Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3866
Doknr.
702044
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 27. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 33
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 33:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt lovforslagets § 69, stk. 1, om, at
kommunerne skal overveje adoption ved anbringelser med samtykke, jf. § 46,
forventes at ændre praksis for kommunernes overvejelser omkring adoption
ved anbringelser med samtykke, herunder også i lyset af at VISO samtidig får
en rolle som rådgivende organ?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at det også fremgår af de gældende regler i
servicelovens § 68 d, at kommunen skal overveje adoption i forbindelse med
en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med samtykke, det vil sige, når
kommunen træffer afgørelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Der er
dermed ikke tale om nye regler på dette område.
Efter de gældende regler i servicelovens § 13, stk. 7, skal VISO tilbyde
vejledende rådgivning til kommunerne i sager om adoption uden samtykke.
Baggrunden for bestemmelsen er dels, at sager om adoption uden samtykke er
komplekse, og dels at kommunerne på grund af det begrænsede sagsantal har
vanskeligt ved at oparbejde erfaring med sådanne sager.
Det indgår i aftalen om Børnene Først, at rådgivning og vejledning af
kommunerne skal styrkes i alle sager, hvor kommunen overvejer at indstille et
barn til adoption uden samtykke. Det indgår også, at der med barnets lov skal
gives mulighed for at pålægge kommunerne generel rådgivning om adoption.
Reglerne om kommunernes pligt til at søge vejledende rådgivning hos VISO til
brug for en indstilling om adoption uden samtykke og VISO’s adgang til at
pålægge en kommune at modtage generel rådgivning om adoption er
indarbejdet i lovforslagets § 71, mens de gældende regler i servicelovens § 13,
stk. 7, videreføres med den foreslåede § 167 i barnets lov.
Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen og bemærkningerne hertil, at der er
tale om vejledende rådgivning, og at det vil bero på en konkret vurdering af den
enkelte sag, hvilke behov der må være for rådgivning. Det fremgår også af
bemærkningerne til bestemmelsen, at adgangen til at pålægge rådgivning om
adoption gælder, når kommunen hverken har fået hjælp fra VISO til behandling
af en konkret sag om adoption uden samtykke eller har modtaget generel
rådgivning om adoption fra VISO.
1