Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 60 til L 65, forslag til finanslov for finansåret 2023 stillet
den 31. marts 2023 af Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 60 til L 65
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor den hidtidige årlige bevilling på 3 mio. kr. til konto 23.31.07.30.
Tilskud til klimatilpasning mv. ophører i FFL23 og frem?”
Svar
Der blev på finansloven for 2019 under § 23.31.07.30. Tilskud til klimatilpasning mv. afsat 3,0 mio. kr.
årligt i 2019-2022 til tilskud, der kan gives til projekter vedrørende indsamling og formidling af viden
om saltvand i relation til klimatilpasning. Med akt. 112 af 11. april 2019 tiltrådte Finansudvalget, at
midlerne i 2019 disponeres som et øremærket tilskud til Foreningen Klimatorium. I akt. 112 af 11. april
2019 fremgår det, at anmærkningsteksten endvidere søges justeret på forslag til finanslov for 2020,
således at foreningen ligeledes vil kunne disponere over 3,0 mio. kr. årligt i 2020-2022. Dette er
efterfølgende formaliseret på finanslovene for 2020-2022. Der er ikke afsat bevilling i 2023 og frem,
da der var tale om en midlertidig bevilling i perioden 2019-2022.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K