Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 91 af 25. april 2023 stillet
efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) og ikke-medlem af udvalget
(MFU) Trine Pertou Mach (EL)
Spørgsmål
Givet at ministeren har ladet beregningen af den foreslåede ulandsramme på 0,7
pct. af BNI basere sig på mere aktuelle oplysninger i den forstand, at man i forslag
til finanslov 2023 af marts 2023 har beregnet rammen på baggrund af oplysninger
fra Økonomisk Redegørelse, august 2022, hvorimod man ved den foregående re-
gerings forslag til finanslov for 2023 af august 2022 anvendte oplysninger fra
Økonomisk Redegørelse af maj 2022, hvorfor har man da i dette forslag til finans-
lov ikke også beregnet det generelle pris- og lønindeks pba. mere aktuelle oplys-
ninger, men fastholdt at anvende de nu snart 1 år gamle oplysninger fra maj 2022?
Ministeren bedes i forlængelse heraf skønne over, hvilken overordnet betydning
det kunne have fået for FFL23, hvis man havde anvendt oplysninger fra august
2022 frem for maj 2022.
Svar
Regulering af udviklingsbistandsrammen
Finanslovens bevillinger reguleres hvert år i forhold til det forventede pris- og løn-
niveau. Det er pris- og lønforudsætningerne fra
Økonomisk Redegørelse,
maj, der ligger
til grund for pris- og lønreguleringen.
Økonomisk Redegørelse
udgives af Økonomimi-
nisteriet i maj, august og december og præsenterer de seneste skøn for dansk øko-
nomi og de offentlige finanser, herunder BNI.
Efter fast praksis reguleres finanslovens bevillinger én gang årligt ifm. udarbejdelsen
af forslaget til finanslov, der skal fremsættes inden 1. september. På finanslovforsla-
get anvendes de seneste pris- og lønforudsætninger fra
Økonomisk Redegørelse,
maj.
Det er ikke tidsmæssigt muligt at indarbejde skønnene fra
Økonomisk Redegørelse,
au-
gust forud for fremsættelsen.
Udviklingsbistandsrammen er fastsat til at udgøre 0,7 pct. af BNI, hvorfor denne
ikke reguleres i forhold til den forventede pris- og lønudvikling i samfundet. Udvik-
lingsbistandsrammen reguleres i stedet ift. udviklingen i BNI. Dette sker efter gængs
praksis to gange årligt i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov pba.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K