Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt
2708151_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 13238
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 26. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvor meget en vognmandsforretning i provinsen med 120 dieseldrevne lastbiler skal betale i vejafgift ved et gennemsnitligt kørselsbehov på 85.000 km om året pr. lastbil
2708151_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren til belysning af lovforslagets konsekvenser oplyse, hvor meget en mindre
vognmandsforretning i provinsen med 5 dieseldrevne lastbiler i alt kommer til at betale i
vejafgift om året, hvis der forudsættes et gennemsnitligt kørselsbehov på 85.000 km om
året pr. lastbil?
Svar
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark
nogensinde. Hvis Danmark skal leve op til de CO
2
-reduktioner, der følger heraf, er der
også behov for en grøn omstilling af den tunge vejtransport. En ny kilometerbaseret og
CO
2
-differentieret vejafgift for lastbiler bidrager til denne omstilling.
En kilometerbaseret vejafgift indebærer både incitamenter til den grønne omstilling og en
mere præcis beskatning af lastbiltrafikkens andre påvirkninger af omgivelserne, herunder
slid på vejnettet, ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel. Afgifter på lastbiltrafik
er i dag fastsat betydeligt under disse omkostninger for samfundet.
Vejafgiften vil blive differentieret efter lastbilernes vægt og CO
2
-udledning på baggrund
af deres såkaldte CO
2
-emissionsklasser. Afgiftssatsen vil være højere ved kørsel i miljøzo-
ner. Vejafgiften træder i kraft den 1. januar 2025. Det fremgår af lovforslaget, at diesel-
lastbiler over 32 ton i CO
2
-emissionsklasse 1 skal betale 1,35 kr. pr. km (løbende priser)
på det afgiftspligtige vejnet i 2025 (uden for miljøzoner).
Det afgiftspligtige vejnet i 2025-2027 omfatter ca. 10.900 km og udgøres hovedsageligt af
statsvejnettet, herunder motorveje og øvrige statsveje, samt visse vejstrækninger, der er
oplagte i forhold til sivetrafik. Det afgiftspligtige vejnet i 2025-2027 skønnes at dække
godt 70 pct. af trafikarbejdet med danske lastbiler og 100 pct. af trafikarbejdet med uden-
landske lastbiler.
Under antagelse af, at de fem dieseldrevne lastbiler over 32 ton i CO
2
-emissionsklasse 1 i
gennemsnit kører 70 pct. af årskørslen på det afgiftspligtige vejnet, vil den samlede vejaf-
gift for de fem lastbiler udgøre ca. 400.000 kr. (1,35*85.000*0,7*5) i 2025, svarende til ca.
80.000 kr. pr. lastbil. Det skal imidlertid ses i lyset af, at den gennemsnitlige omkostning
pr. kørt kilometer skønnes at udgøre ca. 11 kr. ekskl. vejafgift, svarende til ca. 4,7 mio. kr.
om året for fem lastbiler og knap 1 mio. kr. pr. lastbil ved en årskørsel på 85.000 kr.
Den samlede afgiftsbetaling vil være mindre, hvis vognmandsforretningen anskaffer sig
lastbiler i de mindre CO
2
-udledende CO
2
-emissionsklasser (CO
2
-emissionsklasse 2-5),
idet afgiftssatsen for disse klasser er lavere.
Vejafgiften forventes overvæltet i forbrugerpriserne. De enkelte vognmænd skal derfor
ikke bære omkostningen. Omkostningerne til vejafgiften forventes at udgøre en relativ
begrænset stigning på den enkelte vare, da transportomkostninger udgør en relativt be-
grænset andel af de samlede omkostninger til produktion.
Side 2 af 3
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvor meget en vognmandsforretning i provinsen med 120 dieseldrevne lastbiler skal betale i vejafgift ved et gennemsnitligt kørselsbehov på 85.000 km om året pr. lastbil
2708151_0003.png
Det bemærkes, at regeringen samtidig ønsker at implementere ændringer i de nationale
regler om vægt og dimensionering af lastbiler fra 2024. Det indebærer effektivisering af
vejgodstransporten, da der kan fragtes mere gods pr. km. Det bidrager med CO
2
-redukti-
oner og mindsker samtidig de erhvervsøkonomiske omkostninger. Eventuel effekt heraf
er ikke medregnet i ovenstående eksempelberegning.
Side 3 af 3