Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 73
Offentligt
2710041_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 14509
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven,
kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af
visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg
m.v. i forbindelse med lagring af CO
2
og ændring af listen over lande, der er omfattet af
defensive foranstaltninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 10. maj 2023.
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om henvendelsen af 10/5-23 fra Blue Nord og TotalEnergies
2710041_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. maj 2023 fra Blue Nord og Total-
Energies, jf. L 73 - bilag 8.
Svar
Blue Nord og TotalEnergies vedlægger en juridisk redegørelse fra CORIT om løbende
tilbagebetaling af kulbrinteskat efter gældende regler og en redegørelse fra PwC om de
sammenlignelige skattemæssige forhold i Norge og Storbritannien. Det oplyses, at rede-
gørelserne er indhentet af selskaberne efter foretrædet for Skatteudvalget den 27. april
2023, og at de adresserer de punkter, som selskaberne også fokuserede på under foretræ-
det. Derudover vedlægger selskaberne Energistyrelsens historiske vejledende afviklings-
plan for offshore olie- og gasinstallationer.
I sin redegørelse af 2. maj 2023, der er vedlagt et uddybende notat af samme dato, kon-
kluderer CORIT, at der ikke er belæg for at fortolke de gældende bestemmelser i kulbrin-
teskatteloven således, at tilbagebetaling (refusion) af kulbrinteskat først kan ske, når alle
anlæg er fjernet.
Efter CORIT’s opfattelse har denne konklusion bl.a. støtte i Nordsø-aftalen
fra 2003. Af-
talen angiver ikke, hvornår præcis refusionen skal udbetales, men det fremgår, at udbeta-
linger af refusion sker
”minus beløb tidligere refunderet vedrørende fjernelser under
samme ordning”.
Heraf kan det ifølge CORIT udledes, at parterne har forudsat, at staten
ikke kan udskyde den samlede refusion til det tidspunkt, hvor alle anlæg er fjernet.
Da refusion ifølge ordlyden af kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, sker ved
”endeligt op-
hør af virksomhed omfattet af dette kapitel”, taler
også bestemmelsens ordlyd ifølge CO-
RIT imod, at refusionen udskydes til det tidspunkt, hvor alle anlæg er fjernet. Heller ikke
det tilkendegivne formål i pkt. 3.1.3 i bemærkningerne til L 62 fra 2003 om, at selskaberne
ved refusion af fjernelsesomkostninger skal stilles ”tilnærmelsesvis som om, udgifterne
var afholdt, mens virksomheden kastede indtægter af sig”, støtter efter CORIT’s opfat-
telse en fortolkning, hvorefter der først kan ske refusion, når alle anlæg er fjernet.
Hvad angår udsagnet i bemærkningerne til L 62 fra 2003
om, at refusion sker, ”når
alle
fjernelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt”,
er
det CORIT’s opfattelse, at dette
udsagn kun giver mening, hvor fjernelse af alle anlæg kan ske samtidigt med ophør af
produktionen. Det kan imidlertid nu med sikkerhed fastslås, at denne samtidighed ikke er
mulig i praksis. Sætningen er ifølge CORIT, læst i sin sammenhæng, af en sådan karakter,
at man ikke kan tillægge den nogen betydning ved fastlæggelsen af, hvad lovgiver har til-
sigtet.
Endelig
er det CORIT’s opfattelse, at udsagnet i de
specielle bemærkninger til kulbrinte-
skattelovens § 20 E, stk. 3, om, at refusion så vidt muligt skal ske i indkomståret efter op-
hør og endelig ligning, heller ikke giver støtte for, at udbetaling først kan ske, når alle an-
læg er fjernet.
I redegørelsen fra PwC gennemgås de norske og britiske regler om carry back for fjernel-
sesomkostninger afholdt efter kulbrintevirksomhedens ophør. Af redegørelsen fremgår
Side 2 af 3
L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om henvendelsen af 10/5-23 fra Blue Nord og TotalEnergies
2710041_0003.png
det, at i det omfang der i de to lande kan opnås udbetaling af skatteværdien af sådanne
fjernelsesomkostninger, sker refusionen i form af årlige udbetalinger.
Hvad angår Energistyrelsens vejledende afviklingsplan for offshore olie- og gasinstallatio-
ner oplyser Blue Nord og Totalenergies, at den er historisk og nu er fjernet fra Energisty-
relsens hjemmeside. Af dokumentet fremgår imidlertid, at det tidligere var antagelsen, at
man kunne fjerne alle anlæg på tre til fem år. Det vurderes imidlertid ikke længere, at det
er muligt at fjerne anlæggene på en hensigtsmæssig måde inden for en så kort periode.
Kommentar
Som anført i svaret på spørgsmål 16, hvori præsentationen fra Blue Nord og TotalEner-
gies under foretrædet for Skatteudvalget den 27. april 2023 kommenteres, er der ikke
enighed om fortolkningen af de gældende regler om carry back-ordningen.
Det er fortsat Skatteministeriets opfattelse, at det følger direkte af ordlyden af den gæl-
dende bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, at der ikke skal ske en løbende,
årlig udbetaling af skatteværdien af fjernelsesomkostningerne. Ifølge bestemmelsens ord-
lyd kan kulbrinteindvindingsvirksomhederne få udbetalt skatteværdien
af ”et endeligt un-
derskud” efter indvindingsvirksomhedens ophør.
Der foretages således en enkelt, samlet
opgørelse og udbetaling af kulbrinteskatteværdien af den del af det eventuelle endelige
underskud, der kan henføres til fradrag for fjernelsesomkostninger.
Det er derfor helt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd, når det i bemærknin-
gerne til lovforslaget er anført, at carry back-ordningen først kan anvendes, når alle fjer-
nelsesomkostninger er afholdt og dermed kendt, jf. pkt. 3.1.3. i de almindelige bemærk-
ninger til L 62 i folketingsåret 2003/04. Der vurderes på den baggrund ikke at være noget
grundlag for CORIT’s synspunkt om, at der skal bortses fra denne utvetydige tilkendegi-
velse i forarbejderne.
Som også anført i svaret på spørgsmål 16, er det dog vurderingen, at det ved udformnin-
gen af de gældende regler om carry back var antagelsen, at kulbrinteanlæggene forholds-
vist hurtigt kunne fjernes, mens det nu forventes, at arbejdet med fjernelsen af anlæggene
kan strække sig over en længere årrække. Dette svarer til det synspunkt, som selskaberne
fremfører med henvisning til den vejledende afviklingsplan for offshore olie- og gasinstal-
lationer, som tidligere fremgik af Energistyrelsens hjemmeside.
Det er endvidere vurderingen, at de gældende regler, hvorefter carry back-ordningen først
kan anvendes, når alle fjernelsesomkostninger er kendt, næppe er hensigtsmæssige i lyset
af ordningens overordnede formål, nemlig at sikre, at virksomhederne i relation til fjernel-
sesomkostninger stilles tilnærmelsesvis som om, udgifterne var afholdt, mens virksomhe-
den fortsat kastede indtægter af sig. Udformningen af de gældende regler vil kunne skabe
uhensigtsmæssige incitamenter for virksomhederne, fx til at fremrykke fjernelsen af an-
læg, der isoleret set fortsat kan anvendes til rentable kulbrinteindvindingsaktiviteter.
Jeg har derfor til hensigt til 2. behandlingen af lovforslaget at stille et ændringsforslag, der
giver mulighed for a conto udbetalinger af beløb omfattet af carry back-ordningen.
Side 3 af 3