Det næste punkt på dagsordenen er:

15) Forhandling om redegørelse nr. R 2:

Ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse om det nordiske samarbejde.

(Anmeldelse 08.02.2023. Redegørelse givet 08.02.2023. Meddelelse om forhandling 08.02.2023).

Vi skal nu i gang med en redegørelsesdebat, og det indebærer, at ordførerne skal rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind, så vi holder lige en kort pause, indtil ordførerne er på plads.

Forhandlingerne er åbnet. Den første ordfører er fru Annette Lind, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I dag har vi redegørelsesdebat om det nordiske samarbejde. Jeg har været i Folketinget i knap 12 år, og jeg tror, jeg har været ordfører i redegørelsesdebatten om det nordiske samarbejde i alle årene. Så det er ikke første gang for mit vedkommende, og jeg er rigtig glad for, at der også er kommet nye i lejren.

Jeg er glad for, at vi får muligheden for at have sådan en redegørelsesdebat, for det er nemlig vigtigt, at vi diskuterer samarbejdet i Norden, og det er vigtigt, at vi står sammen i Norden, taler sammen i Norden og agerer sammen i Norden. Det nordiske samarbejde er meget centralt, og det er noget, vi alle kan drage fordel af. I Socialdemokratiet ønsker vi at opprioritere det nordiske samarbejde, og jeg tror godt, man kan sige, at Norden faktisk er blevet det nye sort.

Jeg glæder mig også over, at man i regeringen prioriterer det nordiske samarbejde, for vi kan mere, når vi står sammen. Og vi står sammen om at håndtere udfordringerne i en tid med krig i Europa. For verden er jo i opbrud – det tror jeg ikke jeg behøver at minde nogen herinde om – og der er igen krig på europæisk jord. Løsningen på de kriser, vi befinder os i, er bl.a., at vi har et stærkt Norden, som tør gå forrest for de værdier, vores samfund bygger på, nemlig lighed, menneskerettigheder, sikkerhed og tryghed.

Jeg har været udenrigsordfører i mange år, og når man kommer ud i verden, kan man faktisk se, at de nordiske værdier måske ikke har helt så stor en vægt, som vi gerne vil have det, for demokratiet er faktisk under pres rigtig mange steder. Det er sådan, at man i Frankrig lige nu diskuterer en hel masse, og man spørger befolkningen, om de synes, at demokrati er den bedste styreform, og det er faktisk lidt skræmmende. I mange andre europæiske lande er de meget højreekstremistiske i den måde, de har indrettet deres demokratiske arbejde på. Der kan nævnes mange andre steder. Vi har f.eks. fået at vide, at russiske medier i Afrika får lov til at give en gratis kanal til en tv-pakke, når afrikanerne køber tv-pakker. Alt det gør, at vores demokrati også kan være en lille smule under pres, og derfor er de nordiske værdier vigtigere end nogen sinde.

I Norden har vi stærkt forbundne rødder, og vores samfund ligner hinanden rigtig meget. Vi kan bl.a. takke velfærdssamfundet for den lighed og tryghed, som vi alle sammen nyder så godt af.

Jeg har læst redegørelsen her, og der er rigtig mange ting, som vi arbejder med, som jeg synes er værd at trække frem. Men først og fremmest vil jeg gerne trække nogle af de ting frem, der måske ikke helt står i den. Jeg arbejder også i Grænsehindringsrådet, og der står ikke så meget om grænsehindringer eller det at bevæge sig frit i Norden uden nogen form for hindringer. Jeg synes, det er værd at nævne, at vi her for nylig ophævede den permanente paskontrol mellem Danmark og Sverige. Det er jo mange, mange tusinder, som hver dag pendler mellem Danmark og Sverige, og det har stor betydning for de pendlere, at vi ikke længere skal vise pas. Det var den forkerte retning at gå, men i en tid, hvor vi havde en pandemi, var det måske nødvendigt. Men det er rigtig, rigtig godt, at vi nu i dag ikke længere skal have paskontrol, når vi tager til Sverige. For fri bevægelighed er jo noget af det, som er kernen i det danske samfund.

Samtidig er man i gang med at diskutere Øresundsaftalen. Under pandemien fandt man ud af, det ikke var så nemt at have hjemmearbejdspladser, sådan som man har fået for vane at have rigtig mange steder i Europa og i særdeleshed også i Norden. Derfor har jeg store forventninger til, at ministrene – det er her skatteministeren – får nogle løsninger ud af det, sådan at det bliver lettere for de, der pendler mellem Danmark og Sverige eller har hjemmearbejdsplads, og at det bliver til fordel for helt almindelige mennesker, for grænsehindringer er jo en gene for helt almindelige mennesker, og det er netop det, vi i både Nordisk Råd, grænsehindringsgruppen og Grænsehindringsrådet skal arbejde for at gøre noget ved.

Så bliver jeg også nødt til at nævne ministerrådet for transport. Det er jo sådan, at vi i mange, mange år har arbejdet for, at vi skal have et ministerråd for transport. Det er heldigvis ikke vores danske ministre – sådan tur efter tur – der har sagt nej til det. Når jeg siger tur efter tur, er det, fordi vi jo i mange år har bedt om at få det her. Egentlig synes jeg også, at de, der har sagt nej til det i Sverige og Finland især, altså ministrene og dem, der har deltaget i det politiske arbejde, mange gange har haft en rigtig positiv indstilling til det, lige indtil de blev ministre – så får de at vide af nogle embedsmænd, at det måske ikke er helt så god en idé. Men det, der er vigtigt for os, er jo, at når vi vil have den mest integrerede og mest holdbare region, så bliver vi nødt til have en hel plan for, hvordan det nordiske transportarbejde skal se ud. Derfor betyder det jo noget, hvis vi får nogle flaskehalse, så hvis det er sådan, at man, når man tager fra Norden og ned til Tyskland, kan risikere at skulle igennem nogle flaskehalse på vejen derned, så er det noget, vi bliver nødt til at have en fælles strategi for at håndtere. Så vi arbejder i Danmark videre for, at vi får et ministerråd for transport. I Danmark siger vi jo, at ingen er over eller ved siden af Folketinget, men det gælder måske ikke helt i den her sammenhæng, fordi de nordiske ministre i nogle lande – ikke i Danmark – siger: Nej tak, det har vi ikke lyst til.

Så bliver jeg nødt til også at nævne noget. For jeg var udenrigsordfører, da det blev ratificeret, at vi optog Sverige og Finland i NATO. Jeg ved godt, at vi om lidt også skal have en redegørelsesdebat omkring forsvaret, men det er så vigtigt, at vi også får snakket om det i den her sammenhæng, fordi det har så stor betydning for hele vores samarbejde, i forhold til om vi også bliver en fælles nation omkring NATO. Finland er jo blevet optaget. Desværre hænger Sverige en lille smule bagefter. Jeg tror ikke, vi snakker om, om de kommer med, men jeg tror, vi snakker om, hvornår det bliver – forhåbentlig snart. Men i den forbindelse vil jeg også sige, at vi jo stadig væk skal have et samarbejde om forsvaret på andre områder, og der mener jeg igennem NORDEFCO og Hagasamarbejdet, som er det civile samarbejde.

Så har jeg også bemærket, at vi har fået lavet et budgetkompromis. Jeg sidder selv i budgetgruppen. Det er rigtig positivt, at vi nu har fået lavet et forlig igen. Da jeg selv var vicepræsident og Bertel Haarder var præsident, indledte vi de første forhandlinger, fordi vi syntes, at der var nogle ting, der måske ikke var helt på den måde, som vi syntes det skulle være på. Vi ville gerne have tilbageført nogle midler, især til kulturområdet. I Socialdemokratiet vil vi rigtig gerne have, at man prioriterer visionen om det nordiske samarbejde i forhold til et mere sådan bæredygtigt kultursamarbejde. Vi har fået lavet et kompromis. Det er det norske præsidentskab, der sammen med den islandske samarbejdsminister nu har fået lavet et nyt aftalekompromis, og det er særdeles vigtigt, at vi netop får det. Jeg synes måske, det er på tide, at vi kigger på tyngden i visionen. Der er jo ingen tvivl om, at vi støtter visionen, men jeg synes, man skal kigge på tyngden, i forhold til om det er det mest bæredygtige, om det er det mest holdbare, eller om det mest skal være kultursamarbejde i forhold til det, vi skal have. Den diskussion synes jeg faktisk er rigtig, rigtig vigtig.

Jeg vil lige nævne et par ting, som står i selve redegørelsen. Vi er i en tid midt i et grønt forår, hvor samarbejdet på miljø- og klimaområdet er centralt. I 2022 blev det besluttet, at vi vil styrke det nordiske samarbejde omkring plastik. Formålet er navnlig, at de nordiske lande effektivt skal kunne understøtte den globale plastaftale, der forhandles frem til slutningen af 2024. I tråd med det har de nordiske lande en fælles ambition om at blive, som jeg sagde, den mest bæredygtige og integrerede region i verden, og der pågår også løbende drøftelser mellem de nordiske ministre relateret til grøn omstilling, som f.eks. den vedvarende acceleration af elektrificeringen af vejtransport og initiativet om naturbaserede løsninger i Norden.

