Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93
Offentligt
2715310_0001.png
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3866
Doknr.
702044
Dato
11-05-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 27. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 35
(L 93) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 35:
”Vil ministeren i forhold til lovforslagets bestemmelser om tvangsbortadoption
bekræfte, at kommunerne skal redegøre for, hvorfor de i sager med
tvangsadoption har fravalgt mindre indgribende alternativer end
tvangsbortadoption?”
Svar:
En adoption skal altid være bedst for barnet. Det følger af adoptionslovens § 2
og er gentaget flere steder i adoptionslovens § 9 om adoption uden samtykke.
Det ligger således i kommunens beslutning om at igangsætte en sag om
adoption uden samtykke og i beslutningen om at bortadoptere et barn uden
samtykke, at myndighederne også skal have overvejet, om der er andre mindre
indgribende tiltag, som vil være bedre, sådan at adoptionen ikke kan siges at
være ”bedst for barnet”.
Denne tilgang stemmer også overens med det almindelige
proportionalitetsprincip, som gælder for forvaltningen. I dette princip ligger, at
der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre
indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og indgrebet skal som middel stå
i rimeligt forhold til målet.
Kravet om og vigtigheden af, at der overvejes mindre indgribende tiltag end
bortadoption, ligger således efter min opfattelse i adoptionssystemet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1