Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2704187_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 6299
Doknr.
698642
Dato
10-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 20. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil ministeren være villig til at lave et ændringsforslag, som betyder, at der
skabes lige mulighed for, at børn bliver hørt, også når de gerne vil hjemgives.
Der tænkes på, at børn ned til 10 år kan anmode om en anbringelse, men ikke
kan anmode om en hjemgivelse. Og vil ministeren i afkræftende fald som
teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag, der sikrer muligheden for
hjemgivelse.”
Svar:
Børn og unge, der er anbragte uden for hjemmet, kan altid anmode om at blive
hjemgivet fra en anbringelse.
Kommunen vil således, i de tilfælde hvor et anbragt barn eller ung anmoder om
hjemgivelse, skulle lytte til barnet og overveje barnets eller den unges behov
herunder også ift., om der er grundlag for at hjemgive barnet.
Hvis barnet er fyldt 15 år gælder en pligt for kommunen til at træffe en egentlig
afgørelse om anmodningen om hjemgivelse, hvis der er tale om en anbringelse
med samtykke. Dette følger af, at barnet fra det 15. år skal samtykke til
anbringelsen.
Jeg mener således ikke, at det er nødvendigt at foretage ændringer i
lovgivningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1