L 36 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til præsentation fra foretræde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri d. 22/2-23

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
L 36 , L 36 A , L 36 B
Offentligt

get for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

Frederiksholms Kanal 21

Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 22. februar 2023 bedt om mit svar på

spørgsmål 1 til ULØ L 36 - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov

om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af ved-

varende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet).

Spørgsmål 1:

”Vil

ministeren kommentere præsentation, samt notat fra foretrædet med Rådet

for Bæredygtigt Byggeri den 22. februar 2023, jf. L 36 - bilag 4.”

Svar:

Rådet for Bæredygtigt Byggeri påpeger, at kommunerne gerne vil gøre en for-

skel og bidrage til at reducere Danmarks drivhusgasudledninger. Ligeledes an-

gives det, at kommunerne ønsker flere muligheder for at stille bæredygtigheds-

krav i planlægningen for det byggede miljø, så CO

-aftrykket fra nybyggeri, byg-

gematerialer og byudvikling minimeres. Rådet nævner, at der er brug for at

give kommunerne flere muligheder for at implementere klimahensyn. Derfor

opfordrer Rådet for Bæredygtigt Byggeri til, at tilføjelsen af klimahensyn til

planlovens formålsparagraf følges op med, at kommunerne får mulighed for i

nye lokalplaner at stille krav til materialers CO

-aftryk ved anvendelse af livscy-

klusvurdering (LCA), og til ressource/materialekortlægning og genbrug af eg-

nede bygningsdele i forbindelse med nedrivning eller omdannelse.

Jeg kan oplyse, at baggrunden for regeringens lovforslag er, at partierne bag af-

talen fra 15. juni 2022 om

Opfølgning på evaluering af planloven

(Socialdemo-

kratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har ønsket,

at klima skrives ind i planlovens formål. Det er udtryk for et ønske om, at klima

kan indgå som et legitimt hensyn i kommunernes planlægning på lige fod med

hensyn til miljø og natur og vækst og udvikling.

Det nye klimahensyn vil dermed være en saglig planlægningsmæssig begrun-

delse i den fysiske planlægning. Det vil sige, at kommunale myndigheder frem-

over kan motivere bestemmelser i kommune- og lokalplaner med et ønske om

at reducere udledningen af klimagasser. Det er kommunalbestyrelsen som

planlæggende myndighed, der vil skulle afveje og gøre rede for, hvordan klima-

hensyn indgår i den konkrete planlægning.

Det indgår desuden i ovennævnte politiske aftale om planloven, at kommu-

nerne får mulighed for i kommuneplanen at fastsætte en minimumsprocent for

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 10. marts 2023

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til præsentation fra foretræde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri d. 22/2-23

begrønning af et område til brug for lokalplanlægningen ligesom kommunerne

får følgende nye muligheder for at stille krav i lokalplaner:

•

Mulighed for at reservere grønne parkeringspladser til bæredygtige

mobilitetsformer som el- og delebiler, opsætning af lade-infrastruktur i

tilknytning til grønne parkeringspladser samt mulighed for at fastsætte

antallet af parkeringspladser til nul.

Mulighed for at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbe-

tingelser for beplantning, fx til etablering af specifik beplantning for at

opnå høj biodiversitet.

Akt nr.:

Side 2

•

Ændringerne vil fremgå af et lovforslag der forventes fremsat for Folketinget i

efteråret 2023.

Eventuelle yderligere ændringer i kommunernes mulighed for at fastsætte krav

i lokalplaner forudsætter enighed i forligskredsen bag planloven.

Det kan afslutningsvist bemærkes, at krav til bygningers klimapåvirkning føl-

ger af bygningsreglementet i overensstemmelse med aftale mellem Socialde-

mokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om

National strategi

for bæredygtigt byggeri

af 5. marts 2021.

Selvom det teknisk vil være muligt fx at indføre hjemmel i planloven til, at der i

lokalplaner kan fastsættes CO

-krav for nybyggeri under iagttagelse af EU-ret-

ten, herunder byggevareforordningen, kan forslaget medføre forskellige kom-

munale fortolkninger og regler i enkelte lokalplaner frem for en ensartet og na-

tional regulering i bygningsreglementet. Der vil dermed være en væsentlig ri-

siko for, at det vil fordyre den grønne omstilling af byggeriet yderligere.

Det er derfor min vurdering, at der er fundet en fornuftig balance mellem byg-

geloven og planloven, for så vidt angår reguleringen af klimapåvirkningen fra

bygninger.

Louise Schack Elholm

/ Hans Peter Olsen