Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 80
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. maj 2023
J nr.
2022 - 3149
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 18. april stillet mig følgende
spørgsmål 1, L 80, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsfor-
slag, som sikrer, at ministeren forud for brug af de i lovforslaget foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelser f.eks. i forhold til naturbeskyttelse, renovering af rør m.v. ori-
enterer et af Folketinget nedsat udvalg herom?
Svar
Jeg forstår spørgerens spørgsmål således, at der ønskes teknisk bistand til at ud-
forme ændringsforslag, som sikrer, at ministeren forud for brug af de i lovforslaget
foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, herunder men ikke begrænset til de be-
stemmelser, der vedrører naturbeskyttelse og renovering af rør, orienterer et af Fol-
ketinget nedsat udvalg herom.
Et udkast til ændringsforslag med dette indhold er vedlagt.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at jeg generelt støtter, at der i forbin-
delse med anvendelse af bemyndigelser af politisk væsentlighed sikres en stor grad
af åbenhed i den parlamentariske proces.
Det er i den forbindelse da også helt sædvanlig praksis, at Klima-, Energi- og Forsy-
ningsudvalget orienteres ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelser på Klima-
, Energi- og Forsyningsministeriets område, som er af politisk væsentlighed. Dette
gælder uanset, at der ikke er et krav herom i den pågældende bemyndigelse.
L 80 indeholder seks nye bemyndigelser; de foreslåede § 1 a, § 3 f, og § 6, stk. 3, i
rørledningsloven, den foreslåede § 4 a i kontinentalsokkelloven og de foreslåede §
10 a og § 28 a i undergrundsloven.
Da den foreslåede bemyndigelse i rørledningslovens § 6, stk. 3, allerede indeholder
en forpligtelse for ministeren til at forelægge udmøntningen af denne bemyndigelse
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk