Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64
Offentligt
2696382_0001.png
Sagsnr.
2023 - 2652
Doknr.
690732
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov
om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Omlægning af indsatsen mod
hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af
bofællesskaber m.v.)
Af
[…]
[tiltrådt af …]:
Til § 1
1)
Nr. 1
affattes således:
»1.
Efter § 85 indsættes:
Ȥ 85 a.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af
færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen til
personer i hjemløshed eller i risiko herfor, der har behov herfor på grund af særlige
sociale problemer.
Stk. 2.
Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjælp efter stk. 1 for en
tidsbegrænset periode, har borgeren ret til at vælge, at bostøtten skal leveres af en
bestemt medarbejder, der er ansat på den boform efter § 110, hvor borgeren har haft
ophold, jf. § 142, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal indgå en aftale med boformen efter
§ 110, hvor medarbejderen er ansat. De i aftalen fastsatte krav må ikke fravige de krav,
kommunalbestyrelsen stiller, såfremt kommunalbestyrelsen leverer ydelsen eller
ydelsen efter aftale med kommunalbestyrelsen leveres af en anden leverandør end den
boform, hvor borgeren har haft ophold.
Stk. 3.
Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjælp efter stk. 1 for en
tidsubegrænset periode og følger kommunalbestyrelsen ikke borgerens ønske om, at
den boform efter § 110, hvor borgeren har haft ophold, skal levere bostøtten, jf. § 142,
stk. 4, skal kommunalbestyrelsen begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1.
Stk. 4.
Social- og boligministeren fastsætter en national takst for tidsbegrænset
bostøtte efter § 85 a.
Stk.5.
Social- og boligministeren fastsætter regler om nærmere krav til
medarbejderen, der yder støtte efter stk. 1«
[Bostøtte efter Housing First-tilgangen, herunder ret til selvbestemmelse ved
tidsbegrænset støtte]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås med en ny § 85 a, stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
170 af 24. januar 2022 som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022, § 2 i lov nr.
1
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelse fra en række organisationer, og om hjemløse selv kan vælge, hvem de ønsker at modtage bostøtte fra
2696382_0002.png
892 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 368 af 2. april 2023 (serviceloven), at kommunerne
kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de
specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen til personer i hjemløshed eller
i risiko herfor, der har behov herfor på grund af særlige sociale problemer.
Det foreslås med den nye bestemmelse, at målgruppen herfor er afgrænset til personer i
hjemløshed eller i risiko herfor, som har særlige sociale problemer. Hjemløshed dækker
over forskellige situationer. Fælles for situationerne er, at borgeren ikke har sit eget frit
tilgængelige sted at overnatte og råde over. Borgere i hjemløshed er personer, som ikke
råder over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse. Borgere i hjemløshed er derfor
enten uden opholdssted den kommende nat, henvist til midlertidige boligalternativer
eller bor midlertidigt eller uden kontrakt hos familie, venner og bekendte. Ligeledes
gælder, at der kan være hjemløsesituationer, hvor borgere ikke kan benytte deres bolig
på grund af sociale eller psykiske problemstillinger, fx svær angst, og hvor borgeren
derfor lever i en form for hjemløshed (Hjemløshed i Danmark 2022, Benjaminsen,
2019). Det foreslås, at målgruppen for den nye bestemmelse også omfatter borgere i
risiko for hjemløshed, således at kommunerne også kan forebygge hjemløshed for
borgere, som er i risiko herfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 85 a vil medføre, at der blandt kommunerne sker en
øget brug af de specialiserede støttemetoder efter Housing First-tilgangen, som vil
kunne sikre, at borgere i hjemløshed modtager den nødvendige støtte til at fastholde og
kunne opholde sig i egen bolig og vil dermed understøtte, at borgerne kommer
permanent ud af hjemløshed.
Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en
selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt
bostøtte. Tilgangen bygger på recovery- og empowerment-tilgange, der understøtter
borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet
for støtte, og hvor samarbejdet mellem borger og den fagprofessionelle skal bygge på
borgerens ønsker, drømme og håb. Det kræver en omstilling fra tilgange baseret på fx
omsorg eller krav om forandringsparathed. Det recovery- og empowerment-orienterede
arbejde har fokus på den enkeltes oplevelse af behov og på den enkeltes ressourcer.
Som følge af Housing First-tilgangen tilbydes borgeren en relevant boligløsning i
starten af en indsats. Formålet er at stabilisere borgerens boligforhold som
udgangspunkt for, at der kan arbejdes med borgerens andre problemstillinger ud fra
borgerens egne ønsker. Udover at flytte i egen bolig vil borgeren derfor få tildelt den
nødvendige sociale støtte, for at borgeren kan bo i og fastholde boligen. Støtten skal
være individuel, helhedsorienteret og fleksibel, og den tager udgangspunkt i borgerens
drømme, ønsker og håb for fremtiden. Afsættet for at kunne vurdere konkret, hvilken
støtte den enkelte borger har brug for, er et grundigt udrednings- samt
handleplansarbejde. I udredningsarbejdet bør borgerens ressourcer, udfordringer og
ønsker afdækkes helhedsorienteret og systematisk, således at der er et godt og
kvalificeret grundlag for at træffe afgørelse om, hvilken socialfaglig støtte og indsats
borgeren har behov for. Ud fra Housing First-tilgangen gives støtten som en udgående
funktion, primært i borgerens eget hjem, eller der, hvor borgeren opholder sig. Støtten
er uafhængig af boligen, hvilket betyder, at selvom borgeren skulle miste boligen i en
periode, gives støtten stadigvæk, hvis borgeren har behov for det.
Ud fra Housing First-tilgangen anvendes tre forskellige metoder til at yde individuel,
intensiv bostøtte. Assertive Com-munity Treatment (ACT-metoden), Intensive Case
Management (ICM-metoden) og Critical Time Intervention (CTI-
metoden). Ligeledes kan anvendes en modificeret ACT-metode. Bostøttemetoderne er
målrettet borgere med forskelligt behov for støtte, og tilsammen giver de specialiserede
støtte-metoder mulighed for at imødekomme de varierende støtte-behov, som gør sig
gældende for målgruppen af borgere, der lever i eller er i risiko for hjemløshed. Fælles
for metoderne er, at der er en række kerneelementer, som alle skal indgå, hvis man
implementerer metoderne.
2
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelse fra en række organisationer, og om hjemløse selv kan vælge, hvem de ønsker at modtage bostøtte fra
2696382_0003.png
CTI-metoden er tidsbegrænset til ni måneder og henvender sig til de borgere, der i
betydelig grad kan benytte det eksisterende støttesystem, og som primært har brug for
støtte i en kortere overgangsperiode, herunder til at få opbygget et støttenetværk i det
eksisterende system. CTI-metoden kan også bruges som en forebyggende indsats i
overgangen fra en ustabil til en mere stabil boligsituation. CTI-indsatsen indledes med
en kontaktskabelsesperiode. Efter kontaktskabelsesperioden forløber CTI-indsatsen
over tre lige lange faser med hvert sit definerede indhold, hvor intensiteten i kontakten
mellem borger og CTI-medarbejder falder støt gennem forløbet. Borgeren tilknyttes en
CTI-medarbejder, som har en koordinerende rolle i sammensætningen og udførelsen af
borgerens CTI-indsats, og som også vil være en gennemgående støtteperson, som yder
social og praktisk støtte. Det anbefales, at den enkelte CTI-medarbejder har et passende
antal borgere tilknyttet, da det vurderes at være forudsætningen for at kunne opnå de
forventede resultater med metoden.
ICM-metoden er tidsubegrænset og henvender sig til den gruppe af borgere i
hjemløshed, som har behov for støtte i en længerevarende periode, og som i nogen grad
kan benytte eksisterende tilbud. I indsatsen tilknyttes borgeren ICM-
medarbejderen, som ud over at have en koordinerende rolle i sammensætningen og
udførelsen af borgerens ICM-indsats også er en gennemgående støtteperson, som yder
intensiv social og praktisk støtte. Det anbefales, at den enkelte ICM-
medarbejder har et passende antal borgere tilknyttet, da det vurderes at være
forudsætningen for at kunne opnå de forventede resultater med metoden.
ACT-metoden er ligeledes tidsubegrænset og henvender sig til de borgere, der har de
mest intensive og langvarige støtte-behov, og som kun i meget begrænset omfang eller
slet ikke kan benytte eksisterende støtteindsatser fra det sociale system. ACT-indsatsen
ydes af et tværfagligt indsatsteam, som ud over en socialpædagogisk støtte, også
indeholder en specialiseret helbredsmæssig indsats (alkohol- og
stofmisbrugsbehandling og socialpsykiatri) og en administrativ myndighedsfunktion.
Støtten er teambaseret, og alle medarbejdere indgår direkte i teamet som udgående
medarbejdere. Der bør ligeledes ske en vurdering af, hvor mange borgere der tilknyttes
teamet, så forudsætningerne for at opnå de forventede resultater med metoden er
tilstede.
Ligeledes kan en modificeret ACT-metode (M-ACT-metode) anvendes. M-ACT-
metoden er en videreudvikling af ACT-metoden gennemført i regi af Udviklings- og
Investeringsprogrammet. Metoden bygger på ACT-metodens værdigrundlag,
kerneelementer og -funktioner. De organisatoriske rammer omkring metoden er justeret
fra ACT med henblik på at gøre metoden mere omkostningseffektiv, implementerbar
og nemmere at integrere i eksisterende kommunale indsatser, jf. Socialstyrelsens
indsatsbeskrivelse for M-ACT. Social- og Boligstyrelsens rådgivningsfunktion på
hjemløshedsområdet tilbyder kommuner rådgivning og støtte til implementering og
anvendelse af såvel M-ACT-metoden som de øvrige specialiserede metoder under
Housing First.
Det er allerede muligt efter den nuværende bestemmelse i § 85 at visitere til et
bostøtteforløb efter de specialiserede støttemetoder. Med den foreslåede bestemmelse §
85 a, stk. 1, i serviceloven kommer et tydeligere signal om fuld implementering og
anvendelse af de Housing First-baserede indsatser over for målgruppen af borgere i
hjemløsehed eller i risiko herfor. Målgruppen af borgere i hjemløshed og risiko herfor
kan fortsat visiteres til støtte efter § 85 i serviceloven, hvor der er metodefrihed for
kommunerne, men med ændringen opfordres kommunerne til i højere grad at anvende
de specialiserede metoder. Den foreslåede § 85 a, stk. 1, vil kunne understøtte
kommunerne i at levere en tilstrækkelig omfattende og intensiv støtte efter de
specialiserede støttemetoder.
3
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelse fra en række organisationer, og om hjemløse selv kan vælge, hvem de ønsker at modtage bostøtte fra
2696382_0004.png
Formålet med en selvstændig bestemmelse om Housing First-tilgangen er derved at
sende et klart signal om, at indsatsen til denne målgruppe kan adskille sig fra den
almindelige socialpædagogiske støtte efter servicelovens § 85.
Støtten, der leveres i eget hjem efter den foreslåede § 85 a er ligesom støtte efter den
eksisterende § 85 en ydelse, som er omfattet af kommunens personrettede tilsyn. Det
personrettede tilsyn efter servicelovens § 148 udføres af den kommune, der har
ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslovens § 9.
Det foreslås med en ny § 85 a,
stk. 2,
i serviceloven, at der indføres en ret til at vælge,
at bostøtten skal leveres af en bestemt medarbejder, der er ansat på den boformen efter
§ 110, hvor borgeren har haft ophold i det tilfælde, at kommunalbestyrelsen visiterer en
borger til tidsbegrænset hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de
specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen. Dette vil pt. være støtte efter
Critical Time Intervention (CTI-metoden). Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
kommunalbestyrelsen ikke kan afvise borgerens ønske om at bevare relationen til
boformsmedarbejderen i de tilfælde, borgeren visiteres til en tidsbegrænset
støttemetode. Det vil dog være en forudsætning, at boformen kan og vil levere støtten
samt at den medarbejder, der leverer støtten, har de nødvendige kompetencer.
I de tilfælde, hvor borgeren visiteres til en tidsbegrænset bostøtte efter den foreslåede §
85 a (CTI-metoden), skal kommunen som led i udarbejdelsen af den foreslåede
handleplan efter § 142 afdække, hvorvidt borgeren har et ønske om, at en medarbejder
fra boformen leverer støtten.
Såfremt borgeren har et ønske om, at en konkret medarbejder fra boformen leverer den
efterfølgende tidsbegrænsede støtte efter den foreslåede § 85 a, skal kommunen indgå
en aftale med boformen, hvor medarbejderen er ansat. Dette er naturligvis betinget af,
at boformen ønsker at være leverandør.
Såfremt borgerens valg af bostøttemedarbejder ikke er muligt at efterkomme, og
borgeren ikke ønsker at modtage bostøtte fra en anden medarbejder på den boform, der
er leverandør, vil kontrakten i udgangspunktet bortfalde. Kommunalbestyrelsen har
forsyningsforpligtelsen, jf. servicelovens § 4. I det tilfælde, at den bostøttemedarbejder
fra boformen, der leverer bostøtten, ikke har mulighed for at færdiggøre forløbet med
borgeren, vil borgerens ret til at vælge, om boformen efter § 110 skal levere bostøtten,
jf. det af ændringsforslagets foreslåede stk. 2, fortsat være gældende, således at
borgeren kan vælge en anden medarbejder fra den boform, hvor borgeren havde
ophold. Som led i kontrakten om levering af bostøtten vil det påhvile boformen at
orientere kommunen, såfremt der er medarbejderudskiftning i løbet af det enkelte
borgerforløb. Såfremt boformen, der hidtil har leveret bostøtten, ikke har mulighed for
at tilbyde borgeren en ny bostøtte, vil kommunen fortsat være forpligtet til at levere den
ydelse, som kommunen har truffet afgørelse om, at borgeren skal modtage.
Såfremt betingelserne for at yde bostøtten ophører, hvilket eksempelvis vil forekomme,
hvis borgeren på ny tager et længerevarende ophold på en boform, skal indlægges i
længere tid, skal have et længerevarende fængselsophold eller lignende, vil borgeren
ikke længere modtage bostøtte efter § 85 a, og aftalen mellem kommunalbestyrelsen og
boformen vil således afhængigt af kontrakten bortfalde.
Det vil være god socialfaglig praksis, at bostøttemedarbejderen i samarbejde med
borgeren udarbejder en pædagogisk plan for Housing First-indsatsen efter CTI-
metoden. Den pædagogiske plan beskriver indholdet af støtten, samt hvilke mål og
delmål der arbejdes med.
Det foreslås med § 85, stk. 2,
3. pkt.,
at de i aftalen fastsatte krav, som
kommunalbestyrelsen vil kunne stille til boformen, ikke må fravige de krav,
kommunalbestyrelsen stiller, såfremt kommunalbestyrelsen leverer ydelsen efter stk. 1.
4
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelse fra en række organisationer, og om hjemløse selv kan vælge, hvem de ønsker at modtage bostøtte fra
2696382_0005.png
Kommunalbestyrelsen kan i kontrakten fastsætte nærmere vilkår for, hvordan
leverandøren løbende skal orienteres om progression og fremdrift i indsatsen. I den
forbindelse anbefales det, at boformen oversender den pædagogiske plan til
kommunen. Som minimum bør opfølgningen ske op mod afslutning af forløbet. De i
kontrakten fastsatte krav må ikke være mere restriktive eller mere lempelige end de
krav kommunalbestyrelsen stiller til egne CTI-forløb.
Det foreslås med § 85 a,
stk. 3,
at kommunalbestyrelsen i afgørelsen om hjælp efter stk.
1 for en tidsubegrænset periode skal begrunde, såfremt borgerens ønsker til leverandør
af bostøtten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 142, stk. 4, ikke følges.
De tidsubegrænsede specialiserede støttemetoder er for nuværende Intensive Case
Management (ICM-metoden) og Assertive Community Treatment (ACT-metoden)
samt den modificerede version af Assertive Community Treatment (M-ACT-metoden).
Ministeriet finder, at det som led i udarbejdelse af handleplanen skal afdækkes, om
borgeren har et ønske om, at boformen efter § 110 i serviceloven kan optræde som
leverandør på hele eller dele af bostøtten efter den foreslåede § 85 a til borgeren,
såfremt det vurderes, at borgeren er i målgruppen for bostøtte. Det kan ligeledes indgå,
om boformen efter § 110 i serviceloven på anden vis kan støtte borgeren i overgangen
til egen bolig. Der henvises til den foreslåede nye bestemmelse i § 142, stk. 4, i
serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Formålet med den foreslåede bestemmelse § 85 a, stk. 3, er, at såfremt borgeren i
forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen har givet udtryk for et ønske om, at
boformen efter § 110 skal levere en tidsubegrænset bostøtte efter den foreslåede § 85 a
i overgangen fra boformen til egen bolig, og såfremt kommunalbestyrelsen ikke
efterkommer borgerens ønske, skal kommunalbestyrelsen begrunde i en skriftlig
afgørelse, hvorfor borgerens ønske ikke efterkommes, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 85 a, stk. 3, i serviceloven. Dermed vil kommunalbestyrelsen enten skulle følge
borgerens ønske eller skriftligt forklare, hvorfor borgerens ønske ikke følges. Det
bemærkes, at der med bestemmelsen ikke indføres retskrav om, at det er boformen, der
skal levere den tidubegrænsede bostøtte efter den foreslåede bestemmelse § 85 a, men
at behovet skal afdækkes, samt at det skal begrundes, såfremt kommunalbestyrelsen
ikke følger ønsket.
Den foreslåede bestemmelse § 85 a, stk. 1, vil blive omfattet af de nuværende regler
efter § 166 i serviceloven om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om bostøtte kan
indbringes for Ankestyrelsen. Det betyder, at kommunalbestyrelsens afgørelse om
bostøtte efter den foreslåede bestemmelse § 85 a, stk. 1, vil kunne påklages til
Ankestyrelsen. Borgeren vil som udgangspunkt ikke kunne klage over, at kommunen
ikke imødekommer borgerens ønske til leverandør af den tidsubegrænsede bostøtte,
idet der ikke indføres en ret til frit valg. Ankestyrelsen vil dog kunne påse, om
kommunalbestyrelsen overholder kravet om skriftlig begrundelse efter den foreslåede §
85 a, stk. 3, som led i Ankestyrelsens sædvanlige prøvelse af de formelle krav til
afgørelse i forbindelse med behandlingen af en klage over en afgørelse efter den
foreslåede § 85 a, stk. 1. Efter Ankestyrelsens principafgørelse 76-17 fra 2017 kan der
dog være tilfælde, hvor Ankestyrelsen alligevel kan prøve, om den valgte leverandør
kan yde den tilstrækkelige hjælp. Det fremgår således, at hvis beslutningen om hvem,
der skal udføre støtten eller hjælpen, er væsentlig indgribende for borgeren, er der tale
om en afgørelse, som borgeren kan klage over til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan
alene tage stilling til, om borgeren får den tilstrækkelig hjælp ved den valgte
leverandør. Ankestyrelsen kan ikke i sin prøvelse pege på en anden leverandør.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet forventer med en ændring af § 15 i bekendtgørelse
nr. 1152 af 7. juni 2021 om retssikkerhed og administration på det sociale område, at
Ankestyrelsen i en fast track-ordning forpligtes til så vidt muligt at træffe afgørelse i
sager om klager over afgørelser efter den foreslåede § 110, stk. 5, om udskrivning af en
borger fra en boform efter § 110 inden 8 uger.
5
 L 64 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelse fra en række organisationer, og om hjemløse selv kan vælge, hvem de ønsker at modtage bostøtte fra
2696382_0006.png
For både tidsbegrænsede og tidsubegrænsede støttemetoder gør det sig gældende, at
kommunen først skal visitere borgeren til den sociale støtte.
Det foreslås med en ny § 85 a,
stk. 4,
i serviceloven, en bemyndigelse til, at social- og
boligministeren fastsætter en national takst for tidsbegrænset bostøtte efter § 85 a.
Den samlede faste takst vil være 52.678 kr. (2023 pl) pr. CTI-forløb for de ni måneders
indsats.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kommunen selv kunne vælge med
leverandøren, om de vil udbetale kontraktsummen som en flat rate udbetaling ud over
perioden eller som rateudbetaling med varierende beløb, som afspejler det forventede
højere behov for støtte i starten af perioden.
Det foreslås med en ny § 85 a,
stk. 5,
i serviceloven, at social- og boligministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte nærmere krav til støtte efter stk. 1, herunder
uddannelseskrav til medarbejdere, der skal yde støtten. Bemyndigelsen forventes
anvendt til at fastsætte regler om, hvilket uddannelsesniveau det kræver for en
medarbejder at kunne levere støtten, hvilken uddannelse det kræver, samt hvilke krav
der skal stilles til, at medarbejderen er oplært i den konkrete specialiserede
støttemetode fra Housing First-tilgangen. Dertil forventes bemyndigelsen anvendt til at
fastsætte regler, der sikrer, at leverandøren af bostøtten efter den foreslåede § 85 a, stk.
1, har kapacitet til at kunne tilknytte en konkret medarbejder som bostøtte til borgeren.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte krav om, at
den leverandør, der skal yde hjælp og støtte efter stk. 1 for en tidsbegrænset periode,
har pligt til at kunne dokumentere over for kommunalbestyrelsen, at den konkrete
medarbejder, som skal levere støtten, har en socialfaglig uddannelse og har gennemgået
oplæring i den specialiserede støttemetode fra Housing First-tilgangen, der sikrer, at
vedkommende kan udføre den indsats, der er truffet afgørelse om, at borgeren skal
modtage.
Med den foreslåede bemyndigelse vil det gælde, at det er leverandørens pligt at kunne
dokumentere over for kommunen, at den konkrete medarbejder, som skal levere
støtten, har en socialfaglig uddannelse samt har gennemgået oplæring i metoden, der
sikrer at vedkommende kan udføre indsatsen. Dokumentationen kan være i form af et
kursusbevis. Ligeledes vil det med den foreslåede bemyndigelse gælde, at det er
leverandørens pligt at sikre, at medarbejderen har kapacitet til at blive tilknyttet som
bostøtte til borgeren, da det anbefales, at den enkelte CTI-medarbejder har et passende
antal borgere tilknyttet, da det vurderes at være forudsætningen for at kunne opnå de
forventede resultater med metoden. Den foreslåede bemyndigelse vil også gælde i
tilfælde af medarbejderudskiftning i løbet af det enkelte borgerforløb.
Det vurderes, at ændringsforslaget vil medføre merudgifter.
Opsummerende vil dette foreslåede ændringsforslag medføre en ændring i forhold til
det fremsatte lovforslag, således at borgeren vil få ret til selv at vælge, om en
medarbejder fra den boform efter § 110, hvor en borger har haft ophold, skal levere
bostøtten efter den i lovforslaget foreslåede § 85 a, i det tilfælde, at borgeren visiteres
til en tidsbegrænset bostøtte. I det fremsatte lovforslag fremgår, at
kommunalbestyrelsen skal afdække, hvorvidt borgeren har et ønske om, at boformen
leverer hele eller dele af den specialiserede støtte og enten følge borgerens ønske eller
skriftligt begrunde, hvis borgerens ønske ikke efterkommes. Dette vil med det
fremsatte lovforslag være gældende for både den tidsbegrænsede og tidsubegrænsede
støtte. Med det foreslåede ændringsforslag, vil dette udelukkende gælde for den
tidsubegrænsede bostøtte.
6