Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 73
Offentligt
2708015_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 14509
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven,
kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af
visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg
m.v. i forbindelse med lagring af CO
2
og ændring af listen over lande, der er omfattet af
defensive foranstaltninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 27. april 2023.
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelsen af 6/4-23 fra Blue Nord og TotalEnergies vedrørende foretræde om lovforslaget
2708015_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Blue Nord og TotalEnergies anvendt
under foretræde den 27. april 2023 og endvidere tage specifikt stilling til ændringsforslaget
på side 8 i præsentationen, jf. L 73 - bilag 8.
Svar
Blue Nord og TotalEnergies anfører bl.a., at de bestemmelser om ændring af kulbrinte-
skatteloven, der indgår i L 73, har til formål at skabe klare rammer for udviklingen af off-
shore aktiviteter med lagring af CO
2
. Efter deres opfattelse giver lovforslaget imidlertid et
uhensigtsmæssigt økonomisk incitament til ikke at genbruge eksisterende faciliteter til
CO
2
-lagringsaktiviteter, ligesom det er deres opfattelse, at lovforslaget forringer deres po-
sition ift. Nordsøaftalen af 2003.
Blue Nord og TotalEnergies henviser til, at carry back-ordningen blev indført i forbin-
delse med Nordsøaftalen fra 2003 og sikrer fradrag i den særlige kulbrinteskat for om-
kostninger til fjernelse af anlæggene. Fjernelse af samtlige anlæg på en hensigtsmæssig
måde kan ifølge erfaringer fra andre lande tage op mod 20 år, mens man tidligere troede,
at det kunne ske væsentligt hurtigere.
Ifølge Blue Nord og TotalEnergies medfører bestemmelserne i L 73, at hvis blot ét anlæg
anvendes til CO
2
-lagring, vil carry back-refusionen, også for anlæg der ikke anvendes til
CO
2
-lagring, først ske, når alle anlæg er fjernet. En sådan reduktion af fradragets værdi re-
ducerer det økonomiske grundlag for at anvende eksisterende anlæg og brønde til CO
2
-
lagring, hvilket er stik imod lovforslagets hensigt om at fremme udviklingen af offshore
CO
2
-lagring og overgangen fra gasproduktion til vedvarende energi.
Ifølge selskaberne har man i Norge og Storbritannien stået over for samme udfordringer,
som L 73 har til formål at adressere, nemlig at lovgivningen skal indrettes, så den tager
højde for den nye virkelighed, som introduktionen af nye teknologier som fx CO2-lagring
medfører for de virksomheder, der opererer offshore. Både Norge og Storbritannien har
med henblik på at sikre dette udformet carry back-ordningen således, at der sker årlig til-
bagebetaling af kulbrinteskat i takt med, at overflødige anlæg fjernes.
Blue Nord og TotalEnergies foreslår på den baggrund konkrete ændringer af den foreslå-
ede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, idet disse ændringer ifølge selska-
berne vil sikre, at der ikke ændres på de rammevilkår, der blev etableret med Nordsøafta-
len af 2003.
Kommentar
Præsentationen fra Blue Nord og TotalEnergies synes at bero på en misforståelse af de
gældende regler om carry back-ordningen, der fremgår af kulbrinteskattelovens § 20 E,
stk. 3, og blev indført ved lov nr. 1216 af 27. december 2003 som opfølgning på Nord-
søaftalen fra 2003. Denne misforståelse indebærer også, at de anlægger en fejlagtig vurde-
ring af, hvad der vil være konsekvenserne af L 73.
Det følger af ordlyden af den gældende bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk.
3, at der kun foretages en enkelt, samlet opgørelse og udbetaling af kulbrinteskatteværdien
Side 2 af 3
L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelsen af 6/4-23 fra Blue Nord og TotalEnergies vedrørende foretræde om lovforslaget
2708015_0003.png
af den del af et eventuelt endeligt underskud, der kan henføres til fradrag for fjernelses-
omkostninger, og som derfor kan kræves udbetalt efter carry back-ordningen. Det er des-
uden udtrykkeligt anført i bemærkningerne til lovforslaget, at carry back-ordningen først
kan anvendes, når alle fjernelsesomkostninger er kendt, jf. pkt. 3.1.3. i de almindelige be-
mærkninger til L 62 i folketingsåret 2003/04.
I modsætning til, hvad Blue Nord og TotalEnergies lægger til grund i deres præsentation,
er det således en følge af de gældende regler om carry back-ordningen i kulbrinteskattelo-
vens § 20 E, stk. 3
og altså ikke af den ved L 73 foreslåede bestemmelse i kulbrinteskat-
telovens § 20 E, stk. 4
at der ikke kan ske nogen udbetaling efter carry back-ordningen,
før alle kulbrinteanlæg er fjernet.
Selskabernes forslag til ændringer i den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens §
20 E, stk. 4, jf. bilag 8, side 8, vil derfor ikke medføre det resultat, som selskaberne øn-
sker. Den væsentligste ændring, som selskaberne foreslår i forhold til formuleringen af
bestemmelsen foreslået i L 73, er, at bestemmelsens 1. pkt. helt udgår.
Uden medtagelsen af den bestemmelse, som selskaberne foreslår fjernet, vil der efter kul-
brinteskattelovens § 20 E, stk. 3, først være adgang til at anvende de gældende carry back-
regler på anlæg, der ikke bevares af hensyn til anvendelse til CO
2
-lagringsaktiviteter, når
alle anlæg, der har været anvendt i indvindingsvirksomheden
herunder
anlæg, der opret-
holdes med henblik på anvendelse til CO
2
-lagringsaktiviteter
er fjernet.
Bestemmelsen er netop foreslået med henblik på at undgå et sådant resultat, idet den,
som beskrevet i lovforslagets bemærkninger, vil sikre, at de gældende carry back-regler
kan anvendes, når alle anlæg, der har været anvendt i indvindingsvirksomheden
bortset
fra
anlæg, der opretholdes med henblik på anvendelse til CO
2
-lagringsaktiviteter
er fjer-
net. Bestemmelsen har altså til formål at fremrykke det tidspunkt, hvor carry back-ordnin-
gen kan anvendes, når anlæg bevares med henblik på anvendelse til CO
2
-lagring.
Selskabernes forslag vil derfor medføre et resultat, der går stik imod det, der er selskaber-
nes ønske
og hensigten med lovforslaget.
Det er dog vurderingen, at det ved udformningen af de gældende regler om carry back var
antagelsen, at kulbrinteanlæggene forholdsvist hurtigt kunne fjernes, mens det nu forven-
tes, at arbejdet med fjernelsen af anlæggene kan strække sig over en længere årrække.
Det er endvidere vurderingen, at de gældende regler, hvorefter carry back-ordningen først
kan anvendes, når alle fjernelsesomkostninger er kendt, næppe er hensigtsmæssige i lyset
af ordningens overordnede formål, nemlig at sikre, at virksomhederne i relation til fjernel-
sesomkostninger stilles tilnærmelsesvis som om, udgifterne var afholdt, mens virksomhe-
den fortsat kastede indtægter af sig. Udformningen af de gældende regler vil kunne skabe
uhensigtsmæssige incitamenter for virksomhederne, fx til at fremrykke fjernelsen af an-
læg, der isoleret set fortsat kan anvendes til rentable kulbrinteindvindingsaktiviteter.
Jeg har derfor til hensigt til 2. behandlingen af lovforslaget at stille et ændringsforslag, der
giver mulighed for a conto udbetalinger af beløb omfattet af carry back-ordningen.
Side 3 af 3