Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26
Offentligt
2654838_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
1. februar 2023
Sagsnr.: 23/02621
I forbindelse med behandlingen af (L 26) Forslag til lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) har udvalget i brev
af 31. januar 2023 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 34:
"Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag om
at suspendere muligheden for nye profilskoler i skoleåret 2023/24 med
tilbagevirkende kraft, dvs. så godkendelser der allerede måtte være givet
til profilgymnasier med virkning fra skoleåret 2023/24 også bortfalder?
Der henvises bl.a. til Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS)
og som Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) høringssvar.
Begrundelse:
Godkendelse af nye profilgymnasier er problematisk, da profilgymnasier
i højere grad vil kunne være forvridende for fordelingen i de tidligere for-
delingszoner, når fordelingszonerne afskaffes. Man risikerer således at
skævvride elevsammensætningen yderligere, og at trække potentielle ele-
ver væk fra bl.a. de gymnasier, der har haft midlertidigt stop for optag.
Det er problematisk, hvis der på den måde spændes ben for, at skolerne
kan få en ny start, samtidig med at man afskaffer den fordelingsmodel,
som skulle have hjulpet dem. Desuden har regionerne som udgangs-
punkt ikke kunnet nå at tage afskaffelsen af fordelingszonerne med i de-
res overvejelser i forbindelse med godkendelsen af profiler. Omstændig-
hederne, som regionerne har taget stilling til spørgsmålet under, har såle-
des ændret sig."
Svar:
Børne- og undervisningsministeren har ifl. § 11 a, stk. 3, i lov om institu-
tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og § 34 d, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
mulighed for at fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institu-
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag om at suspendere muligheden for nye profilskoler i skoleåret 2023/24 med tilbagevirkende kraft
tion eller afdeling, at ændre loftet over andelen af profilelever, som regi-
onsrådet har fastsat, at suspendere optaget af profilelever på institutionen
eller afdelingen i et eller flere år eller at tilbagekalde institutionens god-
kendelse som profilgymnasium.
Hvis der skal ske ændringer i eller evt. tilbagekaldelse af de profilgodken-
delser, som Region Hovedstaden har givet, vil det skulle ske inden an-
søgningsfristen går i gang forventet den 15. februar 2023. Det er dog
vurderingen, at der ikke aktuelt er grundlag for at tilbagekalde profilgod-
kendelserne efter de ovenfor nævnte bestemmelser, da det er uvist om
og i givet fald hvilken betydning profilgymnasierne vil have for elevfor-
delingen og -sammensætningen, inden resultatet af første fordelings-
runde til skoleåret 2023/24 foreligger. Betingelserne for tilbagekaldelse
vurderes som følge heraf ikke at være opfyldte i de gældende bestemmel-
ser.
Ud fra hensynet til, at nye profilgodkendelser til skoleåret 2023/24 alle-
rede ér givet, og til at det er uvist, hvilken betydning det vil have for elev-
fordelingen og -sammensætningen, finder jeg ikke, at der er fuldt ud til-
strækkeligt grundlag for at tilbagekalde de givne godkendelser. Hertil
kommer, at den ønskede tilbagekaldelseshjemmel i givet fald tilvejebrin-
ges med tilbagevirkende kraft. Regeringen kan ikke støtte et sådant æn-
dringsforslag.
Et ændringsforslag med tilbagevirkende kraft vil kunne se ud som følger:
Ændringsforslag
Af
[…],
tiltrådt af
[…]:
1)
Titlen affattes således:
"Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse
(Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og ny hjemmel til tilbagekaldelse af
godkendelser til profilgymnasier)"
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3]
Til § 1
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
2
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag om at suspendere muligheden for nye profilskoler i skoleåret 2023/24 med tilbagevirkende kraft
"01. I
§ 11 a,
indsættes efter stk. 4:
Stk. 5.
Godkendelser til profilgymnasier givet af regionsrådet med hen-
blik på skoleåret 2023/24 tilbagekaldes.”
[Ny hjemmel til tilbagekaldelse af godkendelser til profilgymnasier]
Ny paragraf
3)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
"§ 01
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1189 af 22. august 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 34 d
indsættes efter stk. 4:
Stk. 5.
Godkendelser til profilgymnasier givet af regionsrådet med hen-
blik på skoleåret 2023/24 tilbagekaldes.”
[Tilbagekaldelse af godkendelser til profilgymnasier]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at de godkendelser, som regionsrådet
har givet med henblik på skoleåret 2023/24, tilbagekaldes.
Ændringsforslaget vil konkret indebære, at de to godkendelser til profil-
gymnasier i Region Hovedstaden gældende for skoleårene 2023/24,
2024/25 og 2025/26 (Rysensteen Gymnasium med profilen
”Global Ci-
tizenship Profile” (stx)
og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock)
med profilen
”Elitegymnasiet” (hhx))
automatisk bortfalder ved lovens
ikrafttræden.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det at tilbagekalde de godkendelser, som
regionsrådet har givet med henblik på skoleåret 2023/24.
Ændringsforslaget vil konkret indebære, at de to godkendelser til profil-
gymnasier i Region Hovedstaden gældende for skoleårene 2023/24,
2024/25 og 2025/26 (Rysensteen Gymnasium med profilen
”Global Ci-
tizenship Profile” (stx)
og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock)
med profilen
”Elitegymnasiet” (hhx))
automatisk bortfalder ved lovens
ikrafttræden.
3
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag om at suspendere muligheden for nye profilskoler i skoleåret 2023/24 med tilbagevirkende kraft
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
4