Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 84
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Pelle Dragsted (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 720
28. april 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (L 84), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget
(MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”
Vil ministeren redegøre for om tilføjelsen af § 1, stk. 3 betyder, at løst ansatte ikke
skal opfylde den fastsatte timegrænse på gennemsnitlig 3 timers arbejde over en
fire-ugers periode for at blive omfattet
af lovens bestemmelser?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det efter ministeriets opfattelse afhænger
af, hvilken form for løs ansættelse der konkret er tale om.
Lovforslagets § 1, stk. 3, er en undtagelse fra hovedreglen i stk. 1, hvorefter loven
finder anvendelse, hvis der arbejdes mere end 3 tre timer pr. uge i gennemsnit over
4 uger. Efter § 1, stk. 3 finder loven anvendelse for lønmodtagere med et ansættel-
sesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde
før ansættelsesforholdets begyndelse.
For lønmodtagere, der arbejder på tilkaldebasis, og som er forpligtet til at møde
frem ved tilkald, finder undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 3, anvendelse.
En aftale om, at en arbejdsgiver fx kan ringe og tilbyde en vagt, og en lønmodtager
frit kan acceptere eller afslå at tage vagten, er ikke tilstrækkelig til, at der er etable-
ret et ansættelsesforhold, og derfor finder § 1, stk. 3, ikke anvendelse. Et ansættel-
sesforhold er først etableret, når arbejdsgiver har tilbudt en vagt og lønmodtageren
har accepteret dette tilbud. I så fald finder § 1, stk. 3, anvendelse, hvis det ikke er
fastlagt, hvor mange timer vagten er på. Er dette fastlagt, finder § 1, stk. 3, ikke an-
vendelse.
I dette sidst nævnte tilfælde vil hovedreglen finde anvendelse og en sådan ansat på
tilkaldebasis vil blive omfattet af loven, når der er arbejdet som anført i § 1, stk. 1.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen