Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt
2709049_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13238
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 19. april 2023.
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Industri
2709049_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. april 2023 fra DI Transport, DI Han-
del og DI Produktion vedrørende foretræde om lovforslagets negative effekt for dansk
konkurrenceevne og vækst, jf. L 74 - bilag 4.
Svar
DI Transport, DI Handel og DI produktion (herefter DI) udviser bekymring over forslag
til lov om vejafgift.
DI er især bekymrede over, at afgiften vil ramme geografisk skævt, og at omkostningerne
ved at drive virksomhed i Nord- og Vestjylland vil stige. Det bemærkes samtidig, at vejaf-
giften ikke vil fungere som en klimaafgift, da den beskatter kørsel i lastbiler i stedet for
CO
2
-udledning.
DI bemærker, at lovforslaget ikke er teknologineutralt, og at det ikke gøres attraktivt at
anvende grønne løsninger.
DI anfører endvidere, at lovforslaget gør det dyrere at køre i el-lastbil end i dag, selv om
der er stor rabat på vejafgiften. Det bemærkes, at der er under 100 el- lastbiler i Danmark,
fordi de koster 3 gange så meget som en tilsvarende lastbil. DI bemærker også, at der ikke
er en tilstrækkelig offentlig ladeinfrastruktur.
DI bemærker, at der er offentlige tilskud til både el-lastbiler og ladeinfrastruktur i vores
nabolande Tyskland og Sverige. DI nævner, at Folketinget og regeringen bliver nødt til at
skabe rammebetingelser, der gør det lige så attraktivt at investere i grøn transport i Dan-
mark som i vores nabolande.
DI foreslår, at Folketinget og regeringen udskyder vejafgiften for lastbiler, til et samlet
roadpricing-system for personbiler, varebiler og lastbiler er på plads.
For at opnå 6 gange så store CO
2
-reduktioner som en vejafgift, foreslår DI:
1) Skru helt ned for afgifterne for de grønne drivmidler, så det bliver attraktivt at
køre på biodiesel og biogas i stedet for fossil diesel.
2) Højere dieselafgift på 40 øre/l i stedet for vejafgiften på lastbiler.
3) Øget vægt- og dimensioner for lastbiler og mere energieffektivitet skal fremryk-
kes i stedet for at vente til 2025.
4) Fast tilskud til køb af grønne lastbiler på el, brint eller biogas frem mod 2030.
5) Pulje til ladestandere hos virksomhederne.
6) Straksafskrivninger på 100 pct. af grønne investeringer i lastbiler, ladestandere,
stikledninger og tilslutningsbidrag.
Kommentarer
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark
nogensinde. Hvis Danmark skal leve op til de CO
2
-reduktioner, der følger heraf, er der
også behov for en grøn omstilling af den tunge vejtransport.
Med aftale om Kilometerbaseret
Side 2 af 4
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Industri
2709049_0003.png
vejafgift
indgået den 29. marts 2023 mellem regeringen, SF, RV, EL og ALT er vi enige om
en konkret model for en ny kilometerbaseret og CO
2
-differentieret vejafgift for lastbiler,
der bidrager til denne omstilling.
En kilometerbaseret vejafgift indebærer incitamenter til den grønne omstilling og en mere
præcis beskatning af lastbiltrafikkens andre påvirkninger af omgivelserne, herunder slid på
vejnettet, ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel. Dermed vil der kunne opnås
en samfundsøkonomisk gevinst ved afgiften. Udenlandske lastbiler skal på lige fod med
danske lastbiler betale den nye vejafgift for kørsel i Danmark, hvormed vejafgiften som
udgangspunkt ikke vil påvirke konkurrenceevnen negativt for danske vognmænd.
Ad 1)
Det vurderes ikke muligt at justere afgiftsstrukturen for den kilometerbaseret vejafgift, så
den tilgodeser anvendelsen af alternative drivmidler såsom biobrændstoffer. Der lægges
op til en digital kontrol af ordningen, hvorfor det umiddelbart ikke vil være muligt at kon-
trollere, hvilket brændstof en given lastbil kører på. Det bemærkes dog, at biobrændstof-
fer ikke pålægges CO
2
-afgift, og dermed giver afgiftssystemet en tilskyndelse til at an-
vende klimaneutrale brændstoffer.
Ad 2)
Der henvises til TRU alm. del
svar på spm. 154, hvor det fremgår, at en forhøjelse af
afgiften på diesel indebærer en indirekte beskatning af kørsel og derved også afledte om-
kostninger for samfundet. En forhøjelse af afgiften på diesel vil også indebære en CO
2
-
reduktion fra lastbiltrafikken mv.
Imidlertid vil størstedelen af reduktionerne vedrøre et skift i grænsehandlen
med diesel, hvorved der ikke må forventes samme påvirkning af kørslen i Danmark som
ved en kilometerbaseret vejafgift. Som følge af effekterne ved et skift i grænsehandlen
med diesel, vil der dog ikke kunne tilvejebringes samme merprovenu som forudsat.
Det er således umiddelbart ikke muligt at opnå samme provenu og CO
2
-reduktioner ved
en forhøjelse af afgiften på diesel, som ved en kilometerbaseret vejafgift. En forhøjelse af
afgiften på diesel fremfor indførelsen af en kilometerbaseret vejafgift vil således
medføre, at der mangler finansiering til
Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten
(december
2020) og til de offentlige merudgifter som følge af initiativerne om effektivisering af vej-
godstransporten, som aftalt med
Aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler (marts 2023).
Ad 3)
Regeringen har besluttet at fremrykke implementeringen af ændringerne i de nationale
regler om vægt og dimensionering af lastbiler fra 2025 til 2024. Det indebærer effektivise-
ring af vejgodstransporten til glæde for transporterhvervet og bidrager med CO
2
-redukti-
oner fra 2024. Derudover står det klart, at en veludbygget ladeinfrastruktur er en forud-
sætning for, at der kan ske en grøn omstilling af vejgodstransporten. Transportministeriet
vil derfor offentliggøre en strategi for udrulning af drivmiddelinfrastruktur til tung vej-
transport.
Side 3 af 4
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Industri
2709049_0004.png
Ad 4)
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark
nogensinde. Hvis Danmark skal leve op til de CO
2
-reduktioner, der følger heraf, er der
også behov for en grøn omstilling af den tunge vejtransport. En ny kilometerbaseret og
CO
2
-differentieret vejafgift for lastbiler bidrager til denne omstilling.
Det følger af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at fremskynde udviklingen af grøn
transport i Danmark frem mod 2030, og at regeringen vil sætte yderligere handling bag
fremme af nulemissionslastbiler med afsæt i puljen til drivmiddelinfrastruktur til tung vej-
transport fra Infrastrukturforliget i 2021.
Ad 5 og 6)
Regeringen præsenterer snarest en strategi for udrulning af drivmiddelinfrastruktur til
tung vejtransport, der blev aftalt i Infrastrukturplan 2035. Herefter vil aftalepartierne mø-
des og udmønte puljen på 275 mio. kr. (313 mio. kr. i 2023-pl) til drivmiddelinfrastruktur
til tung vejtransport.
Side 4 af 4