Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2662536_0001.png
Samråd d. 8. februar vedr. L 13
8. februar 2023
Besvarelse af samrådsspørgsmål A af 24. januar stillet efter øn-
ske fra Pelle Dragsted (EL) og Victoria Velasquez (EL) og
samrådsspørgsmål B af 24. januar stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Det talte ord gælder.
*** [Indledning]
Tak for ordet.
Beskæftigelsesministeren har redegjort nærmere for lovforsla-
get, blandt andet i forhold til overenskomster og lønkompen-
sation.
Jeg vil i min besvarelse komme omkring de økonomiske og be-
skæftigelsesmæssige konsekvenser af at afskaffe en helligdag.
Men først kontekst for forslaget.
Da den nye regering trådte til, sagde vi det meget klart: Vi er
parat til at træffe en række svære beslutninger for at fremtids-
sikre Danmark i forhold til de udfordringer, vi står overfor.
Vi kigger ind i nogle meget store udfordringer på mange områ-
der.
Det gør vi i forhold til forsvar og sikkerhed med den forfærde-
lige russiske invasion i Ukraine, og den krig der føres i Europa
nu.
Side 1 af 7
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-23
På det sikkerhedspolitiske. Men vi gør det også i forhold til
klima og miljø.
Vi gør det i forhold til at passe godt på vores velfærdssamfund
i en tid, hvor vi kan se ind i, at der heldigvis vil blive flere ældre
og flere børn i de kommende år.
Vi gør det i forhold til et sundhedsvæsen, som vi ønsker at
passe særligt godt på, blandt andet i forhold til psykiatrien.
For blot at nævne nogle af de udfordringer, som vi som sam-
fund står med.
Hvis vi skal kunne gøre det på en god og ordentlig måde, så
kræver det selvfølgelig også, at vi har finansiering til det, som
vi vil.
Det er sådan, at pengene skal være der, før man kan bruge
dem. Ting skal finansieres.
Når regeringen har fremlagt forslaget om at afskaffe store be-
dedag, så er det fordi, at det bidrager med 3 mia.
”nye” kr.,
som vi kan bruge på en meget vigtig opgave, nemlig vores for-
svar og sikkerhed.
Penge, som hvis vi ikke fremskaffede dem, vil skulle findes et
andet sted.
Det kunne fx være inden for sundhedsvæsnet. Det kunne være
inden for klimindsatsen. Eller vi kunne gøre det i forhold til
børnene. Det synes vi bare ikke er en god ide.
Det er derfor, at vi lægger op til at afskaffe store bededag, så-
dan at danskerne på den måde arbejder én dag mere.
Side 2 af 7
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-23
På den måde står vi bedre rustet i forhold til de sikkerheds- og
forsvarspolitiske udfordringer Danmark står overfor. Og des-
værre også hele Europa står overfor.
Regeringen ønsker, at Danmark skal bruge 2 pct. af BNP på
forsvar og sikkerhed allerede i 2030. Det er et historisk stort
løft af forsvarsudgifterne, der kræver varig finansiering.
Der vil også være store udgifter i årene frem mod 2030, alle-
rede fra 2024. Forslaget om at afskaffe store bededag skal bi-
drage til dette. Det kommer os alle til gavn, at Danmark er
bedst muligt beskyttet over for de udfordringer, som vi står
overfor.
Det er set med regeringens øjne et forslag, hvor vi løfter soli-
darisk, og hvor vi alle bidrager.
Vi kunne have valgt nedskæringernes vej i forhold til vores vel-
færdssamfund, eller man kunne for den sags skyld afskaffe ef-
terlønnen, som nogle synes kunne være en god ide. Eller man
kunne sætte skatterne markant op, som andre synes er en god
ide.
Det er bare ikke den vej, som vi ønsker at følge. Vi synes, det
her er et fornuftigt forslag til, hvordan vi kan møde udfordrin-
gerne.
*** [Finansministeriets vurdering]
Jeg vil også gerne sige lidt om Finansministeriets vurdering af
økonomien i forslaget.
Finansministeriet har vurderet, at forslaget øger arbejdstiden
med ca. 0,34 pct. og styrker beskæftigelsen med ca. 8.500 fuld-
tidspersoner.
Side 3 af 7
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-23
Og når det sidste også er vigtigt
–
at det øger beskæftigelsen
med 8.500 fuldtidspersoner
–
så er det fordi, at både vores er-
hvervsliv, men også vores velfærdssamfund, når vi kigger ind i
de kommende år, får behov for flere hænder.
Det er baggrunden for, at regeringen helt overordnet har en
ambition om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 fuldtidsper-
soner.
Det her forslag er en vigtig brik i at nå det mål.
Vurderingen af forslagets virkning på beskæftigelsen stemmer
overens med den vurdering ministeriet har givet under skif-
tende regeringer
–
herunder både i sidste valgperiode under S-
regeringen og i forrige valgperiode under VLAK-regeringen.
Det svarer til, at de offentlige finanser styrkes med ca. 3 mia.
kr. om året.
Så bare for en god ordens skyld. Der er ikke noget nyt i, at Fi-
nansministeriet vurderer, at afskaffelsen af en helligdag kan
styrke beskæftigelsen
–
og dermed også de offentlige finanser.
I sagen natur vil der altid være en vis usikkerhed omkring skøn
og vurderinger.
Den umiddelbare eller ”mekaniske” effekt af forslaget om at
store bededag bliver en almindelig hverdag, kender vi. Alle ar-
bejder som udgangspunkt en dag mere end ellers.
Man kan dog ikke forvente, at den rent mekaniske effekt på
den aftalte arbejdstid fuldt ud slår igennem på den faktiske ar-
bejdstid.
Eller sagt med andre ord: Man kan ikke forvente, at forslaget
slår igennem 1 til 1.
Side 4 af 7
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-23
Finansministeriets vurdering er et gennemslag på ca. 75 pct.
Det tal er baseret på en samlet vurdering.
Det har ministeret blandt andet redegjort for i en teknisk gen-
nemgang for beskæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar og i
en faglig briefing tirsdag den 31. januar.
*** [Om den offentlige debat omkring store bededag]
Lad mig også gerne knytte et par ord til den offentlige debat,
der forståeligt nok har været omkring effekterne af forslaget.
Den faglige debat handler især om, hvor stor effekten af forsla-
get er, herunder på den lange bane.
Først og fremmest: Jeg har fuld tillid til Finansministeriets vur-
deringer og skøn.
Finansministeriet har naturligvis ikke en krystalkugle, som man
kan kigge ind i. Det har de økonomer, som har været kritiske
overfor Finansministeriets beregninger heller ikke.
Men vi har i Finansministeriet nogle af de dygtigste økonomer,
som har givet deres bedste vurdering. Og det er ministeriets
opgave at lave en helt konkret vurdering, som kan anvendes i
planlægningen af den økonomiske politik.
Sådan er det under denne her regering. Og sådan har det været
under alle tidligere regeringer. Og jeg vil være meget overra-
sket, hvis det ikke også vil være sådan under fremtidige rege-
ringer.
Side 5 af 7
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-23
Ministeriets vurderinger af forslaget om at afskaffe en helligdag
–
og forslag i almindelighed
–
er fagligt baserede og uaf-
hængige af regeringens sammensætning. Det, mener jeg, er et
utroligt vigtigt og sundt princip.
Eller sagt på en anden måde. Økonomerne i Finansministeriet
regner på den samme måde, uanset hvilken partifarve, der sid-
der i finansministerstolen, eller hvem der sidder i regeringskon-
torerne. Sådan bør det også være.
Det udelukker naturligvis ikke, at vurderinger og skøn selvføl-
gelig kan debatteres i faglige miljøer. Det, synes jeg, kun er
sundt. Det er naturligt.
Men det ændrer ikke på, at vi som regering lægger Finansmini-
steriets vurderinger til grund.
Jeg vil også i den sammenhæng pege på, at der er økonomer,
der har bakket op omkring Finansministeriets vurdering. Ek-
sempelvis har direktør i Nationalbanken, Per Callesen, kaldt
det for et ”sobert
og solidt stykke arbejde”.
*** [Opsummering]
Regeringen anvender de vurderinger, som ministerierne
–
i
dette tilfælde Finansministeriet
–
kommer med, i sine beslut-
ninger.
Det vil vi også fremtidigt gøre.
Derfor er jeg også meget tryg ved, at vi har det udgangspunkt,
og at man som Folketing også kan være tryg ved, at økono-
merne i Finansministeriet tager udgangspunkt i de bedste skøn.
Side 6 af 7
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/2-23
Og de regner på den samme måde, uanset hvem der sidder i
regeringskontorerne. Sådan skal det være.
Tak for ordet.
Side 7 af 7