Så der er rigtig mange ting, der hænger sammen. Vi har også haft fokus på pandemiberedskabet og særlig covid-19-pandemien. Den nordiske sundhedsberedskabsgruppe, som også hedder Svalbardgruppen, har løbende drøftet covid-19 i forhold til situationen omkring videndeling. Det er jo meget, meget vigtigt, for da pandemien kom, var det, som om vi ligesom alle sammen blev til enkelte stater i stedet for at blive et samlet Norden. Og hvis der kommer en pandemi igen, så synes jeg bestemt, at vi skal agere anderledes i Norden, fordi det på mange måder er den måde, vi kommer længst på.

Her afslutningsvis – nu har jeg næsten brugt min tid – vil jeg gerne sige, at jeg ser frem til de videre forhandlinger, som der er omkring handlingsplanen for 2025-2030. Jeg finder det meget positivt, at Nordisk Ministerråd har valgt at inddrage Nordisk Råd i den proces. Jeg glæder mig selv til at deltage i den, og det ved jeg også mange af min kollegaer gør. Jeg vil gerne her til sidst sige tak til mine nordiske kollegaer. Jeg synes, vi har et formidabelt samarbejde, også med ministeren. Når vi er ude omkring i Norden, er vi fælles om rigtig mange løsninger, og det er bare den måde, som det nordiske samarbejde fungerer på. Så tak for, at jeg må være en del af det, og tak for, at I alle sammen er nordister. Jeg synes, det er rigtig rart, at vi får flere med der.

Så vil jeg også lige sige, at det er sådan, at der er kommet rod i mange flere ting, så her kl. 17.30 skal jeg faktisk sidde som formand i salen, så det er derfor, jeg ikke sidder nede i salen, men er gået op på formandens stol. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Annette Lind, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet, og tak for lejligheden til at drøfte denne redegørelse. Som historiker kan man godt tit få den tanke, at Norden som sådan et samlet projekt, nogle, der kunne stå sammen i en blok, altid har haft noget sværmerisk over sig. I lige så lang tid som vi har været selvstændige nationer, har der været stærke kræfter, der har villet samle Norden, og der har også været stærke kræfter, der fik os til at gå i hver sin retning. Jeg har altid syntes, at perioden omkring anden verdenskrig er sådan et interessant billede på det her, altså at selv om vi har så nemt ved alt, der samler os, så var nogle lande besatte, ét land var neutralt, og et andet var allieret med Tyskland.

Det er sådan et godt billede på den udfordring, som altid har været Nordens udfordring, altså at vi i skåltaler siger et, og at det i virkeligheden ikke er altid, vi agerer på den facon. Men alligevel er vi endt med at finde en eller anden formel, hvor vi har spejlet os i hinanden og udviklet os i takt, og det har gjort, at vi er blandt de rigeste lande i verden, og som blok har vi en rigdom og en kompetence i vores arbejdsstyrke, også når man ser på mængden af patenter, vi udtager osv., som slet ikke står i forhold til det lille befolkningsgrundlag, som vi relativt set har.

Vi har en befolkning, der er blandt de lykkeligste, når man spørger dem, måske ikke helt, når man måler på, hvor mange der hænger sig selv ude i garagen, men det kan skyldes noget med lyset i perioder, men vi har befolkninger, der lever i velfærdsstater, hvor velfærden og rigdommen er meget lige fordelt, og det er jo en forretningsmodel, som flere burde spejle sig i og kopiere. Men det er også en forretningsmodel, som måske er stærkest, hvis vi bliver endnu bedre til at samarbejde, end vi historisk har været. Jeg tror selv, at der med det, man har oplevet med invasionen af Ukraine, er kommet et så stort pres udefra, hvor Sverige nu opgiver sin neutralitetspolitik, og det samme gør Finland. Finland er med i NATO, og Sverige følger efter, og der er nu sådan et nybrud for, at vi kan samles. Jeg bider også mærke i, at man på nogle af de områder, som har delt os mest i nyere tid, især et område som udlændingepolitik, bevæger sig i samme retning, og at man er meget mere enige, end man har været tidligere, og jeg synes, at redegørelsen her bærer præg af alt det her.

Der er stadig væk mange knaster, der udestår. Vi bruger stadig væk mange kræfter på at lave forskel imellem os, men man bevæger sig hele tiden i retning af et mere integreret Norden, og det tror jeg er godt, ikke kun for Norden, men også for hele Europa som sådan og verden som sådan, hvis man sådan skal skrue det lidt mere stort op. Norden, der står samlet om en grøn omstilling, er jo i den grad noget, der har nogle midler bag sig og nogle muligheder bag sig, som kan udvikle sig på en facon, som bør være til efterligning for andet. Norden som et område, der viser, hvad vi forstår ved kvinders integration i samfundet, er også på et niveau, som man ikke ser andre steder i verden. Ligestillingen er en tanke, der er født mange steder, og vi gik ikke forrest, men da vi først gik i gang, endte vi med at være forrest. Det er vi stadig væk, og det skal vi stadig væk være.

På hele området, der ligger omkring klimadagsordenen, er man i Norden foregangsmænd for at sætte en dagsorden her, som er utrolig vigtig. Det, at vi har fået meget forskellige regioner, store og små folkeslag i antal, til at blive hørt og være en del af et samarbejdende Norden, er også noget, man kunne lære af mange andre steder. Hvis man ser på den kompetenceressource, vi har i vores befolkninger i Norden, så har vi gennemgået alle de her forskellige industrielle revolutioner, der har været. Jeg mister altid overblikket over antallet af dem, jeg kan ikke huske, om vi er ved den sjette, den syvende eller den ottende, men hver gang der har været et nyt stort skridt i den måde, man producerer på, den måde, man indretter sit samfund på, så er Norden hurtigt endt med at være i front og uden at tabe store generationer bagefter sig, som så får idéer om at lave samfundsomstyrtning. Det står vi os også godt ved.

Når man ser på en af de knaster, som har været svær for samarbejdet om integrationen af flygtninge og indvandrere, så er det interessant at se, at man i Nordisk Ministerråd er blevet bedre til at tage ansvar for det her område. Det tror jeg har nogle perspektiver, som er meget vidtløftige, og jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvem jeg synes der har været fodslæbende her tidligere, men glæder mig bare ved, at vi har et Norden, der går i den rigtige retning.

Fru Annette Lind nævnte meget fint alt det, jeg selv ville have nævnt omkring transportområdet, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Arbejdet med grænsehindringer har fået et nyt fokus i det nordiske samarbejde. En af grænserne er jo selvfølgelig, at Norden nu som samlet blok og også som alliancefællesskab får den længste grænse til den mest destabiliserende magt i verden, nemlig Rusland, og det giver én udfordring, men det betyder så også, at vores interne grænser skal vi bruge færre kræfter på at opretholde og sørge for, at der er en større samhørighed internt, og at det er nemmere for arbejdskraften at flytte rundt, som det er.

Jeg var ked af det, da jeg så, at man i Sverige lavede nye regler om, hvordan man skulle registreres for sit hjemmearbejde, og det har givet os en del udfordringer. Noget skete i ly af covid-19, og det siger måske noget om, at der i det nordiske samarbejde stadig væk er sådan en provinsialisme eller en tendens til at se det meget ud fra sit eget synspunkt, som vi altid skal huske at bekæmpe, og det gør vi kun, hvis vi står mere sammen om idéen om, hvad Norden er, end idéen om os selv. På mit område har det altid været sådan, at når man talte om svenske tilstande, var det noget forfærdeligt, nemlig når det drejer sig om udlændinge og integration. Nu besøger svenske politikere os for at lære af os, og det betyder, at jeg håber, vi kan slippe for det her med altid at hænge hinanden ud, og svenskerne har jo historisk gjort det omvendte med os, altså de her danskere, der har så hårde regler, og nu vil de gerne lære af dem, og det er jo også rigtig, rigtig fint.

Der er jo en masse ting, vi kan blive bedre til. Vi kan blive bedre til at anerkende hinandens kvalifikationer, vi kan blive bedre til at sørge for, at vi har ensartede byggeregler osv., vi kan blive bedre til at lære af hinanden, og vi kan blive bedre til at gå sammen ind i den grønne omstilling, gå sammen ind i kampen for at bevare vores rolle, vi kan styrke vores samarbejde mellem vores industrier, især nu vores forsvarsindustrier, som ikke har kunnet samarbejde så godt på grund af, at vi ikke længere var i et alliancefællesskab. Der er masser af muligheder for et samarbejde, men for en gangs skyld synes jeg, vi nu står et sted, hvor drømmen om Norden og tanken om Norden som mere end bare endnu en skåltale for politikere, der er kommet lidt op i anciennitet, og som også skal have lidt at give sig til, endelig er en drøm, som synes at blive udlevet mere reelt. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til en, der skal holde sin jomfrutale. Det er nemlig Moderaternes Lean Milo. Det er en god debat til at have sin første tale, så nyd det. Værsgo.

Det virker godt, og der kom lidt tilhørere på bænkene også, så alt er godt. Først og fremmest tak for ordet, og tak til ministeren for redegørelsen om det nordiske samarbejde. For en uge siden var mit sigte indstillet på dansk erhvervsliv. Jeg har de sidste 4 hverdage og 1 weekend måttet kalibrere, og nu står jeg her, klar til at tage fat.

Jeg er ny på tinge, og det er et stort privilegie for mig, men det er også med en vis ærefrygt. Jeg ser frem til at komme i gang med mine nye arbejdsopgaver og samtidig få handlet på regeringens og Moderaternes visioner for bl.a. det nordiske samarbejde. I kan forvente, at jeg vil gøre mig umage, men jeg håber, I vil bære over med mig lige her til at begynde med.

I en turbulent tid i verden anno 2023 med adskillige kriser kan det være fristende at isolere sig som land og fokusere på interne problemer og løsninger, men den tid, vi lever i, kræver tværtimod, at Danmark går forrest i at fremme internationalt samarbejde, og her er Norden et vigtigt fælles ståsted.

Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt og samlet Norden og en styrkelse af vores position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Vores fælles vision om at blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030 bygger på et stærkt samarbejde i bl.a. Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd.

Når vi diskuterer det nordiske samarbejde, må vi lære af de sidste års kriser og styrke samarbejdet om eksempelvis beredskab og forsyningssikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine. I dag er, som konsekvens af invasionen, en ny sikkerhedspolitisk dynamik gældende, som påvirker Norden og selvfølgelig også den resterende del af det internationale samfund.

I forlængelse heraf må vi ikke glemme bl.a. det vigtige samarbejde omkring integrationen af ukrainske flygtninge, som er fordrevet på grund af krigen. Aktuelle økonomiske og finansielle udfordringer som følge af Ruslands invasion, håndteringen af inflation og de høje energipriser er gældende på tværs af de nordiske lande. Det nordiske samarbejde kan netop her bidrage til at løse disse udfordringer samt være fundament for at skabe en grøn omstilling af økonomien.

Vigtigt er det, at vi står sammen i de nordiske lande og sikrer, at den grønne omstilling kan blomstre og vokse sig stor gennem vores virksomheder her i Norden. Vores virksomheder skal kunne udveksle erfaringer og vækste i fællesskabet, hvis den grønne omstilling skal blive den nye bæredygtige økonomi. Og her må vores myndigheder aldrig være en stopklods for, at erhvervslivet kan gøre denne vision til virkelighed.

Det nordiske samarbejde er stærkt og bygger på solide fælles værdier, men samarbejdet står også over for nye og ukendte udfordringer, som vi skal kunne håndtere. Det er fremvæksten af ny teknologi med eksempelvis chatbots, og undskyld det engelske begreb, som er en digital kundeservicemedarbejder, og OpenAI, og endnu en gang undskyld for det engelske begreb, som er et koncept, hvor man giver adgang til kunstig intelligens for alle, men OpenAI er også en amerikansk virksomhed.

Det skaber nye dimensioner i forhold til bl.a. arbejdsmarked, innovation og geopolitik. De førende og største teknologivirksomheder ligger i USA og Kina, hvilket på sigt kan være en udfordring, da det skaber en vis afhængighed, som kan være farlig, når verdensordenen er foranderlig.

Det nordiske samarbejde skal være ambitiøst i forhold til at være førende på innovation og iværksætteri. Vi skal være ambitiøse i forhold til at bygge de næste store virksomheder her i Norden, fordi vi har uddannelse og forskning af høj kvalitet, som netop fordrer det. Vores nordiske myndigheder skal skabe forudsætningerne for samarbejde på tværs af landegrænserne, så virksomheder kan vokse og blive konkurrencedygtige i hele verden. Det nordiske samarbejde kan i fremtiden skabe endnu bedre betingelser for innovationen, og det er noget, jeg mener vi bør prioritere.

Udveksling af erfaring, idéer og innovation skal være med til at løse klimaforandringerne, som vi i Norden står over for, og som vi har et stort fælles ansvar for at løse. Målet om at gøre Norden til den mest bæredygtige region skal sættes i højsædet og kalder på tættere samarbejde. Derfor skal vi efter min mening fastholde, prioritere og styrke en tæt kommunikation mellem vores myndigheder, som tjener de gode interesser i det nordiske samarbejde. Kort sagt er det bydende nødvendigt at fortsætte samarbejdet med at udvikle det nordiske samarbejde.

Presset for at løse klimakrisen er hovedsagelig båret frem af de yngre generationer. Inddragelse af unge, bl.a. i det nordiske samarbejde, er et vigtigt skridt at tage, fordi vi har brug for de unges visioner, og fordi vi har brug for nytænkning af løsninger på klimakrisen. Klimaomstilling i Norden kan forhåbentlig på sigt blive et eksempel på, hvordan man i fællesskab tager aktion på den grønne omstilling, som forskning og erhvervslivet skal være med til at accelerere.

Covid-19-pandemien har også om noget lært os om vigtigheden af at agere og tage aktion. Samtidig har pandemien synliggjort, hvor svært det til tider kan være at arbejde på tværs af landegrænser. Netop samarbejde og det at være mere åben for hinandens idéer og forslag er noget, jeg mener vi fremadrettet skal blive endnu bedre til i det nordiske fællesskab. I pressede og svære situationer er det vigtigt at give sig tid til at lytte til hinandens synspunkter og optimere løsninger i fællesskab. I tilfælde af fremtidige pandemier skal vi løse udfordringerne i fællesskab, hvor alle de nordiske lande skal løfte sammen. Det nordiske samarbejde er nemlig ideelt til at facilitere bl.a. erfarings- og vidensdeling, så vi i fremtiden kan styrke pandemiberedskabet og sikre os mod fremtidige udfordringer på sundhedsområdet. Således bør vi være mere ambitiøse i det nordiske samarbejde på flere punkter på såvel sundhedsområdet som erhvervsområdet.

Oplevelsesøkonomien blev særlig udfordret under covid-19-pandemien, og fælles nordisk samarbejde om genopretning af kulturlivet er noget, vi ligeledes skal og bør prioritere. I Norden har vi gang på gang vist, at vi er stærke sammen. Ligestilling og velfærd er forudsætninger, der sikrer arbejde og sunde økonomier. Her understøtter kulturen vores værdier og udvikling af den fælles nordiske identitet. Vore fredelige, inkluderende og demokratiske samfund er stærke samfund, som kan håndtere selv de største udfordringer. Som regeringens redegørelse pointerer, vil regeringen ambitiøst fortsætte arbejdet med at udvikle det nordiske samarbejde. Tak for ordet.

Tillykke med jomfrutalen. (Lean Milo (M): Mange tak.). Så er det ikke så hårdt næste gang, og det er en fordel, når det er en redegørelsesdebat, for så får man meget lang tid til at tale. Tak til hr. Lean Milo. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er SF's ordfører. Værsgo til fru Marianne Bigum.

Tak for det. Det nordiske samarbejde udgør en helt central akse i Danmarks internationale engagement. Det er sammen med de nordiske lande, at vi kan gøre vores egen stemme størst, og det kan vi, fordi det nordiske samarbejde også er vigtigt for så mange andre dele af verden. Det har vi ikke mindst set i skyggerne af Ruslands krig i Ukraine, hvor de nordiske lande er rykket sammen om at stå tæt sammen med og bag Ukraine.

Denne redegørelse handler om de af Nordisk Ministerråd støttede projekter, og når jeg læser den, bliver jeg endnu mere overbevist om, at vi skal glæde os over samarbejdet i Norden og den region, hvortil vi hører. Det er rigtig godt, at vi går fælles til opgaven om at skabe en grønnere luftfart, hvilket det jo netop giver mening at gøre i Norden. Det er godt, at der arbejdes på at skabe fælles beregninger af virksomheders klimaaftryk. Og det er ikke bare godt, men direkte nødvendigt, at vi støtter sociale og kulturelle aktiviteter på tværs af vore lande, at vi forsøger at dele erfaringer og lære af hinanden. Det eneste, jeg tænker, er næsten, at vi burde gøre det noget mere.

Med den bemærkning vil jeg meget gerne nævne transportområdet. I sammenhæng med strategien, som jo går på det bæredygtige Norden, synes jeg, at noget, der er meget, meget vigtigt at tage hul på, er godstransport i Norden, og hvordan vi kan få lavet en grøn omstilling af den. For vi har et særligt ansvar, fordi vi er dygtige, og derfor skal vi også vise vejen i forhold til det. Nu bliver Danmark med Femernforbindelsen virkelig en korridor ned sydover, så her har vi virkelig nogle store og vigtige beslutninger at træffe, som faktisk kan føre til konkret handling, i forhold til hvordan vi får lavet en grøn godstransport i Norden, og hvordan vi så samtidig sikrer, at vi får bundet den kollektive europæiske transport sammen med Norden. For er der noget, vi har måttet erkende det seneste års tid, må det være, at Norden og Europa hænger uløseligt sammen.

