Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt
2763360_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (L 130 - § 7.
Finansministeriet) af 20. september 2023 stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del
–
spm.
165 over Udviklingen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og væksten i
det demografiske træk, særskilt for kommunale og regionale økonomi og med de
opdaterede skøn for demografi mv. som følge af det opdaterede 2030-planforløb?
Opgørelsen bedes indeholde den historiske udvikling samt skønnene frem mod
2030.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i
national-
regnskabsmæssig sammenhæng,
mens kommunernes og regionernes regnskaber vedrø-
rer de offentlige udgifter i
budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng.
Der er således
ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter
og regionernes driftsudgifter og opgørelsen af det offentlige forbrug i national-
regnskabet. Det bemærkes endvidere, at der udelukkende skønnes over det
samlede
offentlige forbrug i 2023, hvorfor udviklingen i skønnet for offentlige forbrug i
2023 ikke kan dekomponeres på delsektorer.
Siden 2019 er der i de årlige økonomiaftaler med KL og DR for 2020-2022 aftalt
løft af kommunernes og regionernes økonomi, der som minimum modsvarer det
demografiske træk. Den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug i
kommunerne og regionerne fra 2019 til 2022 (dvs. i årene 2020-2022) dækker der-
med som minimum det demografiske træk,
jf. tabel 1 og tabel 2
1
.
De realiserede vækstrater i det offentlige forbrug i de enkelte år er i perioden
2020-2022 stærkt påvirket af forhold relateret til covid-19
–
både i kraft af ekstra-
ordinære engangsudgifter og hjemsendelser af offentlige medarbejdere mv.
Den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug i kommunerne udgør 0,4 pct. i 2020-2022 mens
den gennemsnitlige vækst i det demografiske træk i samme periode er 0,4 pct. Den gennemsnitlige årlige real-
vækst i det offentlige forbrug i regionerne udgør 2,3 pct. i 2020-2022 mens den gennemsnitlige vækst i det
demografiske træk i samme periode er 1 pct.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del – spm. 165 over Udviklingen i det offentlige forbrug m.v.
2763360_0002.png
Side 2 af 6
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring idet stigende le-
vetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår,
hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
Desuden skal det bemærkes, at væksten i det demografiske træk som udgangs-
punkt ikke er sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet for-
tager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling på sektorerne, jf.
2030-planforløb:
Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023.
I
tabel 1
og
tabel 2
nedenfor fremgår henholdsvis udviklingen i de offentlige for-
brugsudgifter (ekskl. afskrivninger) i kommunerne (tabel
1)
og regionerne (tabel
2)
sammenholdt med den beregningstekniske opgørelse af væksten i det demografi-
ske træk for de kommunale og regionale forbrugsudgifter fra 2010 til 2022
–
samt
væksten inkl. Finansministeriets langsigtede fremskrivningsprincip for det samlede
offentlige forbrug. Det bemærkes, at væksten i det realiserede offentlige forbrug
for kommunerne og regionerne
ikke
svarer til de aftalte niveauer for hhv. kommu-
nernes serviceudgifter og regionernes driftsudgifter til sundhed og regional udvik-
ling.
I de første år efter indførelsen af sanktionsmekanismerne, som blev indført for
kommunerne i 2011 havde kommunerne betragtelige mindreforbrug under de af-
talte rammer, hvilket resulterede i et lavere udgiftsniveau end planlagt og aftalt.
Efter de første tilpasningsår har kommunerne imidlertid løbende forbedret udnyt-
telsen af servicerammen. De første år efter indførelsen af sanktionsmekanismerne
udgjorde kommunernes mindreforbrug ca. 6 mia. kr., svarende til ca. 2,3 pct. af de
budgetterede udgifter, mens det i 2019 og 2020 var reduceret til hhv. 1,0 mia. kr.
og 2,9 mia. kr. svarende til hhv. ca. 0,4 pct. og 1,1 pct. af det samlede budget, jf.
Erfaringer med budgetloven 2014-2020.
2
2
Tallene fremgår af tabel 3.2: https://fm.dk/media/25823/erfaringer-med-budgetloven-2014-2020_web.pdf
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del – spm. 165 over Udviklingen i det offentlige forbrug m.v.
2763360_0003.png
Side 3 af 6
Tabel 1
Udviklingen i de kommunale forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske
træk blandt de kommunale driftsudgifter med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning
svarende til det langsigtede beregningstekniske princip, 2010 til 2022
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug i kom-
munerne
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
- forskel (1)-(2)
- forskel (1)-(3)
-3,5
0,1
0,3
0,1
-0,2
0,1
0,8
0,3
0,7
0,5
0,7
0,6
0,6
0,5
0,4
0,3
-0,5
0,4
0,0
1)
0,4
1,9
1)
-0,6
1)
0,4
0,4
0,6
-3,6
-4,1
0,6
0,2
0,3
0,6
-0,3
-0,8
0,8
0,5
0,0
1,0
0,2
-0,3
1,1
0,1
-0,4
1,0
0,1
-0,4
0,8
0,1
-0,4
0,9
-0,9
-1,4
0,9
-0,4
-0,9
0,9
1,5
1,0
0,9
-1,0
-1,5
Akk. vækst, mia. kr.
(2024-priser)
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
- forskel (1)-(2)
- forskel (1)-(3)
-10¼
0¼
-9¼
0�½
-9¾
1
- 7¾
1¾
- 5¾
3¼
-3¾
5
-2
6�½
-1
7�½
-2�½
8�½
-2�½
9¾
3
11
1¼
12¼
1¾
-10�½
3�½
5¼
7�½
-9¼
-15
10�½
-8¾
13¾ 16 �½
-8¾
-8�½
19
-8¼
21¾
24¼
27
29¾
-10 -10¾
-15
-11 -12¼
-8 -10¾
-24 -28�½
-12 -12¾
-16 -17¼ -18�½
-20 -24¼ -26¾
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug er ikke
korrigeret for midlertidige covid-19 udgifter, da udgifterne ikke kan dekomponeres på delsektorer. Det
langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent
–
ved gældende antagelser om varekøbskvoten i det of-
fentlige forbrug og om produktivitetsvæksten i de private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv.
–
til,
at væksten i det offentlige forbrug med det beregningstekniske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end
væksten i det demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for perioden efter 2000. Det
bemærkes desuden, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæssig/regn-
skabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sam-
menhæng. Der er således ikke en direkte 1:1 sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceud-
gifter og opgørelsen af det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Nationalregnskabet indeholder ikke en
særskilt deflator for det offentlige forbrug i kommunerne, og fastprisberegningen er således foretaget på
baggrund af pris- og lønudviklingen i det samlede offentlige forbrug ekskl. afskrivninger opgjort ved input-
metoden. Deflatoren for det offentlige forbrug er baseret på skøn fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2023.
1)
Udgiftsudviklingen i det offentlige forbrug i 2020-2022 skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinære mid-
lertidige forhold relateret til covid-19 samt hjemsendelser af offentlige medarbejdere mv. I perioden 2020-
2022 udgør den gennemsnitlige årlige realvækst 0,4 pct.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august
2023 og egne beregninger.
Siden 2011 har regionerne på sundhedsområdet afholdt færre udgifter end budget-
teret, når der ses bort fra 2020. Efter et mindreforbrug på 2,2 mia. kr. i 2011 har
mindreforbruget været faldende og nærmet sig de vedtagne budgetter jf.
Erfaringer
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del – spm. 165 over Udviklingen i det offentlige forbrug m.v.
2763360_0004.png
Side 4 af 6
med budgetloven 2014-2020
3
. Udviklingen i realvæksten i 2020-2022 kan i høj grad
henføres til midlertidige forhold forbundet med Covid-19.
Tabel 2
Udviklingen i de regionale forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske
træk blandt de regionale driftsudgifter med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning svarende
til det langsigtede beregningstekniske princip, 2010 til 2022
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
- forskel (1)-(2)
- forskel (1)-(3)
-1,1
0,5
2,8
0,6
0,0
0,7
1,0
0,9
1,8
1,1
1,3
1,2
0,3
1,1
0,7
1,0
0,7
1,0
5,1
1)
1,1
8,4
1)
-6,7
1)
1,1
0,9
1,0
-1,6
-2,1
1,1
2,2
1,7
1,2
-0,7
-1,2
1,4
0,2
-0,3
1,6
0,7
0,2
1,7
0,1
-0,4
1,6
-0,9
-1,4
1,5
-0,3
-0,8
1,5
-0,3
-0,8
1,6
4,0
3,5
1,6
7,4
6,9
1,4
-7,6
-8,1
Akk. vækst, mia. kr.
(2024-priser)
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
- forskel (1)-(2)
- forskel (1)-(3)
- 1�½
¾
2¼
1¼
2¼
2¼
3¾
3¼
6¼
4�½
8
6
8�½
7�½
9�½
8¾
10�½
10
17¾
11�½
30¾
12¾
19�½
14
1¼
-2¼
-2¾
2�½
0¾
-0¼
4
0
-1¾
5¾
0�½
-2
7�½
1�½
-1�½
9�½
2
-1¾
11¾
1
-3¼
13�½
0¾
-4¼
15�½
0�½
-5
17�½
6�½
0¼
19�½
18
11¼
21�½
5�½
-1¾
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug er ikke
korrigeret for midlertidige covid-19 udgifter, da udgifterne ikke kan dekomponeres på delsektorer. Det
langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent
–
ved gældende antagelser om varekøbskvoten i det of-
fentlige forbrug og om produktivitetsvæksten i de private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv.
–
til,
at væksten i det offentlige forbrug med det beregningstekniske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end
væksten i det demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for perioden efter 2000. Det
bemærkes desuden, at fx regionernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæssig/regn-
skabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sam-
menhæng. Der er således ikke en direkte 1:1 sammenhæng mellem opgørelsen af regionernes serviceudgifter
og opgørelsen af det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Nationalregnskabet indeholder ikke en særskilt
deflator for det offentlige forbrug i regionerne, og fastprisberegningen er således foretaget på baggrund af
pris- og lønudviklingen i det samlede offentlige forbrug ekskl. afskrivninger opgjort ved input-metoden. De-
flatoren for det offentlige forbrug er baseret på skøn fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2023.
1)
Udgiftsudviklingen i det offentlige forbrug i 2020-2022 skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinære mid-
lertidige forhold relateret til covid-19 samt hjemsendelser af offentlige medarbejdere mv. I perioden 2020-
2022 udgør den gennemsnitlige årlige realvækst 2,3 pct.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august
2023 og egne beregninger.
3
Tallene fremgår af tabel 3.8: https://fm.dk/media/25823/erfaringer-med-budgetloven-2014-2020_web.pdf
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del – spm. 165 over Udviklingen i det offentlige forbrug m.v.
2763360_0005.png
Side 5 af 6
Perioden før 2010 var kendetegnet ved gentagne overskridelser af den planlagte
årlige udgiftsvækst for kommunerne,
jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 292.
Ses der på perioden 2008-2022 under ét, er det offentlige forbrug (ekskl. afskriv-
ninger) i kommunerne og regionerne tilsvarende gennemsnitlig højere end det de-
mografiske træk.
Tabel 3
Gennemsnitlige vækst i de kommunale óg regionale forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) og den
gennemsnitlige vækst i det demografiske træk blandt de kommunale driftsudgifter med/uden
beregningsteknisk velstandsopskrivning svarede til det langsigtede beregningstekniske princip,
2008-2022
2008-2022 (Gns.)
Pct.
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug for kommunerne
(2) Vækst i det demografiske træk for kom-
munerne
(3) Vækst i det demografiske træk for kom-
munerne tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
(4) Realvækst i det offentlige forbrug for re-
gionerne
(5) Vækst i det demografiske træk for regio-
nerne
(6) Vækst i det demografiske træk for regio-
nerne tillagt beregningsteknisk velstandsop-
skrivning
0,5
0,3
0,8
1,2
0,8
1,3
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug er ikke
korrigeret for midlertidige covid-19 udgifter, da udgifterne ikke kan demoponeres på delsektorer. Det lang-
sigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent
–
ved gældende antagelser om varekøbskvoten i det offentlige
forbrug og om produktivitetsvæksten i de private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv.
–
til, at væk-
sten i det offentlige forbrug med det beregningstekniske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end væksten
i det demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for perioden efter 2000 og anvendes i
svaret. Perioden 2008-2022 er valgt, da der er et databrud i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Ud-
gifter til covid-19 i perioden 2020-2022 indgår i det offentlige forbrug.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
august 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august
2023 og egne beregninger.
Det bemærkes, at der udelukkende skønnes over det
samlede
offentlige forbrug i
2023-2030, hvorfor udviklingen i skønnet for offentlige forbrug i 2023 ikke kan
dekomponeres på delsektorer (stat, kommuner og regioner). Et skøn for væksten i
det demografiske træk fordelt på kommuner og regioner med det opdaterede skøn
for demografi mv. fremgår af
tabel 4, jf. også 2030-planforløb
–
Grundlag for udgiftslofter
2027
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del – spm. 165 over Udviklingen i det offentlige forbrug m.v.
2763360_0006.png
Side 6 af 6
Tabel 4
Væksten i det demografiske træk frem mod 2030
–
fordelt på kommuner og refioner
2023
Pct.vis vækst
Kommuner
Kommuner tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
Regioner
Regioner tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
Vækst i mia. kr.
(2024-priser)
Kommuner
Kommuner tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
Regioner
Regioner tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
1
2�½
1
1�½
1
2�½
¾
1�½
1
2�½
¾
1�½
1�½
3
¾
1�½
1¾
3¼
¾
1�½
2¼
3¾
¾
1�½
2�½
4
¾
1�½
2¾
4�½
¾
1�½
0,3
0,8
0,7
1,2
0,3
0,8
0,6
1,1
0,4
0,9
0,6
1,1
0,5
1,0
0,6
1,1
0,6
1,1
0,6
1,1
0,7
1,2
0,6
1,1
0,8
1,3
0,6
1,1
0,9
1,4
0,5
1,0
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Det bemærkes, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæssig/regn-
skabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sam-
menhæng. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter
og opgørelsen af det offentlige forbrug
–
og dermed det demografiske træk
–
i nationalregnskabet.
Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister