vi ikke at opruste – vi har allerede brugt rigeligt med penge på militæret. Men hvis nu man retter opmærksomheden mod NORDEFCO, er jeg ikke sikker på, at det i det forum er tilfældet, og hvis Enhedslisten mener, at NORDEFCO skulle være alternativet til NATO, skulle man så ikke opruste i NORDEFCO isoleret?

Ordføreren.

Altså, NATO's budget er ca. 14 gange større end Ruslands, så der er noget at tage af, vil jeg sige, men jeg har jo ikke kendskab til, hvordan den konkrete sammensætning af det er. Igen vil jeg sige, at jeg betoner, at det, der er vigtigt, er, at vi er i stand til at foretage det civile forsvar af en civil verden. Det er det, jeg mener vi skal bruge vores kræfter på, og det har en anden økonomisk implikation end det at producere flere våben.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Friis Bach, der har nikket til at være ordfører for Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil faktisk på opfordring af hr. Simon Kollerup og hr. Carsten Bach bruge det meste af min taletid på at redegøre for, hvem der faktisk er forsvarsordfører for Radikale Venstre. Det er hr. Martin Lidegaard fra i dag, men jeg vil agere som hr. Martin Lidegaards tro væbner i de kommende forsvarsforhandlinger, og jeg står derfor også på talerstolen på vegne af hr. Martin Lidegaard.

Men tak til ministeren for den fine redegørelse. Der er jo, som mange ordførere har anført, sket meget, siden vi drøftede spørgsmålet sidst i Folketingssalen i 2021. I dag er Ukraine og ukrainernes sikkerhed og sejr en førsteprioritet for det nordiske, europæiske og vestlige forsvarssamarbejde. Det er det helt afgørende. Det er det, vi skal prioritere. Det er godt at se, at Danmark går foran, og jeg vil gerne rose ministeren og regeringen for at sørge for netop det og også for dagens melding om den tiende militære hjælpepakke. Så Danmark går foran, Norden går foran, det samler os, og det skal samle os endnu mere.

Der er også sket tre afgørende politiske ting, som andre ordførere har været inde på. Vi har fået afskaffet forsvarsforbeholdet i Danmark, og vi får forhåbentlig snart Sverige med i NATO og har fået Finland med. Det skal styrke det nordiske forsvarssamarbejde i NORDEFCO, og det skal styrke broen mellem det nordiske forsvarssamarbejde og NATO og også EU's forsvarssamarbejde.

Redegørelsen viser jo, at der sker ting. Det går fremad. NORDEFCOs prioriteter er vigtige. Det gælder især inden for forsyningssikkerheden, nye teknologier og industrisamarbejdet. Vi tager godt imod forsvarsministerens udtalelser i weekenden om fokus på Arktis i de kommende forsvarsforhandlinger. Det bakker vi op om for også at få Arktis klart op i toppen, ikke kun på grund af at det desværre er nødvendigt i sidste ende at kunne vise, at vi kan forsvare det arktiske område, men også bare for at kunne kontrollere og overvåge det og for at kunne løse en meget bred vifte af andre opgaver i det arktiske område inden for beredskab, kritisk infrastruktur og miljøbeskyttelse.

Det nordiske samarbejde betyder også, at Danmark og Norge kan fokusere mere på Arktis og så være en støtte for svenskerne og finnerne i Østersøen. Vi skal bruge vores ressourcer klogest, og vi skal bruge dem i samarbejde. I den forbindelse vil jeg også gerne fremhæve hele rigsfællesskabet, vores grønlandske og færøske venner er helt afgørende her og selvfølgelig især i det arktiske.

De perspektiver mangler lidt i redegørelsen, og så mangler jeg også en anden ting i redegørelsen, og det er i virkeligheden det nordiske og de nordiske landes forsvarssamarbejde og sikkerhedssamarbejde, også som en drivkraft i det internationale fredsbevarende arbejde. Jeg glædede mig, da vi i sin tid med de nordiske lande som fundament fik etableret den multinationale Standby High Readiness Brigade for United Nations Operations, SHIRBRIG – undskyld, at jeg sagde titlen på engelsk, men det hedder det – en udrykningsstyrke, som en række lande stillede til rådighed for FN for at kunne løse internationale opgaver for FN med hovedkontor på Garderkasernen i Høvelte. Det så jeg som et perspektivrigt skridt. Det eksisterer desværre ikke mere, men jeg vil opfordre til, at man igen også i det nordiske finder sammen om at styrke indsatsen i forhold til FN's fredsbevarende arbejde. Her kan de nordiske lande gøre en særlig indsats. Vi er en international magtfaktor i det internationale samarbejde i FN, og det skal vi udnytte, også når det gælder forsvar og sikkerhed.

Vi bakker op om et styrket industrisamarbejde, samarbejde om forsyningssikkerhed og fælles indkøb. Det giver mening i europæisk og ikke mindst i nordisk perspektiv. Så ønsker vi, at vi bruger flere penge på forskning og cybersikkerhed og har langt mere fokus på samfundssikkerhed og beredskab, og igen kan det nordiske forsvarssamarbejde også bidrage.

Til sidst vil jeg nævne energisikkerhed. Vigtigheden af den er blevet langt mere tydelig efter det russiske angreb på Ukraine, men det rækker videre end Rusland. Det handler også om uafhængighed af lande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som jo fører krig i Yemen. Desværre glimrer energipolitikken som sikkerhedspolitik også ved sit fravær i redegørelsen. Men uafhængigheden af russisk gas er alfa og omega for Ukraine, og det bliver det også for os i Norden og i Europa, og det skal vi samarbejde om.

Med det vil jeg sige, at vi glæder os til at drøfte de her elementer videre i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ministeren for redegørelsen, som vi i Dansk Folkeparti tager til efterretning. Jeg skal for god ordens skyld måske lige bemærke, at jeg vikarierer for vores forsvarsordfører i dag.

Vi mener, at der er sat rigtig mange gode initiativer i søen på forsvarsområdet. I en tid, hvor usikkerhed og konflikter præger verden, er det vigtigere end nogen sinde, at vi i Norden står sammen skulder ved skulder for at beskytte vores fælles interesser og værdier. Vi er stolte af vores landes fælles historie, og vi er bevidste om, at vores fremtid ligger i det nordiske samarbejde, som vi kan opbygge sammen i Norden.

Som bekendt støtter vi i Dansk Folkeparti nærmest alt samarbejde i Norden. Nordens skæbne er Danmarks skæbne, og mange af os vil – som det også hedder i den svenske nationalsang – både leve og dø i Norden. Vores historie, sprog, kultur og fælles værdier binder os sammen i et unikt fællesskab, som vi skal værne om og fortsat udbygge om nødvendigt, og det er det også på forsvarsområdet. I dag er det gudskelov ikke Sverige eller Norge, vi kæmper mod; i stedet står vi sammen, og vi er tilsammen faktisk en ret så formidabel modstander.

Vi vil styrke det samarbejde på alle fronter. Vi vil styrke samarbejdet i industrien, vi vil styrke samarbejdet mellem vores respektive forsvar i alle værn. Allerede i 2016 indgik man en aftale om at lette adgangen til at bruge hverandres luftterritorium; det samarbejde blev så udvidet med en aftale i marts 2023 mellem de nordiske landes luftvåben. Det er entydigt godt. Også til havs skal vi arbejde tættere sammen. Vores territorialfarvande ligger klos op ad hinanden. Kunne man eksempelvis forestille sig, at norske ubåde ville få udvidede muligheder for at tilgå danske farvande, og at svenske og danske skibe kan arbejde endnu tættere sammen i Østersøen? Det kan vi i Dansk Folkeparti godt forestille os.

I disse tider, hvor økonomi altid er vigtigt, bør man tænke over, om man kan opnå stordriftsfordele. Der er mange muligheder for samordning her. Måske kan vi købe mere materiel ind sammen, måske kan vi træne på hinandens materiel, måske kan vi styrke vores uddannelser og skærpe hinandens kampduelighed – ja, man kan forestille sig, at danske soldater gennemgår et kursus i arktiske færdigheder i eksempelvis Sverige eller Norge, inden de udsendes til Grønland. Hvorfor ikke?

Jeg er også meget glad for, at ministeren heller ikke har glemt eller på nogen måde har forsømt det civile beredskab, for hvad nytter et forsvar egentlig, hvis ikke vi har et civilt beredskab til at bistå opretholdelsen af den tilstand, vi kalder et almindeligt samfund? Opretholdelsen af et almindeligt, fredeligt samfund er vores førsteprioritet i Dansk Folkeparti – det er det, vi ønsker med et forsvar, og det er selve formålet med forsvaret. Og netop her, i forhold til det civile beredskab, kan vi lære rigtig meget af både Sverige og Norge og Finland. På det punkt er Danmark lidt tættere på de varme lande – vi har meget at lære.

Jeg glæder mig til at se, hvordan samarbejdet vil skride frem de næste par år. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

I Nye Borgerlige glæder vi os til, at Sverige bliver optaget i NATO, for på en eller anden måde er jeg sikker på, at den her redegørelse bliver helt anderledes næste gang, for i vores optik er meget af det, vi snakker om på forsvarsområdet, nok noget, som er lavet som en nødløsning, fordi nogle af landene ikke var dækket under NATO's paraply. Og hvis nogen skulle være i tvivl, mener Nye Borgerlige, at NATO er vores garant for sikkerhed; det er hverken Sverige, Norge eller Finland, selv om de gerne vil.

Selvfølgelig skal vi samarbejde om de ting, der kan gøres bedre, men jeg studsede over, at vi forsøgte at lave en aftale om f.eks. ammunition i det nordiske samarbejde. I Nye Borgerlige mener vi, at ammunition er noget, vi skal kunne producere i Danmark. Vi har tidligere fejlfortolket situationen i verden og tænkt: Vi skal ikke producere ammunition i Nordjylland længere, for det er der ingen grund til; vi skal slet ikke bruge kugler. Stor var overraskelsen så, da vi kunne konstatere eller, når det gælder dem af os med grå hår, genopleve, at den gamle sandhed om, at verden ikke altid er et godt sted, stadig gjaldt, og at nogle af dem, vi handler med, godt kan blive fjender på ny. Denne gang var det så Rusland – for mange år siden var det Sverige. Så et eller andet sted er det måske godt at snakke godt sammen og dele ting sammen, men vi skal også sikre os, at vores sikkerhed er noget, vi kan sørge for selv.

Så vil jeg i øvrigt lige stille to spørgsmål. Jeg manglede lidt at høre noget om Nord Stream 2 her. Det var åbenlyst noget, som det nordiske samarbejde burde have forholdt sig til. Og skal vi i forhold til Arktis ikke huske på, at der forhåbentlig ikke er konflikt med Rusland for evigt, og at Rusland jo alt andet lige også er en spiller i det arktiske område? Så lad os sikre os, at vi lytter godt til både Færøerne og Grønland, med hensyn til hvordan de føler at dialogen om Arktis skal føres. Og skal vi så ikke også blive enige om, at forsvarspolitikken forhåbentlig er noget, vi kan være trygge ved at forsvarsministeren har styr på at føre på Danmarks vegne, og at det ikke så meget er en svensker, en nordmand eller en finne, der har det?

Så tusind tak for en god redegørelse. I Nye Borgerlige er vi glade for den. Den er jo, som den er, og forhåbentlig bliver den overflødig i fremtiden. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anna Falkenberg. Værsgo.

Tak skal du have. Tak for ordet. Og tak til forsvarsministeren for redegørelsen. Krig er ødelæggende. Vi har krig i Europa, og vi ser dagligt billeder fra Ukraine, hvor krigen medfører død og ødelæggelse. Det er ikke til at holde ud at se på, men vi bliver nødt til at stå sammen mod den aggressive modpart. Krigen i Ukraine har også medført splittelse i befolkningsgrupper og mellem lande. På globalt plan tøver visse lande med at støtte Ukraine, og andre lande støtter mere eller mindre Rusland, og det giver anledning til samarbejdsvanskeligheder og splittelse i forhold til de lande, som støtter Ukraine.

Men heldigvis har krigen i Ukraine ikke skudt en kile ned i samarbejdet i Norden. Tværtimod har krigen styrket sammenholdet i Norden. Som repræsentant i Nordisk Råd og stor fortaler for det nordiske samarbejde kan jeg kun glæde mig over sammenholdet. De nordiske lande har intensiveret samarbejdet på forsvarsområdet, og vi har fået nye NATO-medlemmer. Finland blev optaget i NATO i april i år – tillykke med det – og Sverige har søgt om optagelse, og jeg er sikker på, at det nok skal lykkes for Sverige at blive medlem af NATO inden længe.

Styrkelse af samarbejdet i Norden er den rigtige vej at gå nu, hvor situationen er, som den er. Det kunne også være, at de nordiske lande kunne gå endnu længere. I dag er det nordiske forsvarssamarbejde formaliseret under NORDEFCO, men hvad med, at vi gik endnu længere og formaliserede forsvarssamarbejdet i Nordisk Råd? Det ville kræve en ændring af Helsingforsaftalen, men fordelen er, at forsvarssamarbejdet vil blive en naturlig og integreret del af det nordiske samarbejde.

Færøerne går heller ikke fri af urolighederne i Europa. Stormagternes interesse i Nordatlanten kan mærkes. Afsløringer om russiske fiskeskibe, som spionerer, er selvsagt bekymrende. Hvordan den situation tackles, får vi at se inden længe. Landsstyret arbejder på en rapport og træffer en afgørelse inden længe, og det synes jeg de skal have lov til at gøre i fred.

Færøerne bidrager også til, at Rusland ikke kan gøre, som de vil. Landsstyret, som sad fra 2019 til 2022, sagde ja til, at der blev opstillet en varslingsradar på Færøerne. NATO-øvelsen Dynamic Mongoose i 2023 foregår bl.a. i færøske farvande i disse dage, og det er ikke første gang, at en NATO-øvelse foregår i farvandet omkring Færøerne. De seneste år har vi også oplevet, at NATO-skibe og ubåde har skiftet besætning på Færøerne. Blandt færøske politikere ser der ud til at være enighed om, at vi ikke skal have krigsmateriel på færøsk grund, men det er godt, hvis Færøerne kan bidrage på andre måder. Ved at sige ja til radaren og lægge havområde til NATO-øvelser kan vi forhåbentlig bidrage til, at NATO kan følge bedre med i, hvad der sker over og under havoverfladen. Det er til gavn for os alle.

Til sidst vil jeg komme med et lille input om noget, som også har været nævnt flere gange her i debatten – det er måske mere en påmindelse til forsvarsministeren – når det gælder beredskabssamarbejdet: Glem ikke Nordatlanten og Arktis. Skibstrafikken øges i Arktis, i takt med at isen smelter. Havområdet er enormt, og skulle en ulykke ske i et afsondret område, kan det tage lang tid for hjælpen at komme frem. I det kolossalt store område er det af livsvigtig betydning at have et godt samarbejde med landene, der grænser op til Arktis og Nordatlanten. Og det kan vi i Norden blive bedre til at samarbejde om.

Til sidst vil jeg bare takke for en god debat her i dag og sige tak for det gode samarbejde, som vi har partierne imellem. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg beklager de minusser og plusser, der stod herpå, men det var godt, vi hørte dine ord. Dermed tak til ordføreren for Sambandsflokkurin. Så er det forsvarsministeren.

Tak til alle de ordførere, der har blandet sig i debatten og vist stor interesse for den redegørelse, som vi nu diskuterer. Også en stor tak for de mange fine og rosende ord, der er givet. Jeg afslører nok ikke nogen stor hemmelighed ved at sige, at det jo ikke er min pen, der har skrevet det hele – for at være helt ærlig. Det er jo noget, som er lavet af dygtige embedsmænd, og som lå klar, inden den nuværende forsvarsminister – for jeg er sådan set fungerende forsvarsminister – måtte indgive en sygemelding, som gjorde, at han har trukket sig midlertidigt. Det er kendt af enhver, at der er gode folk, der står bag det arbejde, der er her.

Jeg synes faktisk, at det på mange måder har været en rigtig interessant debat at følge. Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er nogle forskellige spor i den her debat, som også fortjener noget opmærksomhed – hele diskussionen omkring, hvad det betyder for det nordiske samarbejde på forsvarsområdet, at Finland nu er blevet medlem af NATO, og at Sverige forhåbentlig bliver det i løbet af kort tid. Det kommer til at skabe en helt anden dynamik i forhold til den måde, som vi samarbejder på her i Norden. Det er også en udvikling, som kommer til at betyde noget i forhold til den forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi skal diskutere fremadrettet.

Det kommer også til at betyde noget i forhold til det forsvarsforlig, der skal indgås, fordi området forandrer karakter til et andet og, kan man sige, også stærkere område, forstået på den måde, at NATO's paraply kommer til at gælde for os alle sammen. Der er så heller ikke nogen tvivl om, at det bliver vi også nødt til at tage ned. Samlingen af alle nordiske lande i NATO styrker ikke bare den nordiske sikkerhed, men giver også en stærkere nordisk stemme i NATO. Det giver også en mulighed for et tættere samarbejde i Østersøen – også operativt. Jeg tror, det var Lise Bech, der sagde det – og for den sags skyld også Carsten Bach – at det ikke kun handler om politik, det handler også om operative muligheder for at samarbejde. Det er jeg et hundrede procent enig i. Det gør også, at Danmark har et stærkt sikkerhedspolitisk fokus på det.

Derudover kan man jo lægge afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold, som betyder, at vi også samarbejder tættere i forhold til det europæiske samarbejde, og der kan vi også drage god nytte af det samarbejde, vi har med Sverige og Finland.

Hvis man ser på NORDEFCO, kan man sige, at Sverige overtog formandskabet for NORDEFCO den 1. januar, samtidig med at Sverige også varetager formandskabet for EU. I begge fora har Sverige stort fokus på støtte til Ukraine og tilpasning af forsvarssamarbejdet. Det er også et fokus, jeg forventer vil fortsætte, når vi fra dansk side overtager formandskabet næste år i NORDEFCO.

Apropos det, som flere ordførere også har nævnt her, er der hele diskussionen omkring vores nærområde og samarbejdet i forhold til Ukraine. Det er jo noget, der påvirker os, selv om vi jo ikke som sådan en til en er nabo til Ukraine, men det påvirker vores nærområde. Jeg tror, at det var Carsten Bach, som nævnte, hvordan man kan lave et stærkere samarbejde, også på nogle af de felter, der jo har udfordret os hver især. Det er bl.a. ammunition. Der er ikke nogen tvivl om, at et samarbejde om ammunition på nordisk niveau ville være rigtig fornuftigt. Det ville både kunne give os en større grad af forsyningssikkerhed, men det ville forhåbentlig også gøre, at vi kan købe ind på en smartere måde. Det vil være oplagt, at det er en af de ting, som vi går videre med, og det er bl.a. også noget af det, som jeg selv er meget optaget af i den dialog, jeg har med mine nordiske kolleger.

Så er der også mange af jer, der nævner det nordiske beredskabssamarbejde, og der er det vel også vigtigt at minde om, at man i december 2021 har truffet beslutning om at arbejde videre med tre udviklingsmål for perioden 2022-2024. De tre mål omhandler krisestyring, klimaforandringer samt vejrstationsstøtte. Der er jo ikke tvivl om, at spørgsmål omkring klimaforandringer kommer til at fylde – det er sådan set også det, fru Anna Falkenberg nævner. Hvad gør vi i forhold til et øget pres på, kan man sige, de udfordringer, naturens kræfter kan give os på beredskabsområdet? Jeg tror, at vi på det område måske også skylder at ofre mere politisk energi, så det ikke bare er et område, som man taler om ved festlige lejligheder, men faktisk også investerer noget mere politisk kapital i.

Så synes jeg også, at jeg her til sidst vil nævne, at man jo kan diskutere, hvilken form den her debat skal have fremadrettet. Nu er Sverige jo ikke blevet medlem af NATO endnu, men jeg tror nu stadig væk, at det er en god idé at have diskussionen her, selv om jeg jo noterer mig med stor tilfredshed, at Nye Borgerlige er meget tryg ved – det lyder mærkeligt at nævne mit navn – at jeg på nuværende tidspunkt er fungerende forsvarsminister. Det er noget af det klogeste, der er sagt i den her debat, siger jeg med jysk humor. Det er sjældent, jeg har mulighed for at rose Nye Borgerlige så meget, men pointen er sådan set nok, at en ting er, at man kan samarbejde på en lang række felter, og det skal vi gøre, men noget andet er jo så også, at når vi nu indgår i NATO, er det også under en bestemt kommandostruktur – det skal man også sige. Der kommer jo selvfølgelig en drøftelse af, hvordan og hvorledes NATO nu kommer til at se ud, også fremadrettet. Hvad er det så for ting, der skal gøres i den forbindelse, altså når NATO får en helt anden udformning, også geografisk, end vi har set før?

