Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
L 98
Offentligt
2699551_0001.png
Folketingets udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023-1298
Doknr.
-
Dato
02-05-2023
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 24. april 2023.
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor borgerne med den foreslåede løsning skal søge digital
fritagelse flere steder, når myndighederne umiddelbart ved, hvilke borgere der er fritaget for
digital post?”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om, at borgere på formel vis skal ansøge om digi-
tal fritagelse flere steder. Der er tale om, at en borger, der har behov for et alternativ til digi-
tal selvbetjening, skal henvende sig hos den relevante myndighed og bede om et alternativ.
Lovforslaget gør det netop meget enklere og lettere for borgere, der er fritaget for Digital
Post at anmode om et alternativ til digital selvbetjening. De vil blot kunne henvise til deres fri-
tagelse og derved gå direkte til at blive betjent på anden vis.
Under alle omstændigheder er borgeren nødt til at henvende sig til den relevante myndighed
med sit ærinde. Kommunen eller en anden myndighed kan ikke på forhånd vide, at en borger
ønsker at flytte, skifte læge eller søge om boligstøtte. Selvbetjeningsløsninger, som lovforsla-
get vedrører, er kendetegnet ved, at sagsbehandling i det fleste tilfælde går i gang på borge-
rens foranledning. Borgeren er derved uanset nødt til at rette henvendelse til den myndighed,
som administrerer den ydelse eller service, som borgeren ønsker at benytte.
Det fremgår eksplicit af lovforslaget, at lovforslaget ikke fastsætter formkrav til borgerens an-
modning om et alternativ til digital selvbetjening. Hvor særreglerne tillader det, kan myndig-
heder administrere loven sådan, at borgerens henvendelse i sig selv udgør en anmodning om
et alternativ. Det kan fx være, hvis en fritaget borger ringer eller sender en e-mail eller et brev
om en sag. Der kan myndigheden vælge at acceptere henvendelsen som en anmodning om
fravigelse fra kravet om digital selvbetjening og gå videre med sagen, uden at borgeren ekspli-
cit anmoder om et alternativ til digital selvbetjening.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre