Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 64
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2652
Doknr.
688873
Dato
19-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 29. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
25 (L 64) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt
ministeren er enig i KL’s
analyse i
forbindelse med L 64 og i negativt fald angive årsagerne til, at ministeren ikke
deler KL’s
analyse? Der henvises til, at KL vurderer, at den økonomiske
konsekvens af en indfasning af refusionsændringen pr. 1. oktober 2023, jf.
lovforslag L 64 om omlægning af indsatsen mod hjemløshed, vil blive et stort
trecifret millionbeløb, fordi der ikke er et tilstrækkeligt antal ledige boliger for
kommunerne at anvise til i forhold til det antal hjemløse, der forventes at være
omfattet af ændringerne i lovforslaget.
Svar:
Indledningsvis vil jeg bemærke, at jeg ikke er bekendt med, hvad der ligger bag
KL’s analyse. Jeg er dog bekendt med den overordnede kritik, som er fremsat
af KL op til første behandling af lovforslaget her, nemlig at der ikke er
tilstrækkelige boliger at anvise til.
Det skal indledningsvist bemærkes, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet i
forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har drøftet de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget med KL. Der er i den forbindelse enighed om de
økonomiske konsekvenser, som fremgår af afsnit 6 i lovforslaget og at
kommunernes bloktilskud tilpasses derefter.
Til
KL’s kritik
vil jeg bemærke, at det allerede i dag er et kommunalt ansvar at
sikre borgere i hjemløshed den hjælp og støtte, som de har brug for. Og her er
et af nøgleredskaberne muligheden for at anvise til almene boliger, når disse
bliver ledige. Det vil også i forbindelse med den foreslåede omlægning af
indsatsen over for borgere på herberger være et afgørende redskab til at
hjælpe borgerne over i egen bolig.
For at understøtte den omlægning, blev der med aftalen om Fonden for
blandede byer
–
flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed afsat over 1
mia. kr. til at tilvejebringe billige boligløsninger med fuld kommunal anvisning.
Hele formålet med omlægningen af refusionen er, at kommunerne skal
anspores til langt hurtigere at finde en boligløsning med dertilhørende social
støtte til borgere i hjemløshed. Det er både ved brug af den eksisterende
boligmasse og ved brug af de billige boliger, der tilvejebringes med aftalen om
1