Men endnu en gang tak for alle de fine bemærkninger, der har været. Jeg har også noteret, at der er nogen, der mener, at der mangler nogle ting i redegørelsen. Det tror jeg altid der vil gøre.

Jeg vil også gerne knytte en bemærkning til det, der handler om Nord Stream, for det, som den her redegørelse gør, er at prøve at samle alle de ting, der binder os sammen. Jeg er helt med på, at der er sket en hændelse i Østersøen, som jo handler om noget, der vedrører nogle af de nordiske lande, og der har jo også været et tæt samarbejde i den forbindelse mellem Sverige og Danmark. Der er også et tæt samarbejde mellem Danmark og Tyskland i forhold til hele opklaringsarbejdet. Men den sag understreger vel sådan set blot, hvad det er for et nyt billede, vi ser ind i. Anna Falkenberg nævner det jo også selv – altså, hvad er det for et trusselsniveau, vi ser ind i, som er noget anderledes end det, vi har været vant til før, og som vi uanset hvad bliver nødt til at forholde os til?

Men endnu en gang tak for bemærkningerne. Jeg glæder mig til, at vi lige om lidt tager hul på de, kan man sige, mere strukturerede politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, hvor det her spørgsmål om, hvordan vi indretter vores forsvar i en nordisk kontekst, selvfølgelig bliver et af mange temaer.

Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Nu får vi så også en mundtlig redegørelse om det nordiske forsvarssamarbejde, og jeg sætter pris på den her debat, men som jeg også sagde, kan det jo være, at vi kan spare den væk i fremtidige folketingssamlinger.

Ministeren er jo også blevet citeret af et par enkelte ordførere, mig selv inklusive, i løbet af debatten for de her tanker – jeg tror, det var Jyllands-Posten, som de var angivet i – omkring oprustning i Arktis eller forøget kapacitet i Arktis over oprustning og forøget kapacitet i Østersøregionen. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig, at den fungerende forsvarsminister kunne sætte nogle ord på, hvad det er for nogle konkrete trusler, og hvad de største trusler er imod Danmark og imod de nordiske lande i Østersøregionen, og måske sætte et par ord på, hvordan den fungerende forsvarsminister tænker at vi kan imødegå de trusler.

Ministeren.

Det er jo helt rigtigt, at jeg gav udtryk for nogle af de tanker, som jeg også kommer til at drøfte med partierne, når vi skal forhandle forsvarsforlig. Og dybest set forsøgte jeg at sige det samme i den artikel, som jeg også har sagt her i dag i en anden sammenhæng, nemlig at dansk forsvars fokus kommer til at fjerne sig fra at være meget, meget synlig i de egne, som er længst væk i forhold til Danmark, hvor vi har været og har gjort en fantastisk indsats, nemlig i Irak og Afghanistan, til at blive mere koncentreret om vores nærområde og også rigsfællesskabet. Jeg ser med bekymring på den udvikling, der er i forhold til både russisk aktivitet, men for den sags skyld også andre landes aktivitet i forhold til vores nærområde, og det synes jeg ikke at vi bare kan se på uden også at forholde os til det. Betyder det, at man skal lave en oprustning? Det betyder i hvert fald, at vi skal have en langt bedre viden om, hvad der sker inden for rigsfællesskabet – det er sådan set også det, jeg mener vi skylder både Færøerne og Grønland – for at se på, hvad det er, der sker i vores kongerige.

Spørgeren.

Den analyse deler jeg til fulde i forhold til overvågning og det at kunne komme med et bedre og mere detaljeret situationsbillede af Arktis, og det angiver jeg også i min egen ordførertale. Det, der var mit spørgsmål, var mere rettet mod Østersøregionen. Hvad er det for konkrete trusler, som den fungerende forsvarsminister ser for sig dér? Og er det noget, som Danmark en til en skal kunne imødegå, eller skal vi kunne imødegå det i et samarbejde de nordiske lande imellem?

