Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3866
Doknr.
702044
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 27. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 36
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 36:
”Er ministeren enig i, at forældrehandleplaner bør vedlægges sager om
tvangsanbringelser?”
Svar:
De gældende regler i serviceloven angående indstilling om anbringelse uden
for hjemmet, udvides og overføres til lovforslaget til Barnets lov. I lovforslaget
fremgår det helt konkret af § 51, stk. 2 om indstillinger til børne- og
ungeudvalget om anbringelser uden samtykke, at forældrehandleplaner, eller
begrundelsen for ikke at udarbejde en forældrehandleplan, skal vedlægges
indstillingen til børne- og ungeudvalget.
I overensstemmelse med lovforslaget, er jeg således enig i, at
forældrehandleplaner bør vedlægges sager om anbringelse uden samtykke.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1