Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 69
Offentligt
2693445_0001.png
20. april 2023
J.nr. 2022 - 13539
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til Lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 3. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
L 69 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor det lægges til grund, at de berørte selskaber ikke vil ændre adfærd som følge af den midlertidigt forhøjede beskatning i 2023
2693445_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det lægges til grund, at de berørte selskaber ikke vil
ændre adfærd som følge af den midlertidigt forhøjede beskatning i 2023? Der henvises til
lovforslagets bemærkninger s. 35.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at provenuvirkningen fra solidaritetsbidraget er forbundet
med væsentlig usikkerhed, idet den afhænger af resultatet i ét enkelt år og for ganske få
selskaber, som er præget af kraftigt svingende resultater. Resultatet afhænger fx af udvik-
lingen i oliepriser og valutakurser samt afkastet på finansielle kontrakter.
Det er lagt til grund,
at de berørte selskaber ikke vil ændre adfærd som følge af den
midlertidigt forhøjede beskatning. Det indebærer,
at indførelsen af solidaritetsbidraget
ikke vil have en strukturel påvirkning på selskabernes investeringer, BNP eller arbejdsud-
buddet. Det beror på en antagelse om, at selskaberne har tillid til, at der alene er tale om
en midlertidig særskat, som alene pålægges i ét enkelt år. Hvis det er tilfældet, da vurderes
selskaberne ikke strukturelt at ændre deres investeringsniveau, ligesom de ikke vurderes at
nedvælte skatten i lønningerne. Det bemærkes, at det ville reducere størrelsen på merpro-
venuet, hvis der blev indregnet en adfærdsvirkning i overensstemmelse med Skattemini-
steriets almindelige regneprincipper ved indførelse af (vedvarende) skatter på erhvervsli-
vet mv.
Det bemærkes ligeledes, at de berørte selskaber i praksis vil have mulighed for at udskyde
indkomster eller fremrykke udgifter med henblik på at minimere skattens størrelse. Det
kan fx ske ved at fremrykke større vedligeholdelsesprojekter, hvilket kan reducere grund-
laget for solidaritetsbidraget. Det er en iboende ulempe ved midlertidige skatter, som ikke
kan undgås. Der foreligger ikke et grundlag for at vurdere, i hvilket omfang det i givet
fald vil påvirke provenuet fra solidaritetsbidraget.
Side 2 af 2