Ministeren.

Det tror jeg ikke man kan adskille. Jeg tror ikke, at det er enten-eller; det er både-og. Noget af det, som jeg tror bliver helt aktuelt i fremtiden, er at diskutere, hvordan vi får et bedre fokus på den kritiske infrastruktur. Altså, hvad er det, der gør, at man skal være opmærksom på at beskytte kritisk infrastruktur? Vi står over for at skulle lave en kæmpestor udbygning af vores havvind. Vi bliver jo nødt til at sikre, at den kritiske infrastruktur ikke kan kompromitteres af nogle, der vil os det ondt. Det siger jeg ikke nødvendigvis at man vil. Men det er bl.a. et af de temaer, som jeg mener har fyldt alt, alt for lidt i vores forsvarspolitiske debat.

Så er det hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil lige anføre, at jeg faktisk også roste forsvarsministeren i mit indlæg, så når det gælder forsvarsministeren, står Nye Borgerlige og Radikale skulder ved skulder.

Mit spørgsmål går så på nogle af de ting, jeg nævnte og efterlyste i redegørelsen, som ikke var til stede. Den ene var, at de nordiske lande jo har haft en stolt tradition, som kulminerede med SHIRBRIG, med hensyn til at støtte op om FN's fredsbevarende arbejde i et tæt nordisk samarbejde. Det er helt fraværende i redegørelsen, og jeg kunne godt tænke mig at høre, om forsvarsministeren stadig væk ser et perspektiv for et nordisk engagement i FN's fredsbevarende arbejde.

Det andet, jeg nævnte og efterlyste et svar på, var et spørgsmål om energisikkerhed, som har fået ny aktualitet, men som jo i den grad også kunne inspirere det nordiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde.

Ministeren.

Men jeg lægger mig fladt ned og anerkender, at jeg ikke fik rost Christian Friis Bach for nogle kloge bemærkninger. Det skal ikke gentage sig.

Jeg synes, at det, der ville være mest interessant af det, Christian Friis Bach siger, er spørgsmålet om energisikkerhed. Jeg er en til en enig i, at energisikkerhed og forsyningssikkerhed også handler om sikkerhedspolitik, og derfor bliver vi også nødt til at have et langt tættere samarbejde om det. Jeg synes, at mange forskellige hændelser viser os, hvor sårbare vi potentielt er. Der tror jeg godt, at vi kan gøre meget, meget mere i fællesskab.

Sandheden er jo også, at på NATO-topmødet her i februar, hvor jeg deltog for første gang, mellem NATO's forsvarsministre, drøftede man jo også på opdrag fra nogle lande, hvad man kan gøre for at få en bedre viden om den kritiske infrastruktur, og det er jo bl.a. i forhold til energi. Det var også det, jeg forsøgte at sige til hr. Carsten Bach.

I forholdet til hele spørgsmålet om FN tror jeg, at man må sige, at det nok er et samarbejde, som mere tager afsæt i, at landene byder ind med de kapaciteter, de måtte have.

Spørgeren.

Tak. Så kunne jeg godt tænke mig at nævne det spørgsmål, som fru Anna Falkenberg kom med i sit indlæg, nemlig om det i lyset af de to debatter, vi lige har haft nu, først om det nordiske samarbejde og nu om det nordiske forsvarssamarbejde, ifølge forsvarsministeren ville give mening at løfte det her ind i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, hvilket selvfølgelig ville kræve en traktatændring.

Ville det ikke give mening nu med de ændringer, der er sket, også med Sverige, Norge og Danmark, at løfte det ind i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd?

Ministeren.

Det ved jeg nu ikke om det nødvendigvis ville. Der er sket så meget positivt i forhold til det nordiske samarbejde, primært under forsvarsparaplyen, med et kommende medlemskab for Sverige og et nuværende medlemskab for Finland, at den diskussion synes jeg ikke nødvendigvis man skal gøre til en diskussion om, om det her så skal være en del af Nordisk Råd. Jeg synes godt, at man kan have forskellige elementer til diskussion her, uden at det nødvendigvis skal forankres i Nordisk Råd.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er afsluttet, og det gælder så sandelig også det her møde i salen.