Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 65
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Pelle Dragsted
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 3113
14. april 2023
Finansudvalget har i brev af 31. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 39 til L
65, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (En-
hedslisten).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor der ikke er i regeringens finanslovsforslag er
afsat midler til indsats for ordblinde og læse- og skrivesvage på konto 17.46.30.40.
”
Svar:
Kontoen
§ 17.46.30.40. Indsats for ordblinde og læse- og skrivesvage
er første
gang oprettet med 50,0 mio. kr. i 2021 som følge af aftale mellem den daværende
S-regering, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
om stimuli og grøn genopretning af december 2020.
Bevillingen er afsat til en ansøgningspulje, der har til formål at fastholde beskæfti-
gede personer med ordblindhed og/eller læse- og skriveudfordringer på arbejds-
markedet samt at hjælpe ledige personer med ordblindhed og/eller læse- og skrive-
udfordringer tættere på arbejdsmarkedet. Det skal ske ved hjælp af understøttende
indsatser, som løfter målgruppens basale sproglige færdigheder.
Kontoen er senest tilført 10,0 mio. kr. i 2022 som følge af aftale mellem den davæ-
rende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alterna-
tivet og Kristendemokraterne om finansloven for 2022 af december 2021. At der
ikke er bevilling på puljen i 2023 afspejler, at puljen udløb med udgangen af 2022 i
overensstemmelse med aftalen om finansloven for 2022 af december 2021.
Det bemærkes, at der i dag findes flere tilbud til voksne med ordblindhed og/eller
svage læse- og skrivefærdigheder. For eksempel har ledige i henhold til Lov om
aktiv beskæftigelsesindsats ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblinde-
kursus, hvis en test har vist behov for et sådant kursus. Der er også de seneste år
indgået fire politiske aftaler om at styrke ordblindeindsatsen på Børne- og Under-
visningsministeriets område. Aftalerne har bl.a. haft fokus på, at elever, der er i ri-
siko for ordblindhed, opdages tidligere, ligesom der fx er afsat midler til oprettelse
af et nyt nationalt videncenter for ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Der-
udover er der en række tilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område,
hvor voksne med ordblindhed bl.a. har gratis adgang til ordblindeundervisning og