L 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/3-23 fra Skt. Markus Sogns Menighedsråd om bemærkninger til lovforslaget, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
L 18
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 9. marts 2023 (KIU L 18 - spørgsmål 2) bedt om

min besvarelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål 2

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/3-23

fra Skt. Markus Sogns Me-

nighedsråd om bemærkninger til lovforslaget, jf. L 18 - bilag 4?”

Svar:

Kirkeministeriet har i forbindelse med høringen over forslag til lov om æn-

drings af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i

folkekirken været i dialog med formanden for Skt. Markus Sogns menigheds-

råd, Benedicte Baumgarten og besvaret en række spørgsmål til lovforslaget i

høringsfasen.

Menighedsrådet har afgivet det til brevet vedlagte høringssvar af 18. august

2022, som indgår i de til Kirkeudvalget oversendte høringssvar, såvel som i mi-

nisteriets høringsnotat.

Jeg vil herunder adressere menighedsrådets kommentarer til lovforslaget et for

et.

Menighedsrådet skriver i sin henvendelse af 8. marts 2023:

”Det bør i lov om

menighedsråd § 43 a præciseres, at samarbejdsaftaler efter de nye bestemmel-

ser i lov om menighedsråd § 42 b og 42 c ligesom aftaler efter eksisterende §

42 a og 43 kun kan have provstiet som ramme, hvis menighedsrådene på et

budgetsamråd med kvalificeret flertal træffer beslutning om at indgå en sådan

aftale. Heraf vil det implicit fremgå, at aftaler, der ikke kan mønstre et kvalifice-

ret flertal, heller ikke kan finansieres af provstiudvalgskassen, men derimod

må finansieres med bidrag fra de deltagende menighedsråds egne kirkekasser.”

Af de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1. til lovforslaget fremgår det, at flere

menighedsråd i ét provsti kan beslutte at etablere de i lov om menighedsråd

nævnte samarbejder efter § 42 a og § 43 med provstiet som ramme, jf. § 43a.

Beslutning derom skal træffes på budgetsamråd med kvalificeret flertal på 2/3.

Udgifterne til samarbejdet vil herefter kunne finansieres af provstiudvalgskas-

sen.

Der er derimod ikke krav om kvalificeret flertal på budgetsamrådet for, at sam-

arbejder efter de nye bestemmelser i lov om menighedsråd § 42 b og § 42 c kan

etableres. Der er imidlertid heller ikke krav om, at alle menighedsråd i prov-

stiet skal deltage. Det er således kun de interesserede menighedsråd, som vil

være deltagere i samarbejdet. Menighedsråd, som deltager i samarbejder, kan

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 278183

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 13. marts 2023

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/3-23 fra Skt. Markus Sogns Menighedsråd om bemærkninger til lovforslaget, til kirkeministeren

altid vælge at trække sig ud af disse samarbejder igen

–

proceduren herfor skal

beskrives i vedtægten for det pågældende samarbejde.

Vilkår vedrørende finansiering af et samarbejde indgår i vedtægten for samar-

bejdet.

Jeg skal i den sammenhæng understrege, at der ikke med de nye bestemmelser

om samarbejder i menighedsrådslovens §§ 42 b og c ændres ved provstiudval-

gets kompetence i budgetprocessen, da provstiudvalget allerede efter de gæl-

dende regler har kompetencen til at fastsætte ligningsbeløbet til de enkelte kir-

kekasser

–

denne kompetence gælder uanset om et menighedsråd indgår i et

samarbejde efter de nævnte bestemmelser eller ej.

Menighedsrådet skriver i sin henvendelse af 8. marts 2023:

”Det bør af alle

samarbejdsvedtægter fremgå, at et menighedsråd til enhver tid kan opsige

samarbejdet og dermed også friholdes for det økonomiske engagement, det

være sig i form af bortfald af bidrag fra kirkekassen eller i form af økonomisk

kompensation i forbindelse med den årlige budgetproces ved aftaler med prov-

stiet som ramme.”

Det er et krav både i lovforslaget og i gældende lovgivning, at en samarbejds-

vedtægt skal indeholdende oplysninger om deltagere i samarbejdet, samarbej-

dets indhold, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for optagelse af andre

deltagere i samarbejdet, afgørelse af uenigheder om vedtægtens fortolkning,

vilkår for ophævelse af samarbejdet samt offentliggørelse. Det enkelte menig-

hedsråd beslutter, om man vil indgå i eller udtræde af et samarbejde, idet der

dog kan være indgået forpligtelser som led i samarbejdet som menighedsrådet

fortsat hæfter for.

Menighedsrådet skriver i sin henvendelse af 8. marts 2023:

”Det bør præcise-

res, at finansiering af provstiudvalgskassen af samarbejdsaftaler efter lov om

menighedsråd § 43 b (mellem ligestillede niveauer - f.eks. flere provstier - og

på kryds og tværs af niveauer) ikke kan besluttes af provstiudvalget, idet så-

danne aftaler reelt forudsætter etablering af en formålsbestemt puljeordning,

hvorom beslutning skal træffes af menighedsrådene med kvalificeret flertal på

et budgetsamråd jf. § 43 a.”

Samarbejder efter § 43 b i lov om menighedsråd forudsætter kirkeministerens

godkendelse. Dette ændres ikke med det fremsatte lovforslag. Der er således

ikke behov for den ønskede præcisering.

Jeg er ikke enig i, at et samarbejder mellem provstiudvalg eller på tværs af ni-

veauer kræver oprettelse af et samarbejde med provstiet som ramme, jf. § 43 a,

da denne bestemmelse alene vedrører finansieringen af samarbejder mellem

menighedsråd, hvor provstiudvalgskassen er økonomisk ramme for samarbej-

det.

Menighedsrådet skriver endvidere i sin henvendelse af 8. marts 2023:

”Den

fo-

reslåede fordobling af stiftsbidraget, hvorved der overføres kompetence fra

Akt nr.:

Side 2

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/3-23 fra Skt. Markus Sogns Menighedsråd om bemærkninger til lovforslaget, til kirkeministeren

menighedsrådene til stiftsrådene, savner enhver saglig begrundelse og bør

udgå.”

Jeg kan oplyse, at forslaget om mulighed for at fastsætte de bindende stiftsbi-

drag op til 2 % ikke indgår i det fremsatte lovforslag, jf. også min besvarelse af

7. marts 2023 på KIU L 18

–

spm. 1.

Som Kirkeministeriet skriver i høringsnotat, er der er i de indkomne hørings-

svar en væsentlig overvægt af høringssvar, som ikke ønsker, at det bliver mu-

ligt at forhøje det bindende stiftsbidrag til 2 %, hvilket jeg har lyttet til.

Det er Kirkeministeriets vurdering, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt at

udvide de formål, som stiftsrådet kan finansiere, således at der til de eksiste-

rende formål

–

kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojek-

ter

–

tilføjes et ekstra formål vedrørende mødeudgifter. Med tilføjelsen i lov-

forslagets § 2, nr. 33, bliver det muligt for stiftsrådene at afholde udgifter til

transportgodtgørelse samt diæter til stiftsrådets møde

–

henholdsvis ordinære

stiftsrådsmøder, som underarbejdsgrupper og udvalg under stiftsrådet.

Der har ikke været væsentlige bemærkninger til denne ændring i høringsfasen.

Menighedsrådet skriver i sin henvendelse af 8. marts 2023:

”Udmelding

af øre-

mærkede projektbevillinger til drift i forbindelse med fastlæggelse af rammebe-

villinger til menighedsråd og provstiudvalg:

Herved tillægges der provstiudval-

get kompetence til at sætte retningen for kirkelige aktiviteter i provstiet, hvor-

ved de enkelte menighedsråd på uheldig vis bliver ganske afhængige af provsti-

udvalgets bevågenhed og dermed i alvorlig grad mister selvbestemmelse. Lige-

ledes må det anses for stærkt betænkeligt, at provstiudvalget får mulighed for

at afsætte projektbevillinger til sig selv udover, hvad der medgår til sædvanlig

drift. Nyskabelsen bør opgives og hidtidig retstilstand opretholdes.”

Af lovforslagets almindelige bemærkningers pkt. 3.4.2 samt af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 10, fremgår det, at projektbevillinger kan anven-

des til afgrænsede projekter fx anskaffelse af nye maskiner eller materielind-

køb, som ikke indgår i et anlægsprojekt, vedligeholdelsesarbejder, som ikke

kan kategoriseres som et anlægsprojekt, eller særlige arrangementer eller pro-

jekter som kirkejubilæer m.v. Med projektbevillinger bliver det muligt at skabe

overblik over de klart definerede og tidsbegrænsede driftsprojekter, da projek-

terne kan have stor betydning for økonomien i kirkekassen eller provstiud-

valgskassen. Ved oprettelse som projektbevilling sikres det, at den del af bevil-

lingen, som er afsat til konkrete projekter, holdes adskilt fra den øvrige drift.

Der skal aflægges et særskilt regnskab for projektet ved projektets afslutning.

Projektbevillinger tænkes anvendt til de driftsprojekter, som i dag oprettes

som anlægsprojekter (selv om der ikke er tale om anlæg), og skal derfor ikke

ses som et ønske om at fastlåse en større del af menighedsrådenes driftsram-

mer, end der er praksis for i dag.

Det er valgfrit for provstiudvalget, om projekter ønskes udmeldt som projekt-

bevillinger. Hvis menighedsrådene i provstiet ikke ønsker, at projektbevillinger

skal anvendes, og menighedsrådene oplyser provstiudvalget om dette på bud-

getsamrådet, som der skal afholdes mindst et af om året i forbindelse med

Akt nr.:

Side 3

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/3-23 fra Skt. Markus Sogns Menighedsråd om bemærkninger til lovforslaget, til kirkeministeren

budgetprocessen, er det min forventning, at provstiudvalget lytter til dette.

Kompetencen er dog provstiudvalgets. Hvis projektbevilling ikke anvendes, vil

driftsprojekter, som det allerede er tilfældet, skulle indgå i den almindelige

driftsramme for kirkekasserne og provstiudvalgskassen.

Menighedsrådet skriver i sin henvendelse af 8. marts 2023:

”Tilbageholdelse

en reserve i provstiudvalgskassen i forbindelse med fastlæggelse af rammebevil-

linger:

Størrelsen bestemmes af provstiudvalget, der herefter frit kan udmelde

øremærkede tillægsbevillinger til diverse formål (ud over de eksisterende 5%-

midler til uforudsete og uopsættelige udgifter), hvorved der som ovenfor

nævnt overflyttes kompetence til provstiudvalget til at sætte retningen for dia-

konale og andre projekter i provstiet. Nyskabelsen bør opgives, og eksisterende

ordning med 5%-midler

opretholdes.”

Reserven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 10, er en nyskabelse i

den kirkelige lovgivning. Der er i regi af lov om forsøg i folkekirken blevet gen-

nemført forsøg med at oprette puljer i provstiudvalgskasserne. Puljerne er ble-

vet oprettet for at give bedre mulighed for, at der kan ske økonomiske tilpas-

ninger i løbet af regnskabsåret. Når alle midler, som det hidtil har været tilfæl-

det, skal uddeles i forbindelse med den ordinære budgetproces, er der ikke mu-

lighed for at tilgodese nye ideer og gode projekter i løbet af regnskabsåret. Det

behov for fleksibilitet har puljerne kunnet imødekomme.

Der har været stor tilslutning til forsøget, og evalueringen har været positive.

Det har imidlertid vist sig, at puljerne har givet anledning til udfordringer i for-

bindelse med bogføring m.v. Arbejdsgruppen, bestående af repræsentanter fra

Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, provsterne og stiftskontorche-

ferne, som har udarbejdet det grundlag som lovforslaget er udarbejdet efter,

har derfor foreslået en mindre bureaukratisk model, som giver provstiudvalget

mulighed for at oprette en reserve i provstiudvalgskassen, som kan udmøntes

til de samme formål, som menighedsrådene og provstiudvalgene kan bruge

penge på i dag.

Høringen om udkastet til lovforslaget, gav anledning til at justere lovforslagets

§ 2, nr. 6, så menighedsrådene på budgetsamrådet hvert år kan beslutte, om

provstiudvalget kan afsætte en reserve, som overstiger 5 % af ligningsmidlerne

til menighedsrådene og provstiudvalgskassen i provstiet. Menighedsrådene har

derudover mulighed for på første budgetsamråd efter nyvalg at beslutte, at

budgetsamrådet overtager kompetencen til at fastsætte størrelsen på og ud-

møntningen af reserven.

Provstiudvalget har med den foreslåede model kompetencen til at uddele mid-

ler fra reserven, men menighedsrådene har mulighed for at påvirke, om der

skal være en reserve, som overstiger 5 % af ligningsbeløbet, og hvilke formål

reserven evt. skal anvendes til. Desuden har menighedsrådene mulighed for at

beslutte, at budgetsamrådet overtager de nævnte kompetencer fra provstiud-

valget.

Akt nr.:

Side 4

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/3-23 fra Skt. Markus Sogns Menighedsråd om bemærkninger til lovforslaget, til kirkeministeren

Samlet set deler jeg ikke Skt. Markus Sogns Menighedsråds bekymring for over-

flytning af kompetence til provstiudvalget.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af et grundigt forarbejde, hvor folke-

kirkens parter har deltaget i en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har inddraget

erfaringerne for lov om forsøg i folkekirken samt en analyse af økonomistyrin-

gen i folkekirkens menighedsråd og provstiudvalg gennemført af Statens Ana-

lyser og Implementering. Konklusionen fra arbejdet er, at fleksibilitet er nød-

vendig for god opgaveløsning hos menighedsråd og provstiudvalg.

Der har hertil været stor opbakning til forslagene i høringsfasen.

Med lovforslaget bliver en række muligheder stillet til rådighed for folkekir-

kens menighedsråd, som de kan tage i anvendelse, hvis de ønsker. Hvis der ikke

lokalt er opbakning til de nye muligheder, kan arbejdet stort set fortsætte som

hidtil.

Jeg har stor tillid til, at menighedsråd og provstiudvalg fortsætter det store ar-

bejde, som sikrer det gode kirkeliv. Lovforslaget vil stille nye muligheder til rå-

dighed for menighedsrådene. Dem håber jeg, at alle menighedsråd og provsti-

udvalg

–

herunder Stk. Markus Sogns Menighedsråd

–

vil tage godt imod.

Akt nr.:

Side 5

Louise Schack Elholm

/ Johanne Schilling