Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)
L 3
Offentligt
2641439_0001.png
n, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)
21. december 2022
J.nr. 2022-13671
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 3 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kom-
munal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejen-
domsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 20. december 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
L 3 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at uddybe lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne, til skatteministeren
2641439_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne, herun-
der om lovforslagets bemærkninger nederst s. 8 (”Mindreprovenuet vedrører grundskyld
og reducerer dermed de kommunale grundskyldsindtægter svarende til det umiddelbare
mindreprovenu. Forslaget vurderes ikke at have byrdefordelingsmæssige konsekvenser
som følge af aftalen om at neutralisere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kom-
munerne af det nye ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget”) betyder,
at kom-
munerne bliver fuldt kompenseret for reduktionen i de kommunale grundskyldsindtægter
og i givet fald hvornår?
Svar
Det fremgår af boligskatteforliget fra 2017, at der vil ske fuld neutralisering af de byrde-
fordelingsmæssige konsekvenser, der opstår som følge af ændringen i beskatningsgrundla-
get for grundskylden (grundvurderinger) mellem kommunerne.
Lovforslaget medfører samlet set et mindreprovenu fra grundskylden i 2023 på ca. 50
mio. kr. (2023-niveau). Dermed reduceres kommunernes indtægter fra grundskyld i 2023
med ca. 50 mio. kr. Denne reduktion indgik ikke i det skøn, som lå til grund for aftalen
om kommunernes økonomi for 2023 og dermed fastlæggelsen af bloktilskuddet for 2023.
Regeringen lægger op til, at håndteringen af denne forskel drøftes med KL forud for øko-
nomiaftalen for 2024 med henblik på at sikre, at kommunerne vil blive kompenseret for
de 50 mio. kr. lavere indtægter fra grundskylden i 2023.
Side 2 af 2