Så vil jeg gerne fremhæve det nordiske samarbejde om initiativer mod plastikforurening. For bag ved det her, som vi besluttede at styrke i 2022, ligger der faktisk et mere end 10 års langt arbejde hen imod den globale plastiktraktat, som jeg mener vi i den grad også kan være med til at tage æren for. For når vi samarbejder om vigtige dagsordener i Norden, er det nemlig ikke kun på det politiske niveau – politiker til politiker, minister til minister – men i høj grad også på embedsmandsniveau. Og jeg ved, at lige præcis på det her område har både vores embedsværk herhjemme i Danmark og vores kollegaer i Norden arbejdet tæt sammen igennem mange år med at skabe en enormt vigtig viden om, hvad der skal til for at skabe en cirkulær plastøkonomi, hvad vi gør ved mikroplastforureningen, og hvordan vi i det hele taget får skaleret det her op til stor skala – også på tekstilområdet. Inden det her blev mainstream og man læste om det alle steder, var vi i gang i Norden. Jeg vil gerne sende en særlig tak til mine tidligere kollegaer, som jeg har samarbejdet med om det her gennem mange år. Tak for ordet.

Tak til fru Marianne Bigum fra SF. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Danmarksdemokraterne. Værsgo, hr. Søren Espersen, formand for delegationen.

Mange tak. Jeg takker ministeren for redegørelsen. Jeg synes, det var interessant læsning. Nordisk Råd er jo som følge af Ruslands aggression på vej ind i en ny æra, hvor også forsvarspolitikken stille og roligt er ved at blive et element af det, som Nordisk Råd også kommer til at drøfte. Der er ikke meget af det i redegørelsen. Der er dog lidt, men det er det, som mere end noget andet drøftes, når nordiske politikere uofficielt mødes.

For år tilbage var det jo uhørt, at Nordisk Råd skulle diskutere eller drøfte eller omtale nordisk forsvar. Under den kolde krig var det ligefrem en umulighed, for i den lange periode fra anden verdenskrigs afslutning og frem til 1989 var såvel Sverige som Finland neutrale lande. Og Finland var forståeligt nok optaget af ikke at genere Sovjetunionen, som havde et øje på hver finger, når det drejede sig om netop Finland. Og jeg vil lige sige, i en parantes bemærket, at grænsen mellem Rusland og Finland er 1.300 km lang.

Sverige var ikke holdt i slet så stramme tøjler, hvilket var årsagen til, at Danmark og Norge uden de store problemer et langt stykke hen ad vejen kunne arrangere småøvelser, hvor også det neutrale Sverige var deltager, men hvor de fleste svenske politikere ikke have nogen særlig lyst til, i hvert fald officielt, at foreslå svensk medlemskab af NATO, for det gik jo godt nok. En svensk politiker hviskede dog til mig engang, at Sverige meget gerne ville være medlem af NATO, bare der ikke var nogen, der fandt ud af det. Nu er Sverige så næsten medlem, og Finland fuldgyldigt medlem. Hvem skulle have troet, det kom til at gå så hurtigt efter Ruslands overfald? Jeg er ret så overbevist om, at den russiske præsident i hvert fald ikke have forudset det.

Nu er Nordisk Råd-landene, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, så lykkeligt forsamlet inden for NATO, og nu kan vi, hvis vi lyster det, også snakke nordisk forsvar med hinanden, ovenikøbet i det åbne. Og lur mig, om ikke forsvar og sikkerhed om ikke så længe kan blive en del af de officielle drøftelser i Nordisk Råd.

En væsentlig del af et forsvarssamarbejde er jo den digitale sikkerhed, og derfor glæder det mig meget, at Nordisk Ministerråd for Digitalisering, specielt oven på Ruslandskrigen, har været meget optaget af vigtigheden af at inddrage digital sikkerhed i det nordisk-baltiske samarbejde.

Pandemien viste i øvrigt ganske klart, at de nordiske lande er meget langt fremme i forhold til andre lande. I Norden kunne der hurtigt etableres hjemmearbejde for skolebørn, for stort set alle børn og unge var allerede i høj grad fortrolige med it. Tyskland er et eksempel på det modsatte og måtte konstatere, at man hvad angår digitalisering var håbløst bagud, og at en meget stor procentdel af de tyske hjem digitalt slet ikke var rede til at møde udfordringerne ved pandemien. Men Norden skal videre, og det nordiske CBDS-samarbejde, Cross Border Digital Services Programme, har arbejdet med at skabe et tættere og mere struktureret samarbejde de nordiske lande imellem. Det bliver spændende at følge.

Som det også påpeges i redegørelsen, er Norden et meget stærkt fælles ståsted for alle sine borgere i en tid med megen usikkerhed, hvor krise følger på krise. Med et endnu tættere og fortroligt samarbejde vil Norden kunne blive verdens mest integrerede region og førende magt inden for mange områder. I udlandet opfatter man Norden som moderne og stærkt, og mange unge uden for Norden ser op til vores region. I Danmarksdemokraterne støtter vi på dette område regeringens vilje til yderligere at udvikle Norden og arbejde for at nå missionens mål. Jeg skal også sige, at Det Konservative Folkeparti bakker op om regeringens redegørelse. Tak.

Tak til hr. Søren Espersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er turen kommet til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo. Taletiden er 10 minutter.

Tak for det. Jeg skal forsøge at gøre det kortere end de 10 minutter. Først og fremmest tak til ministeren for redegørelsen. Det nordiske samarbejde har jo traditionelt mest haft en karakter af sådan et tørt, teknokratisk, midtsøgende arbejdsfællesskab, hvilket ministerens redegørelse også meget flot er et udtryk for. Der er tale om et arbejdsfællesskab, hvor man ikke har været enige om alt, men man har valgt at gå ind i arbejdsfællesskabet med hinanden, fordi det var det, man mente var bedst for de respektive nordiske lande. Det har heldigvis ændret sig meget markant. Personligt mener jeg faktisk, at Norden og de skandinaviske lande set i et internationalt samarbejdsperspektiv nok aldrig har stået tættere på hinanden end netop nu. Den ændring er sket på ganske kort tid over det seneste år, hvor det nordiske samarbejde mere har taget form af et værdifællesskab – og et værdifællesskab med en meget stærk fælles referenceramme i forsvaret af de liberale, demokratiske værdier.

Det er en udvikling, som jeg selv og Liberal Alliance er meget begejstret for. Det kan jo ligefrem være, at vi nu endelig med det nye nordiske samarbejde kan få skabt nogle reelle resultater frem for de mange hensigtserklæringer, som vi jo tidligere har været vidner til. Grundlaget er i hvert fald skabt med et kommende nyt og tæt samarbejde om forsvars- og sikkerhedspolitikken, og den drøftelse vil jeg så ikke foregribe her, men det må afvente det næste punkt på dagsordenen, hvor netop det nordiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde er på dagsordenen til debat. Blot vil jeg konstatere, at platformen med alle de nordiske lande lige om lidt samlet i NATO er en meget stærk ramme og et godt udgangspunkt for et nyt udvidet og mere værdibaseret nordisk samarbejde.

Et bevis på det her nye og mere værdibaserede nordiske fællesskab foldede sig ud for rullende kameraer for en uges tid siden, da den svenske statsminister på pressemødet i forbindelse med sit besøg her i Danmark med reference til udlændingepolitikken erklærede, at Sverige er 10-15 år bagefter Danmark, og at de åbne armes politik i Sverige nu er fortid. Det betragter jeg som en meget, meget klar tilkendegivelse fra den svenske regeringsleder om, at der nu er åbnet for et langt mere værdibaseret samarbejde i Norden. Det giver så også væsentlig mere plads til, at det, vi i Liberal Alliance betragter som kronjuvelen i det nordiske samarbejde, nemlig de åbne grænser og arbejdet for minimering af grænsehindringer, kan udfolde sig mere frit, end det har været tilfældet de seneste 10-15 år.

Det kan også give sig udslag i et langt mere udbygget samarbejde på andre områder: Det kunne f.eks. være grøn omstilling, som flere har været inde på, det kunne være marin infrastruktur og forsyningssikkerhed i et kommende så tættere samarbejde om udviklingen i Østersøen, Kattegat og Skagerrak, hvor de kommende års meget, meget dyre investeringer selvfølgelig skal koordineres langt bedre på tværs af de nordiske lande til gavn for alle i Norden.

Så tror jeg, at jeg vil sige, at med de ord tager Liberal Alliance redegørelsen fra ministeren til efterretning. Tak for ordet.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så hilste hr. Søren Espersen fra Det Konservative Folkeparti, så derfor vil jeg gerne sige velkommen til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak. De nordiske landes styrke består i et fællesskab, et kulturelt og et idémæssigt og også i stort omfang et sprogligt fællesskab. Det skal der dog fortsat arbejdes med, for ellers går det tabt. Det betyder, at når vi er enige, kan vi nå langt. Det, jeg synes vi skal arbejde hårdt for, er først og fremmest den grønne omstilling på verdensplan, for sandheden er jo, at på ét punkt går vi i særklasse i spidsen i Norden. Inden udgangen af marts havde Danmark og danskerne brugt sin andel af årets ressourcer i verden, og inden der var gået 14 dage, var samtlige nordiske lande også trådt over den grænse. Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt bruger løs af alle andre folkeslags levegrundlag. Det betyder for mig, at den grønne omstilling har to dimensioner: Den har dels den dimension, at vi simpelt hen skal have et mindre fodaftryk i verden, end vi har på nuværende tidspunkt, og det er et element i den grønne omstilling. Det andet element er selvfølgelig, at vi udvikler teknologier, metoder og organisation, der gør, at vi også kommer til at yde et bidrag til en omstilling, hvor vi bruger mindre af klodens ressourcer. Det er ikke holdbart, at vi som nogle af de rigeste lande samtidig har skåret ned på rigtig mange af de ting, som vi har bidraget til den øvrige verden med.

Engang snakkede vi om, at 1 pct. af vores bruttonationalprodukt skulle gå til ulandshjælp – det, som den øvrige verden skulle bruge til at udvikle sig på, men 1 pct. blev meget hurtig formuleret som 0,7 pct. Det var også fint nok, men problemet er, at det jo ikke bliver brugt til udvikling i den øvrige verden, for vi er tværtimod begyndt at bruge det meste til at sørge for os selv, når vi har forskellige opgaver her på vores eget lands område, og det vil sige, at vi f.eks. bruger ret mange af de penge i Danmark og ikke i de pågældende lande. Det er den ene del af det.

Hvis vi så taler om flygtningestrømme og sådan nogle ting, tager vi heller ikke vores del af ansvaret. Vi bidrager ikke til at lave en samlet løsning. Der ville vi stå stærkt, hvis vi som nordiske lande gjorde den slags ting i fællesskab. Hvorfor bruger vi ikke den mulighed, vi har, for f.eks. at styrke kvoteflygtningesystemet, så vi undgik hele det problem, der handler om menneskehandel eller mennesketransport. Det var en af de ting, jeg mener vi kunne bruge det nordiske samarbejde rigtig grundigt til, og det gælder selvfølgelig også i særklasse den grønne omstilling på alle de øvrige områder på produktionssiden.

Når det er sagt, nævnte jeg, at vi talte om et idémæssigt og kulturelt samarbejde, og på det idémæssige område er det jo fuldstændig sandt, som flere andre ordførere har sagt, at vi har stået tungt på det demokratiske bidrag, og der har vi nogle muligheder for at benytte det samarbejde, vi har her, til at fremstå stærkt i et verdenssamfund, stå stærkt inden for FN, stå stærkt inden for de organisationer, vi i øvrigt er medlem af, hvor vi kan påvise med et godt eksempel, at et lige samfund har bedre vilkår end samfund, der er meget skæve.

Men også her er vi sådan set på vej i den gale retning. Danmark bliver mere og mere ulige. Når 1 pct. af Danmarks befolkning ejer 25 pct. af Danmarks formue, er vi blevet meget mere ulige, end vi var for bare 20 år siden. Og den samme proces sker faktisk også i de andre nordiske lande. Så mange af de værdier og goder, vi har stået på, og som har været vores fundament, er begyndt at smuldre for os, og vi bevæger os væk fra dem. Så medmindre vi tager dem rigtig alvorligt fra nu af og et godt stykke frem i tiden, har vi ikke nogen mulighed for at bruge den nordiske styrke på verdensplan, som vi ellers ønsker at prale af på mange forskellige måder.

Så når det er sagt, tror jeg, at vores nordiske samarbejde kan udvikles, men det kræver, at vi også ser indad og ser, hvor det er vi udvikler os i den gale retning. Det er nødvendigt for, at vi kommer nogen vegne, og det gælder også med det kulturelle samarbejde.

I forhold til det sikkerhedsmæssige samarbejde vil jeg vente til den næste diskussion med at tage det op, for der sker selvfølgelig en hel masse på det område, men det vil jeg ikke tage op i den her debat.

Tak til Enhedslistens ordfører, fru Jette Gottlieb. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det Radikale Venstres ordfører, hr. Christian Friis Bach. 10 minutter, værsgo.

Tak for det. Jeg beklager, at jeg kommer løbende ind i redegørelsen – tidsplanen sagde jo, at det ville ske betydelig senere, og det er derfor, jeg har taget mig den frihed at gå uden for Christiansborg. Men jeg har hørt alt, hvad de ærede ordførere har sagt, fordi jeg har lyttet til det på vej herind i bilen. Tak for en god redegørelse, og tak for en indtil nu god debat.

Hvis vi slog vores økonomier sammen i det nordiske, ville vi jo blive inviteret til at være fast medlem af G20 – ja, måske endda G12. Hvis vi slog vores viden sammen, kunne vi forandre verden. Hvis vi slog vores kapacitet sammen i verden, kunne vi i langt højere grad bidrage til at forandre den, og det tror og håber jeg at vi kommer til at gøre i endnu højere grad, som flere af de andre ordførere har udtrykt det.

Jeg har oplevet det nordiske samarbejde fra min tid i FN, hvor jeg jo oplevede, at de nordiske lande kom med stærke værdier og stærke budskaber, og de kom ofte hver for sig. Og det slog mig, at hvis vi styrkede vores samarbejde, ikke mindst vores bidrag til de internationale organisationer, så kunne vi gøre det endnu bedre. For det multilaterale samarbejde er under hårdt pres. Bretton Woods-institutionerne, som vi skabte efter anden verdenskrig, er stort set alle i krise. Her har de nordiske lande historisk spillet en afgørende rolle, og den rolle håber jeg vi kommer til at spille igen. Det er svært at reformere FN, men da de nordiske lande i 1990'erne slog sig sammen og forsøgte at gøre det, skabte det faktisk varige resultater, bl.a. dannelsen af UN Women, som er blevet til en langt mere slagkraftig stemme for kvinder og ligestilling i verden. Derfor håber jeg, at man – også med ministeren i spidsen – kan forsøge at genoplive det nordiske FN-projekt og FN-samarbejde. Det er der hårdt brug for.

Vi ser jo nu – og det har adskillige ordførere været inde på – med Sveriges og Finlands indtræden i NATO nye muligheder for at styrke vores samarbejde, også om forsvar og sikkerhed og samfundssikkerhed. Og med attentatet på gasledningen har vi jo set det meget konkret udmøntet, hvor de danske miljøskibe ikke kunne sejle tæt på, fordi de ikke var udrustet til et gasangreb, mens Sverige havde den kapacitet, der skulle til. Og sådan tænker jeg vi skal forsøge at videreudvikle vores samarbejde om forsvar og sikkerhed og ikke mindst beskyttelsen af kritisk infrastruktur omkring de nordiske lande og i det meget store område, som de nordiske lande jo skal holde øje med. Der er brug for ekstra overvågning, der er brug for at styrke vores fælles kapacitet til at få satellitbilleder, til at kunne patruljere og overvåge, både med hensyn til beredskab, med hensyn til miljøinspektion, men i stigende grad desværre jo også for at kunne kontrollere og i sidste ende forsvare det territorium, som vores nordiske lande omfavner. Det håber jeg at vi i fremtiden kan se et stærkere nordisk samarbejde om.

På nogle bestemte områder har vi en meget stærk erfaring, som jeg håber vi vil gøre endnu mere gældende i verden og ikke mindst i forhold til verdens fattige lande, som jo stort set alle nu forsøger at etablere konturerne af det, som jo har bragt os den velstand og rigdom og lighed – apropos det, den seneste ordfører, fru Jette Gottlieb, sagde – vi har i de nordiske lande, nemlig stærke sociale sikkerhedsnet og stærke sociale velfærdssystemer. Den viden efterspørges ude i verden, og den håber jeg vi i fællesskab kan tilbyde langt mere slagkraftigt. Man har fået børnepenge i Brasilien, man har nu også fået folkepension i Uganda og arbejdsløshedsunderstøttelse i Indien, og der har vi nogle erfaringer i de nordiske lande, som jeg håber vi kan pulje og styrke.

Jeg har selv, før jeg kom i Folketinget, forsøgt at etablere et nordisk netværk for social sikkerhed. Vi var kun tre, så det blev aldrig så slagkraftigt, men jeg håber og tror, at Nordisk Ministerråd vil tage den dagsorden med ud i verden. For der er brug for den erfaring, vi har med stærke sociale sikkerhedsnet, og hvis der én ting, der for alvor kan gøre noget ved den ekstreme fattigdom, så er det netop det – stærke sociale sikkerhedsnet og velfærdsydelser, alt fra skolen til sygehusene, folkepensionen, børnepengene, arbejdsløshedsunderstøttelsen og hjælpen til dem, der har særlige behov. Den viden synes jeg vi skal bruge og styrke.

Det samme gælder på klimaområdet, hvor noget af det mest slagkraftige, jeg har oplevet til de internationale klimakonferencer, var, når de nordiske lande stillede sig side om side og bragte alt fra super energieffektive vandpumper og vindmøller til vandkraft og biomasse i spil i fællesskab. Der gungrede vi i verden, der gungrede vi på klimatopmøderne, og det håber jeg vi vil gøre endnu mere – styrke det i Norden og styrke vores stemme i verden.

Endelig vil jeg nævne spørgsmålet om demokrati og inddragelse af borgere. Det er mere vigtigt end nogen sinde, at vi også dér styrker vores eget demokrati og bringer vores erfaringer med ud i verden. Demokratierne i hele verden er under pres; civile og politiske rettigheder er faldet i 12-15 år i træk i verden ifølge Freedom House; tilliden til politikere styrtdykker; tilliden til demokratierne rundtomkring i verden svinder hen. Og der har vi nogle erfaringer, som vi skal benytte, og som vi skal styrke. Vi tager til folkemøde med gejst blandt os, og de erfaringer kan vi også bruge rundtomkring og styrke demokrati og menneskerettigheder i verden. Det er en stærk nordisk stemme, og den kan blive endnu stærkere, hvis vi samarbejder om at gøre det. Og det kan være i forhold til det praktiske, at man agerer i fællesskab i FN-organisationerne, til, at man etablerer fælles huse og fælles repræsentationer rundtomkring i verden, og at man i det hele taget styrker de strukturer, som kan bringe os sammen og give os en stærkere stemme.

Til sidst vil jeg sige noget, som jeg ved er meget kontroversielt, og det er, at jeg synes, at man i Nordisk Ministerråd og i det nordiske samarbejde skal holde op med at snakke nordisk til hinanden – jeg synes, man skal begynde at snakke engelsk. Og det siger jeg af den simple grund, at jeg har været med og har oplevet, hvordan vores sproglige forskelle i stigende grad faktisk blokerer for den samtale, vi ønsker at føre med hinanden. Det blokerer selvfølgelig i særlig grad for den finske og den islandske tilstedeværelse og deltagelse, men det gælder i virkeligheden, når man møder unge mennesker, hvis evne til at begå sig på vores nordiske sprog i stigende grad svinder hen. Og hvis vi nu mødtes i fællesskab på engelsk, tror jeg faktisk, man kunne styrke debatterne i det nordiske samarbejde.

Det ved jeg at jeg nok ikke får meget tilslutning til i denne kreds, men jeg har et stærkt ønske om, at vi står fælles om det, vi er gode til, og det er vores værdier og vores demokrati og vores klima og vores ligestilling og vores idéer om et stærkt internationalt samarbejde. Der har jeg nogle gange, når jeg selv har deltaget, oplevet, hvordan den sproglige barriere faktisk gør, at de fleste vender sig mod deres mobiltelefon i stedet for mod det nordiske samarbejde, og det synes jeg vi skulle gøre op med.

Men tak for en god redegørelse, og tak for en god debat.

Tak til hr. Christian Friis Bach. Der er ikke nogen korte bemærkninger, men man fik i hvert fald lige folk til at vågne til sidst i forhold til sprogforståelse og sprogbrug.

Nu vil jeg gerne sige velkommen til DF's ordfører. Værsgo, hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. På vegne af Dansk Folkeparti takker jeg ministeren for redegørelsen. Det nordiske samarbejde er inde i en historisk spændende tid, ikke mindst efter NATO-udvidelserne, som kan tilføre det nordiske samarbejde en langt mere klar forsvarspolitisk rolle, og som faktisk vil gøre Norden til en markant, samlet stemme inden for NATO-samarbejdet, hvor Danmark og Norge ikke længere står alene. Norden bliver en forsvarspolitisk magtfaktor, som man vil lytte til.

I Dansk Folkeparti ser vi derfor også frem til revisionen af Helsingforsaftalen, som en arbejdsgruppe i den kommende tid vil gå i gang med at udarbejde et udkast til. Det er et arbejde, som vi vil følge med interesse. Vi tager positivt til efterretning, at der er gjort fremskridt i økonomiadministrationen i Nordisk Ministerråd. Det er helt afgørende for, at skatteyderne kan have tillid til, at alt foregår efter bogen.

Hvis vi ser på de overordnede linjer i det nordiske samarbejde, er vi i Dansk Folkeparti navnlig optaget af kriseberedskab og det uddannelses- og kulturpolitiske. Tidligere har vi i vores gruppe i Nordisk Råd foreslået en krisekommunikation på statsministerniveau, som skal have til formål, at man hurtigt kan udveksle oplysninger i forbindelse med f.eks. de grænselukninger, som foregik med meget korte varsler i forbindelse med covid-19. Der forestår desuden et større arbejde med at analysere konsekvenserne af de vidt forskellige nationale tilgange til pandemibekæmpelse, som skabte forvirring og kaos og efterlod alt fra pendlere til sommerhusejere rådvilde.

Med hensyn til grænsehindringer skal vi fortsat arbejde for, at borgerne i Norden har lettest mulig adgang til at søge job og få anerkendt deres uddannelser på tværs af grænser, og at virksomheder har optimale muligheder for at fungere uhindret i hele Norden. Også her er der et levn fra covid-19-pandemien, som vi skal have bearbejdet.

For Dansk Folkeparti og for vores gruppe, Nordisk Frihed, er det ikke mindst uddannelse og kultur, som står højt på listen over prioriteter. Vi har fremsat forslag om en egentlig nordisk kulturkanon med forbillede i den danske, som skal anerkendes af alle de nordiske lande. Vi har fået gennemført en rekommandation om såkaldte partnerskabsskoler i Norden, hvor skoler på tværs af grænser finder sammen og samarbejder med hinanden.

Hvis det nordiske samarbejde skal give mening, kommer vi heller ikke uden om sprogforståelse. Det er i dag en kendsgerning, at langt de fleste i den yngre generation, som hr. Christian Friis Bach også netop påpegede, foretrækker at tale engelsk med hinanden. Det er lidt trist, med tanke på at dansk, svensk og norsk er nært beslægtede sprog. Det er på den baggrund forstemmende, at man har valgt at skære på kulturområdet til fordel for elementer som f.eks. klimatiltag, da Norden efter vores opfattelse ikke skal udgøre hoveddrivkraften her.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti savner en værdipolitisk og identitetsmarkerende dimension i det nordiske samarbejde, ikke mindst i forhold til et emne som indvandring. Vi taler i Norden meget om menneskerettigheder, antiracismelæreplaner og fremme af lgbtq-dagsordener, og det viser med al tydelighed, at der er plads til værdidebatter i den her henseende. Vi vil gerne tale meget mere om nationerne, sammenhængskraften og identiteten i Norden, og den debat vil vi gerne rejse. Vi ser frem til samarbejdet om »Vision 2030« og til at være med til at sætte vores fingeraftryk på denne.

En sidste ting, jeg vil nævne, er vores undren over det manglende nordiske ministerråd for transport og vores ønske om at få det. Det er glimrende, at ministrene mødes uformelt, men vi så også gerne nogle helt faste rammer. Tak for ordet.

Tak til hr. Mikkel Bjørn. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så ser jeg ikke umiddelbart nogen fra Alternativet, så derfor skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det. Nu har jeg siddet til nogle redegørelser hernede, og det er da sjældent, jeg har hørt, at der aldrig er blevet stillet et spørgsmål. Vi er enige, og det er sådan lidt en skåltaleredegørelse. Det er en god redegørelse, tak for redegørelsen. Det er jo også et samarbejde, vi alle sammen er enige om kan bidrage med rigtig nyttig viden, og vi kan alle sammen blive bedre af at lytte til hinanden.

Men jeg bliver selvfølgelig lidt bekymret, når Radikale Venstre siger, at de vil til at snakke engelsk der. Jeg forstår godt bekymringen, hvis der er en enkelt finne, man ikke sådan helt naturligt forstår. Men det er jo også et skråplan. Nordisk samarbejde er jo også, at vi fejrer, at vi er forskellige, men med mange ligheder, som vi kan styrkes på og blive enige om.

Så i stedet for at bidrage til skåltalerne vil jeg sige, at der også er nogle steder, hvor det ikke sådan helt virker alligevel, ikke? I Nordjylland kan vi da godt se med undren på, hvordan fiskekvoterne aldrig kommer helt på plads, når nu vi er så gode til at samarbejde. Det kunne vi måske blive bedre til. Det kunne også være, vi var bedre til at skyde en enkelt sæl eller to på den danske side af Øresund. Der er nogle steder, hvor vi sådan helt faktuelt godt kunne samarbejde lidt hurtigere, lidt smidigere og lidt bedre. Det skal vi blive bedre til.

Så skal vi også være bedre til at holde ved, at vi også er nationalstater. Så hvis vi har lyst til at have en grænse til Sverige, så finder vi en løsning på det, i stedet for at vi synes, at det hele skal være åbent, for nu er det nordisk og alt sammen rigtig godt. For som det også blev påpeget, har svenskerne jo selv indrømmet, at de er 15 år bagud. Jeg vil nok påstå, at de er længere bagud, i forhold til hvornår de fik sagt stop for de åbne arme. Det gør jo så også, at vi står i et nordisk samarbejde, hvor der er forskellige præmisser, vi bliver nødt til at forholde os til, og nogle problemstillinger, som måske er nye, men ikke desto mindre vigtige, f.eks. i forhold til om der skal være en grænsekontrol, som vi så på en eller anden måde gør så lempelig, som det nu er muligt, men hvor vi også accepterer, at der er blevet truffet forskellige valg igennem de sidste år, som gør, at det nordiske samarbejde på nogle måder måske skal skrues lidt ned og så, på regulering af sæler f.eks., måske skulle skrues lidt op.

I Nye Borgerlige siger vi tak for en god redegørelse og tak for en god debat. Jeg tror ikke, der vil blive mange spørgsmål til mig heller, så den næste minister, der stod og trippede før, kan også snart komme på.

Tak for ordførertalen. Der er faktisk en kort bemærkning. Så man gør sig måske fortjent til det, når man siger det. Men værsgo til hr. Christian Friis Bach.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at hr. Kim Edberg Andersen insisterer på, at det nordiske sprog fortsat skal fastholdes. Jeg har lige været til ungdommens nordiske folkemøde, hvor der var en debat og alle stod og trådte sig selv over tæerne, fordi de jo skulle tale nordisk, hvorefter der var en, der foreslog, at man talte engelsk, og så blev der en levende og livlig debat ud af det, hvor alle mødte hinanden på lige fod. Kunne ordføreren ikke anerkende, at det måske blandt unge faktisk kunne være en styrke og en lettelse – og at hvis vi ønsker at styrke det nordiske ungdomssamarbejde, så kan en accept af, at de kan mødes på engelsk og tale sammen på engelsk, måske være en lettelse og en styrke?

Ordføreren.

Man kunne teknisk set også gribe om nældens rod og sige, at det var o.k. for danske børn igen at lære både norsk og svensk i skolerne, sådan at de havde en mulighed for at snakke med deres nordiske naboer. Det var også en god løsning på det. For engelsk er jo bestemt et godt sprog, men altså, hvis man skal snakke med nordiske fæller i Norge og Sverige, så kunne vi jo eventuelt genindføre, at man blev lidt bedre til at lære det i den danske folkeskole.

Er der en anden bemærkning? Det er der. Værsgo.

I den ideelle verden kunne det måske være sådan. Men der er jo mange udfordringer for vores unge mennesker, og det vil så i stigende grad både udelukke de nordfinske og de islandske unge fra det fællesskab. Anerkender ordføreren ikke, at der er meget mere, der forener os i Norden, end at vi har en sprogstamme, som kan spores tilbage i tiden, men hvor mange faktisk ikke helt formår at forstå hinanden?

Hr. Kim Edberg Andersen, værsgo.

Man skal nok være radikal for at mene, at det, der skal forene os, er et helt fremmed sprog, som overhovedet ikke har noget med de nordiske sprog at gøre. Så skal man alligevel være noget radikal for at synes, at engelsk er vejen frem. Så kan man lige så godt tage springet helt vildt og tage indisk eller kinesisk, som så er det førende sprog nu, og så begynder vi alle sammen at samtale på det i stedet for at være stolte af vores kulturarv og vores sammenhold i de nordiske lande og så en gang imellem måske lige bide os i læben og høre lidt ekstra efter eller forsøge at gøre os forståelige på sprog, den anden måske ikke sådan lige umiddelbart forstår. Der er også en vinding i, at man nogle gange bliver nødt til lave en lidt større effort for at få det til at virke.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så ser jeg kun et nordisk mandat, et medlem fra Nordatlanten, og det er fru Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til samarbejdsministeren for redegørelsen, som jeg læser som en positiv udvikling af det nordiske samarbejde.

Jeg er glad for at høre, at regeringen særlig prioriterer det nordiske samarbejde med Færøerne og Grønland. Det glæder mig. Det nordiske samarbejde overlapper jo med det, som vi ofte står her i salen og taler om, nemlig rigsfællesskabet og Arktis. Derfor synes jeg, det er vigtigt, når vi så drøfter Norden, at vi faktisk også drøfter Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland har jo repræsentanter i Nordisk Råd, to fra hvert land, og så er jeg en del af den danske delegation, men repræsenterer jo også lidt Færøerne.

Jeg og Sambandsflokkurin har i længere tid haft et ønske om et fuldgyldigt færøsk medlemskab af Nordisk Råd, og det er jo ikke kun mig og mit parti, for det er et enigt Lagting og et enigt politisk system på Færøerne, der har det ønske. Det ønske er stadig reelt, for jeg synes, det er en forudsætning for et ligestillet, ligeværdigt og respektfuldt arbejde mellem de nordiske lande, at vi er på lige fod med hinanden.

Nu skal vi ellers til at være på lige fod imod hinanden til EM i håndbold. For det færøske herrelandshold i håndbold har skrevet historie og har for første gang kvalificeret sig til EM-slutrunden, som spilles i Tyskland i januar næste år. De nordiske lande, som altid er godt repræsenteret til håndboldslutrunder, har udvidet sig med Færøerne. Det burde Nordisk Råd også gøre.

Jeg ved godt, at et færøsk medlemskab indebærer nogle juridiske ændringer eller måske snarere fortolkninger, men det er jeg sikker på kan lade sig gøre, hvis blot der er vilje til det. Fortolkningen af grundloven har ændret sig før, og man taler allerede i dag om at åbne op for Helsingforsaftalen, som jo er ændret flere gange før.

Verden, vi lever i, har ændret sig, og hvis vi har ønske om at modernisere vores samarbejde i Norden, må vi ikke lade de juridiske fortolkninger være årsagen til, at vi udelukker hinanden fra fællesskabet. Hele verden står over for udfordringer, hvor løsningerne ikke er åbenlyse, men det her kan vi gøre noget ved, hvis blot vi er villige til at finde en løsning. Jeg ved også, at ministeren ser positivt på sagen, og det er jeg meget taknemmelig for.

De nationale prioriteringer og forudsætninger varierer mellem de nordiske lande, men vi stræber hele tiden efter at forbedre forholdene imellem os. For der er et kæmpe potentiale i det nordiske samarbejde, hvis vi formår at udnytte det. Arbejdet med at styrke samarbejdet og fjerne grænsehindringer er et vigtigt led i at forbedre vores samarbejde. Og hvis du spørger mig, er det fjernelse af grænsehindringer, vi skal have det største fokus på de næste par år. For på trods af forskellige kulturer er vi alligevel ikke så forskellige. Vi har i hvert fald meget til fælles.

I forhold til den debat, der var lige før, om sprog, gør det ondt i mit hjerte, at vi begynder at tale om at skulle tale engelsk. For jeg synes, at noget af det vigtigste, vi har sammen i Norden, er, at vi kan forstå hinanden – i hvert fald langt de fleste af os. Og jo mere vi blot gør et forsøg på at prøve at forstå hinanden, jo bedre bliver vi til det. Hvis vi bare giver slip på det, er der ingen vej tilbage. Jeg får ondt i maven, jeg får ondt i hjertet, når jeg hører en dansker tale engelsk til en svensker. Det kan også være, det er, fordi jeg er fra Færøerne og vi er vant til at tale alle mulige sprog, det ved jeg ikke. Men jeg synes, det er en glidebane at bevæge sig ud på – også når det kommer til os unge.

Jeg har været en del af det nordiske samarbejde i et ungeperspektiv i mange år. Jeg var til min første Ungdommens Nordiske Råds session i 2014 og har været en del af præsidiet i UNR og også været vicepræsident for UNR, og sproget er en udfordring, når det kommer på skrift. Når det kommer i tale, er det ikke en udfordring, fordi vi har forskellige tolkningsmuligheder. Men hvis vi kan få resolutioner, der bliver skrevet på svensk, oversat til islandsk og finsk, er sproget ikke noget problem, og vi bliver bedre og bedre, jo mere vi øver os.

Så vil jeg gerne slutte med at takke for en god debat her i dag. Og tak for det gode samarbejde i den danske delegation til Nordisk Råd. Tak for ordet.

Tak til fru Anna Falkenberg – der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi igennem ordførerrækken, og derfor vil jeg gerne byde velkommen til ministeren for nordisk samarbejde. Værsgo.

Tak for de mange gode indlæg – jeg vil tage bemærkningerne med i mit videre arbejde. Og tak for en god løbende dialog med den danske delegation i Nordisk Råd, senest ved vores aftenmøde den 18. april om et grønt Norden, men også ved mødet i Nordisk Råds delegation her inden det sidste ministerrådsmøde; det sætter jeg utrolig stor pris på. Jeg synes, det er rigtig rart at have muligheden for at drøfte nogle af de tematikker, som der er, med delegationen, og sidste gang var det så om et grønt Norden. Det kan være, at vi senere kommer til et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.

Hvis man skal sammenfatte dagens debat, kan det gøres ganske kort. Den vigtigste konklusion må være, at vi alle støtter det nordiske samarbejde. Det nordiske samarbejde er vigtigt, og det er noget, vi alle kan relatere os til. Det gælder også regeringen, og vi vil faktisk opprioritere det. Den danske regering vil gerne det nordiske samarbejde. Vi kan mere, når vi går sammen, og vi står alle med de samme udfordringer i en tid med krig i Europa.

De nordiske lande har en lang fælles historie, som hr. Mads Fuglede også var inde på. Vi har fælles værdier, som mange af jer har været inde på, og det giver os en enestående mulighed for at samarbejde om emner, der giver nordisk merværdi for den enkelte borger. Vores samfund hviler på en høj grad af tillid – ja, nogle kalder ligefrem tilliden for det nordiske guld. I Norden finder man de højeste niveauer af tillid i verden. Det er til gavn for såvel samfundsøkonomien som for enkeltpersoner og samfundet i sin helhed. Det nordiske samarbejde giver os den sammenhængskraft, der er så vigtig i samfundet.

Redegørelsen viser mange gode eksempler på fornuftigt nordisk samarbejde, og jeg kan supplere med nogle få yderligere eksempler. På kulturområdet er Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati et rigtig godt eksempel på et meningsfuldt nordisk samarbejde. De sociale medier og techgiganterne har en enorm indflydelse på vores samfund, hverdagsliv og ikke mindst også på vores unge.

Det er en udvikling, der har medført mange store spørgsmål og problematikker, der går på tværs af landegrænser. Og der er behov for, at vi forholder os kritisk til, hvordan techgiganterne skal have lov til at påvirke vores samfund. Derfor giver det rigtig god mening, at vi samarbejder herom i Norden – både om at diagnosticere problemerne og om at finde løsninger. Her er det konkrete samarbejde, der er etableret med en nordisk tænketank, et godt eksempel. Tænketanken lancerede sine anbefalinger tidligere i april, men det stopper ikke her. Det vil blive fulgt op af politiske løsninger, og det ved jeg at kulturministeren arbejder på.

Også på justitsområdet er det nordiske samarbejde et format, der danner grundlag for sparring blandt de nordiske kollegaer om alle former for juridiske problemstillinger, der gør sig gældende på tværs af Norden. Samarbejdet muliggør eksempelvis en høj grad af informations- og erfaringsudveksling i forhold til gennemførte og påtænkte lovgivningsinitiativer i de nordiske lande.

To andre konklusioner fra dagens debat er, at der er brug for det nordiske samarbejde mere end nogen sinde, og at det nordiske samarbejde også bør følge med tiden. Vi har alt for længe taget samarbejdet med de nordiske lande for givet – det går ikke længere. Ruslands invasion af Ukraine gør, at vi skal intensivere samarbejdet i Norden – det skal tages til et helt nyt niveau.

Der har måske været en tendens til, at de enkelte nordiske lande gik deres egne veje, men nu er det tid til at stå sammen for at få mere indflydelse. Hvis man ser på Norden, er jeg fuldstændig enig med hr. Christian Friis Bach om, at vi jo er et klart G20-land og måske endda et G10-land i størrelse. Mange steder er vores værdier og vores samfundsmodeller så sammenfaldende, at når vi puljer vores ressourcer, vores diplomatiske kræfter, så kan vi påvirke globalt.

Vores fælles nordiske vision er at skabe den mest bæredygtige og integrerede region i verden. Visionen er kun blevet mere relevant som følge af forandringerne omkring os. Det er blevet endnu vigtigere at fokusere på beskyttelse af vores nordiske samfundsmodel, på demokratiet, på den nordiske sammenhængskraft, på tryghed, sikkerhed og fred.

Jeg vil nu prøve på at svare på nogle af de spørgsmål og kommentarer, som I er kommet med. En af de ting, der har været diskuteret, er bl.a. skatteaftalen med Sverige, og det er et punkt, jeg som minister også er meget opmærksom på at der er udfordringer med. Jeg ved, at skatteministeren arbejder med at prøve at lande en aftale med Sverige, som kan fremme integrationen af arbejdsmarkedet i Øresundsregionen, og det er jeg rigtig glad for.

Hr. Mads Fuglede nævnte også muligheden for hjemmearbejdspladser. Og der er det helt klart, at vi har en udfordring her og nu, for i Sverige er der indført et registreringskrav for danske arbejdsgivere, der kan udgøre en barriere for et velfungerende arbejdsmarked i Øresundsregionen. Problemet skyldes interne svenske regler, og det er derfor ikke en problemstilling, som kan adresseres fra dansk side; men der er en igangværende dialog mellem danske og svenske myndigheder om registreringsreglerne.

Rigtig mange af jer havde kommentarer i forhold til forsvarspolitikken, men jeg synes næsten, det er bedst, at I gemmer den diskussion til den debat, I skal have lige om lidt, om forsvarspolitikken. På nuværende tidspunkt indgår forsvarspolitikken ikke som et emne, vi diskuterer i Nordisk Råd, fordi det er udelukket, men jeg ved, at det er det, redegørelsen om lidt går ud på, så jeg synes, at I skal tage diskussionen om det der.

Så har der også været rejst en problemstilling i forhold til uddannelse. Det var hr. Mikkel Bjørn, der rejste den, men selv om han desværre ikke er til stede, vil jeg svare på det alligevel. Danmark har en lang tradition for at anerkende de nordiske erhvervsuddannelser, og en tænketank i regi af de nordiske kontorer for anerkendelse har afgivet en rapport, der hedder »Attraktive erhvervsuddannelser i Norden«. Udfordringer i nordisk regi hviler primært på landenes forskellige branchereguleringer, men vi har fortsat et fokus på det inden for sektoren, og det skyldes bl.a. også vores forskel i byggesikkerhed.

Så vil jeg også lige knytte en kommentar til fru Anna Falkenbergs ord i forhold til Færøerne. Jeg sætter utrolig stor pris på samarbejdet med Færøerne i Nordisk Ministerråd, og jeg har rigtig gode samtaler med min kollega fra Færøerne. Jeg har også været rigtig glad for de gode samtaler, som jeg har haft med fru Anna Falkenberg. Danmark støtter de færøske ønsker om en stærkere rolle i det nordiske samarbejde, så vidt det er juridisk og politisk muligt. Vi drøfter gerne mulighederne for en styrket rolle for Færøerne i lyset af de statsretlige rammer, der gælder for Færøerne. Der er en god dialog i gang på embedsmandsniveau om sagen og de muligheder og udfordringer, der er på nuværende tidspunkt. Så det er noget, vi er meget opmærksomme på, og vi vil gerne give de bedste muligheder for at få indflydelse på tingene.

Så er der flere af jer, der også har nævnt nordisk ministerråd for transport, så det vil jeg også lige tage omkring. Vi har jo ikke et nordisk ministerråd for transport, og det er en diskussion, som har stået på igennem flere år, som flere af jer også har nævnt – og det er en udfordring. Det, som man kan sige, er, at vi er meget opmærksomme på de udfordringer, der er i forhold til transportområdet. Det er en diskussion, der til stadighed pågår, og som vi er opmærksomme på. Og jeg skal nok også tage jeres ønsker med videre til transportministeren, så han er opmærksom på det. Men på nuværende tidspunkt er der ikke et ønske i Nordisk Ministerråd om, at man får et nordisk transportråd. Men jeg skal gerne tage det med til vores egen transportminister.

Endelig skal jeg måske lige sige i forhold til grænsehindringer, for det er også et punkt, der har været gennemgående for jer alle sammen. Det er et opmærksomhedspunkt for mig som minister. Jeg synes, at det et af de allervigtigste opmærksomhedspunkter, som der kan være, fordi det er noget af det, der lægger hindringer i vejen for det samarbejde, vi har, og for, at vi kan færdes frit mellem landene. Det er jo noget af det, vi har som kerneværdier, nemlig at vi kan færdes frit; vi kan søge arbejde i hinandens lande; vi kan uddanne os; vi kan forelske os og bosætte os på tværs af landegrænser; og vi kan rejse på tværs. Derfor er grænsehindringerne rigtig vigtige, og det er en af vores store prioriteter i det nordiske arbejde at have fokus på de her grænsehindringer. Så det er et fokuspunkt, og vi arbejder med det.

Som fru Annette Lind også sagde, har vi i hvert fald i Danmark nu ophævet den permanente grænsekontrol, og det er jeg jo rigtig glad for. Det betyder ikke, at vi ikke har styr på, hvad der foregår, men kontrollen foregår på en anden måde, så den ikke generer ganske almindelige mennesker, der bare skal på tværs af grænsen. Det tror jeg egentlig er en god måde at finde en balance på, så vi stadig væk har styr på, at der ikke sker noget kriminelt, at der ikke er for meget kriminalitet på tværs af grænserne, for det kan være en udfordring, men at det stadig er muligt at pendle på tværs og dermed fremme arbejdsmarkedet.

Så skal jeg måske lige knytte en kommentar til sproget; det er et evigt diskussionspunkt. Jeg var også selv til stede ved den nordiske ungdomsfestival, og jeg oplevede, at de både havde inviteret lettere og flere forskellige andre, og det gjorde, at de havde svært ved at forstå nordisk. Samtidig med det havde jeg jo den store fornøjelse at have Ungdommens Nordiske Råd med til vores aftenmøde med Nordisk Råds delegation – vi holdt en delegationsmiddag – og det er mit helt klare indtryk, at de bruger de nordiske sprog rigtig meget i Ungdommens Nordiske Råd.

Så jeg synes egentlig, at det har stor værdi, at vi lærer at forstå hinanden. Det er også en udfordring, skal jeg da indrømme, at man skal lære lige at spidse ørerne, men jeg tror egentlig, det er meget sundt. Jeg oplever i hvert fald, at vi i Nordisk Ministerråd hjælper hinanden, når folk har udfordringer. Så vi finder løsninger på det. Man skal være lidt omstillingsparat. Mit håb er, at vi kan fortsætte med at fremhæve de nordiske sprog og de fællesskaber, vi har, i kulturen – også sprogligt. Tak.

Tak til ministeren for nordisk samarbejde. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Så vil jeg bede de medlemmer, som forlader salen nu, om at logge ud på deres pladser. De, der skal blive her til forhandlingen af R 3, skal forblive logget ind.