Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2711087_0001.png
Sagsnr.
2023 - 3440
Doknr.
705964
Ændringsforslag
til
Forslag
til
Barnets lov
Af
[…],
tiltrådt af
[…]:
Til § 95
1)
Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7.
Barnet, den unge eller forældremyndighedsindehaver kan anmode
kommunalbestyrelsen om at ændre beslutningen om den fremadrettede tilrettelæggelse
af opfølgningen efter stk. 3.«
[Tydeliggørelse af, at børn, unge og forældremyndighedsindehaver altid kan anmode
om at ændre den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen]
Til § 145
2)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01.
Afslag på en anmodning, jf. § 95, stk. 4, om ændring af
kommunalbestyrelsens beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af
opfølgningen efter § 95, stk. 3, kan af barnet eller den unge indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område«.
[Udvidelse af reglerne om klage som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter det foreslåede § 95, stk. 3, i forslaget til barnets lov, skal kommunalbestyrelsen i
forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede
tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle
forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal
inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet eller den
unge og forældrene. Det følger af det foreslåede stk. 3, at kommunalbestyrelsen i
forbindelse med den første opfølgning vil skulle træffe beslutning om den
fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen på barnets trivsel og udvikling, når der
er iværksat en indsats efter de foreslåede bestemmelser i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120
eller §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Med ændringsforslaget foreslås, at der indføres en udtrykkelig ret for barnet, den unge
og forældremyndighedsindehaver til at anmode kommunalbestyrelsen om at ændre den
1
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om at stille et ændringsforslag om, at forældre, værge og barnet selv kan anmode om at ændre tilrettelæggelsen af opfølgningen i en sag om generelle støttende indsatser, anbringelse eller ungestøtte
2711087_0002.png
fremadrettede tilrettelæggelse af den fremadrettede opfølgning, som
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om efter det foreslåede stk. 3.
Bestemmelsen vil indebære, at hvis et barn, en ung eller forældremyndighedsindehaver
anmoder om at ændre den beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet for så vidt
angår tilrettelæggelsen af den fremadrettede opfølgning, vil kommunalbestyrelsen
skulle foretage en vurdering af, om der er behov for at ændre denne beslutning.
Vurderer kommunalbestyrelsen, at anmodningen ikke giver anledning til at ændre i
tilrettelæggelsen af opfølgningen, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse
herom, og afgørelsen vil kunne påklages af barnet, den unge eller
forældremyndighedsindehaver, jf. den foreslåede ændring af § 145 i forslaget til
barnets lov. Ankestyrelsen vil skulle behandle klagen efter reglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
I forhold til børn og unges adgang til at indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen
henvises i øvrigt til bemærkninger til den foreslåede § 145, stk. 01.
De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle forhandles med KL.
Til nr. 2
Den foreslåede § 145 i forslaget til barnets lov omhandler særregler i forhold til klage
over afgørelser. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at børn og unge, der er fyldt 10
år, kan indbringe afgørelser efter nærmere angivne bestemmelser for Ankestyrelsen
efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det
gælder bl.a. afgørelser om støttende indsatser efter den foreslåede § 32, børne- og
ungepålæg efter den foreslåede § 39 og afgørelser om samvær og kontakt efter de
foreslåede bestemmelser i § 104, stk. 2-4, i forslaget til barnets lov. Det fremgår videre
af bestemmelsens stk. 2, at visse afgørelser, der angår en forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan indbringes for Ankestyrelsen af denne forælder. Endelig
fremgår det af bestemmelsens stk. 3, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge
efter lovforslagets § 6 om barnets eller den unges ret til at lade sig bistå af andre, kan
indbringes af barnet eller den unge for Ankestyrelsen uanset barnets eller den unges
alder. Bestemmelsen i stk. 3, adskiller sig derved fra den foreslåede § 3 i loven, der
fastsætter, i hvilket tilfælde barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, selv kan udøve
partsbeføjelser.
Med ændringsforslaget foreslås det at give børn og unge, uanset barnets eller den unges
alder, adgang til at indbringe en afgørelse om afslag på en anmodning om at ændre
kommunalbestyrelsens beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af
opfølgningen efter § 95, stk. 3, for Ankestyrelsen.
Bestemmelsen vil indebære en udvidelse af, hvilke afgørelser et barn eller en ung vil
kunne klage over til Ankestyrelsen, og forslaget må derfor forventes at indebære
merudgifter for det offentlige.
De økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle forhandles med KL.
2