Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
31. januar 2023
Sagsnr.: 23/01959
I forbindelse med behandlingen af (L 26) Forslag til lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) har udvalget i brev
af 26. januar 2023 efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 10:
"Vil ministeren begrunde, hvorfor det stadig er nødvendigt at forhindre
elever i at skifte gymnasium gennem ventelister, når tvangsfordelingen
gennem forældreindkomst tilbagerulles?"
Svar:
Regeringen ønsker ikke at fjerne forbuddet mod ventelister.
Begrundelsen herfor er, at de populære gymnasier ikke skal kunne sidde
med en liste og ringe rundt efter elever, som har fået plads på et mindre
populært gymnasium. Dette ville i givet fald også kunne gå ud over gym-
nasier i tyndtbefolkede områder.
Det skal understreges, at forbuddet mod ventelister ikke i sig selv forhin-
drer skift af institution.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye