Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2710878_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 6299
Doknr.
698642
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 16:
”Mener ministeren, at bestemmelsen §54, stk. 2 i L 93 – Barnets lov, er i
overensstemmelse med den politiske aftale Børnene Først, hvor der konkret
står: ”Alle udsatte børn og unge anbragt på en institution skal have ret til et
tilbud om en venskabsfamilie, som de selv vælger, enten i familien eller
netværket, eller som findes i civilsamfundet. Kommunerne får pligt til at sørge
for dette tilbud til alle anbragte børn og unge på en institution, der ønsker det,
og er i stand til at tage imod det”?”
Svar:
For at få afsluttet DUT forhandlingerne med KL om de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget om Barnets lov var det forud for fremsættelsen af
lovforslaget nødvendigt at foretage justeringer af bestemmelserne om
”støtteperson” og ”venskabsfamilie”, der udgjorde en betydelig økonomisk
udfordring i forhandlingerne.
Der er tale om isolerede og nødvendige justeringer som følge af krav om
økonomisk kompensation til disse bestemmelser, men den samlede aftale om
Børnene Først består i øvrigt uændret.
Med justeringerne blev kommunernes forpligtelse til at inddrage
civilsamfundsorganisationer for at finde en støtteperson og en
venskabsfamilie til et anbragt barn eller ung ændret fra ”skal ”til ”kan”
bestemmelser. Ligesom det er skrevet ind, at en støtteperson eller en
venskabsfamilie er alternativer til hinanden. Dvs. kommunen skal ikke tilbyde
både en støtteperson og en venskabsfamilie til børn og unge anbragt på et
børne- og ungehjem men alene en af delene.
Det er vigtigt at bemærke, at de foretagne justeringer alene omhandler
kommunernes forpligtelse til at inddrage civilsamfundsorganisationer, hvor
disse ændres fra ”skal ”til ”kan” bestemmelser. Derimod vil selve pligten for
kommunerne til så vidt muligt at finde en støtteperson eller en venskabsfamilie
i familien eller i netværket forud for anbringelsen af barnet eller den unge
fortsat være ”skal” bestemmelser.
1
L 93 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 54, stk. 2, ikke lever op til aftaleteksten
2710878_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2