Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden 2022-23 (2. samling)
L 6
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. december 2022
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 6 stillet af udvalget den 20. december
2022 efter ønske fra Søren Egge (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende en opdateret tidsplan for CCS frem mod 2025 i
forhold til den oversigt, der tidligere har været forelagt aftalekredsen, og
forholde sig til en realistisk tidsplan for de aktiviteter, der var planlagt til
3. og 4. kvartal i 2022?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, der
oplyser følgende:
”I forbindelse med anden delaftale om CCS-strategien
blev der vedlagt en
tidsplan for arbejdet med CO₂-fangst
og lagring (CCS) frem mod 2025. Der
er som del af svaret vedlagt en opdateret version af denne tidsplan.
I nedenstående gennemgås status på de aktiviteter, der var planlagt i tredje
og fjerde kvartal 2022, men ikke forventes afsluttet i indeværende år. I den
forbindelse bemærkes det, at ændringen af Undergrundsloven og bekendt-
gørelsen om pilot-
og demonstrationsprojekter for CO₂-lagring
er trådt i
kraft og følger den forventede tidsplan. Der er desuden givet den første
tilladelse til et pilot-
og demonstrationsprojekt for CO₂-lagring
i Danmark
til Greensands-projektet.
Endelig aftale med ansøgere om tildeling af midler: Den endelige kontrakt-
indgåelse i forbindelse med første fase af CCUS-puljen er rykket til 1. kvar-
tal 2023 for at give tid til en ekstra forhandlingsrunde forud for, at der gives
endeligt bud på puljen. Dette har været efterspurt af de prækvalificerede
aktører.
Ambition om meddelelse af tilladelse til fuldskala lagring af CO₂:
Medde-
lelse om fuldskala tilladelser er rykket til januar 2023. Aftalepartierne bag
aftalerne om CCS-strategien er d. 29. juni blevet orienteret om dette. Som
opfølgning på aftale om rammevilkår for CO₂-lagring
i Danmark af 21. juni
2022 afventer endelig tildeling af tilladelser ikrafttrædelse af dette lov-
forslag, med henblik på at Nordsøfonden kan indgå i tilladelserne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk