Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt
2766709_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (L 130) af 29.
september 2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan en finanspolitisk lempelse i form af øget offentligt
forbrug med en umiddelbar udgift på henholdsvis 1, 3 og 5 mia. kr. påvirker den
indenlandske efterspørgsel i procent? Derudover bedes ministeren oplyse, hvor-
dan en sådan lempelse skønnes at påvirke inflationen med afsæt i f.eks. ADAM-
modellen eller Finansministeriets øvrige økonomiske modeller.
Svar
Ekspansive finanspolitiske tiltag, herunder øget offentligt forbrug, vil øge efter-
spørgselspresset i økonomien på kort sigt. Størrelsesordenen af efterspørgsels- og
inflationsvirkninger af ekspansive finanspolitiske tiltag vurderes generelt at af-
hænge af, hvordan konjunktursituationen er i udgangspunktet, ligesom inflations-
virkningen også kan afhænge af, om lempelser øger forventningerne til fremtidig
inflation.
I en situation med neutrale konjunkturer og fastforankrede inflationsforventnin-
ger indikerer modelberegninger på hhv. MAKRO og ADAM, at en et årig for-
øgelse af det offentlige forbrug på hhv. 1, 3 og 5 mia. kr. (2023-niveau) vil med-
føre en stigning i den indenlandske efterspørgsel på i størrelsesorden 0,05 til 0,25
pct. i både ADAM og MAKRO i året, hvor lempelsen indtræffer,
jf. tabel 1.
I en periode med neutrale konjunkturer og uændrede inflationsforventninger, vil
finanspolitiske lempelser generelt kun have en begrænset effekt på inflationen. I
den aktuelle situation med højkonjunktur og høj inflation er der derimod risiko
for, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflationsvirkning end nor-
malt, herunder hvis de finanspolitiske tiltag øger inflationsforventningerne,
jf. Svar
på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (L 65) af 12. april 2023.
Det kan betyde, at model-
beregningerne undervurderer inflationsvirkningen i den nuværende situation.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvordan en finanspolitisk lempelse i form af øget offentligt forbrug med en umiddelbar udgift på henholdsvis 1, 3 og 5 mia. kr. påvirker den indenlandske efterspørgsel i procent
2766709_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Første års aktivitetsvirkninger af finanspolitiske lempelser
MAKRO
Effekt på indenlandsk efterspørgsel, pct.
Lempelse på 1 mia. kr.
Lempelse på 3 mia. kr.
Lempelse på 5 mia. kr.
0,05
0,15
0,25
0,05
0,15
0,25
ADAM
Effekt på inflation, pct.-point
Lempelse på 1 mia. kr.
Lempelse på 3 mia. kr.
Lempelse på 5 mia. kr.
0,00
0,00
0,05
0,00
0,00
0,00
Anm.: Tabellen viser førsteårs-virkningen på den indenlandske efterspørgsel og inflationen af at øge det reale
offentlige forbrug (fordelt med 1/3 realt offentligt varekøb og 2/3 offentlig beskæftigelse) med hhv. 1, 3 og
5 mia. kr. (2023-niveau). Den indenlandske efterspørgsel er defineret som summen af privat forbrug,
offentligt forbrug og investeringer. Alle tal er afrundet til nærmeste 0,05 pct.-point.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO og ADAM
Den aktuelle konjunktursituation taler for, at den førte finanspolitik ikke øger ka-
pacitetspresset i økonomien. I
Økonomisk Redegørelse,
august 2023 skønnes finans-
effekten i 2023 til -1,1 pct.-point svarende til en markant stramning af finanspoli-
tikken i 2023 ift. 2022. I 2024 skønnes finans- og strukturpolitikken at have en
neutral virkning på kapacitetspresset i forhold til 2023, idet finanseffekten skønnes
til 0,0 pct.-point.
Den flerårige finanseffekt
som måler virkningen af finans- og strukturpolitikken
i det pågældende år og de forudgående år i forhold til basisåret 2019, dvs. året før
coronapandemien
skønnes til -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point i 2024.
Den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 har dermed en dæmpende virk-
ning på kapacitetspresset i dansk økonomi i 2023 og 2024.
Kapacitetspresset skønnes fortsat at være relativt højt på henholdsvis godt 2 pct. i
2023 og godt 1�½ pct. i 2024, målt ved outputgabet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister