Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 40
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. marts 2023
Besvarelse af spørgsmål 2 til L 40 stillet af Erhvervsudvalget den 1.
marts 2023 efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Spørgsmål:
Med lovforslaget er der i den nye straffebestemmelse på forsikringsområ-
det i § 373 b, stk. 2, (lovforslagets §1, nr. 46) lagt op til, at grov eller oftere
gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der har medført væsentlige tab
eller risiko for væsentlige tab, kan straffes. Kan ministeren uddybe, om
bestemmelsen skal forstås således, at det er hensigten, at enhver fejl, der
begås i et forsikringsselskab og som bliver gentaget et antal gange, og som
har medført en risiko for tab, skal kunne straffes med fængsel i 2 år? Og
om dette er, uanset om forsømmelsen eller skødesløsheden ikke kan kvali-
ficeres som grov, og selv om der ikke konkret er opstået et tab?
Svar:
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 46, viderefører generelt den gæl-
dende § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led om strafansvar ved forsømmelse eller
skødesløshed for så vidt angår personer uden for ledelsen og selve virk-
somheden.
Strafansvaret efter både den eksisterende og den nye bestemmelse forud-
sætter en betydelig grovhed i forbindelse med en forsømmelse eller skø-
desløs adfærd. Hændelige fejl betragtes ikke efter de gældende regler og
heller ikke efter den foreslåede bestemmelse som grov forsømmelse eller
skødesløshed. Det er dermed ikke enhver fejl, der kan føre til straf, heller
ikke hvis fejlen gentager sig.
I den foreslåede lovtekst indføres som et nyt element, at det gøres strafbart,
hvis grove forsømmelser eller skødesløshed, medfører væsentlig øget ri-
siko for, at forsikringsselskabet udsættes for eller anvendes som led i kri-
minalitet. Efter den gældende regel er det kun adfærd som har medført eller
har potentiale til at medføre økonomisk tab for virksomheden, de forsik-
rede eller investorer i virksomheden, der kan straffes.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Morten Bødskov