Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 132
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L131) af 8. september
2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det demografiske træk ikke er indregnet i de
foreslåede udgiftslofter for 2024, 2025 og 2026?
Svar
Med lovforslaget (L131) foreslås det at ændre de statslige udgiftslofter i 2024-
2026, så de afspejler ændringerne af de finanspolitiske rammer i regeringens 2030-
planforløb,
jf. 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
samt konsekvenserne af
indgåede politiske aftaler mv. I 2025-26 er det finanspolitiske råderum efter vanlig
praksis placeret under det statslige delloft for driftsudgifter.
Udgifts- og finanspolitikken tilrettelægges løbende inden for rammerne af de gæl-
dende udgiftslofter i forbindelse med de årlige finanslove og økonomiaftaler med
kommuner og regioner mv.
I forlængelse af de indgåede økonomiaftaler om kommuner og regioners økonomi
er der adgang til at korrigere udgiftslofterne administrativt i henhold til budgetlo-
vens § 8 stk. 1, hvormed der kan foretages en udgiftsneutral omfordeling mellem
staten, kommunerne og regionerne. I 2024 er de aftalte løft til kommuner og regi-
oner
–
bl.a. med henblik på at dække det demografiske træk
–
således afspejlet i
udgiftslofterne, som de fremgår på finanslovforslaget for 2024.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister