Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 73
Offentligt
2707505_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2022 - 14509
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven,
kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af
visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg
m.v. i forbindelse med lagring af CO
2
og ændring af listen over lande, der er omfattet af
defensive foranstaltninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 27. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jan E. Jørgensen (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvilke såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) EU giver mulighed for at indføre imod lande, der er opført på EU’s sortliste over skattely
2707505_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner)
EU giver mulighed for at indføre imod lande, der er opført på EU’s sortliste over skat-
tely?
Svar
EU-Rådet (ØKOFIN) godkendte den 5. december 2019 en rapport fra Adfærdskodeks-
gruppen, som indeholder vejledning om, hvilke nationale skattelovgivningsmæssige tiltag
der kan gennemføres af medlemsstaterne som defensive foranstaltninger imod de ikke-
samarbejdsvillige jurisdiktioner på sortlisten.
Vejledningen indeholder følgende 4 forslag til skattelovgivningsmæssige tiltag, som med-
lemsstaterne kan implementere i deres nationale skattelovgivning:
-
Afskæring af fradrag for betalinger til lande på EU’s sortliste
over skattely.
- Særlige CFC-regler for datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i lande på
EU’s sortliste over skattely. CFC-regler
(Controlled Foreign Company) er regler, hvoref-
ter hjemmehørende moderselskaber beskattes af sådanne datterselskabers indkomst. Reg-
lerne skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i skatteundgåelsesdirektivet (Rå-
dets direktiv af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der
direkte indvirker på det indre markeds funktion).
- Kildeskatteforanstaltninger (fx i form af højere skattesatser) i tilfælde, hvor modtageren
er hjemmehørende i et land på EU’s sortliste over skattely.
- Begrænsning af skattefritagelse for udbytter fra selskaber hjemmehørende i et land på
EU’s sortliste over
skattely.
Der er mellem EU-landene opnået enighed om, at alle medlemsstaterne bør gennemføre
mindst et af disse tiltag i national lovgivning.
I Adfærdskodeksgruppens vejledning understreges det, at de enkelte medlemsstater bør
sikre, at der implementeres effektive og proportionale tiltag i national lovgivning. Det er
imidlertid overladt til den enkelte medlemsstat at vurdere, både hvilke præcise områder de
konkrete lovgivningsmæssige tiltag skal vedrøre, og hvordan de lovgivningsmæssige tiltag
mere præcist udformes.
Side 2 af 2