Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
L 63
Offentligt
2686727_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 3069
Doknr.
692238
Dato
03-04-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 30. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(ad L 63) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter fra udvalget.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30. marts 2023 fra
Muskelsvindfonden, jf. L 63 - bilag 5.”
Svar:
Jeg vil gerne kvittere for Muskelsvindfondens og Torben Mikkelsens
henvendelse af 30. marts 2023 og understrege, at jeg utvetydigt deler den
store glæde, som det er, at L 63 fremadrettet vil sikre, at borgere med hastigt
fremadskridende sygdomme sikres hurtig og fleksibel hjælp med det samme,
når de henvender sig til kommunen og anmoder om hjælp og støtte.
L 63 er med andre ord en sejr for borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom, som det også fremgår af henvendelsen. For selvfølgelig skal borgere,
der er ramt af en hastigt fremadskridende sygdom, og dermed har fået forkortet
deres levetid, ikke slås med uhensigtsmæssige lange sagsbehandlingsforløb i
kommunen. I stedet skal de tilbydes hurtig og fleksibel hjælp, så man f.eks. kan
bruge den sidste tid med familie og dem, man holder af.
Jeg vil med stor interesse se frem til at følge, hvordan den nye bestemmelse
kommer ud at virke i praksis, når bestemmelsen er trådt i kraft.
Jeg er meget interesseret i at høre, hvilke erfaringer de forskellige aktører, der
har været i berøring med bestemmelsen, har haft med den, når bestemmelsen
er implementeret i praksis.
I den forbindelse vil jeg også gerne kvittere for Muskelsvindfondens arbejde på
området for borgere med en hastigt fremadskridende sygdom og ser frem til
den fortsatte dialog om at udvikle området generelt.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - Henvendelse af 30. marts 2023 fra Muskelsvindfonden, jf. L 63
1