Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget har ved brev af 6. februar 2023 (BEU L13
–
spørgsmål
48) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren
–
i forlængelse af KIU alm. del - samrådsspørgsmål A
–
i relation
til notatet af 31. januar 2023 (L 13 - bilag 6)
–
redegøre for den del af landsrets-
dommen, der er gengivet i højesteretsdommen, hvor en retssædvane vedr. fol-
kekirken omtales? Og vil ministeren samtidig tilkendegive, om der efter dennes
opfattelse ikke findes en retssædvane om at høre kirken, inden man ved konge-
lig anordning regulerer kirkens indre forhold?”
Svar:
Af begrundelsen og konklusionen i Østre Landsrets dom af 28. juni 2016 frem-
går:
”Der
er ikke efter ordlyden af bestemmelsen i grundlovens § 66 eller de af
sagsøgeren påberåbte citater fra forhandlingerne i Rigsdagen grundlag for
den af sagsøgeren hævdede opfattelse, hvorefter regulering af folkekirkens
indre anliggender kun
kan ske i medfør af ”en forfatningssædvane af nødret-
lig karakter.”
Der er
–
uanset den skønsomhed og tilbageholdende, som skif-
tende kirkeministre hidtil har udvist med hensyn til reguleringen af folke-
kirkens indre anliggender
–
heller ikke grundlag for den af sagsøgeren hæv-
dede opfattelse om, at udnyttelse af den eksisterende retssædvane, der dan-
ner grundlag for kirkeministerens regulering af folkekirken indre anliggen-
der, forudsætter, at der er enighed blandt biskopperne om indholdet af så-
dan en regulering. De nævnte opfattelser er i øvrigt heller ikke forudsat i
forarbejderne til lov nr. 531 og lov nr. 532 af 12. juni 2012.
[…]
Folkekirken anses for at være en særlig forgrening af den offentlige forvalt-
ning, og den vedtagne lovændring og den kongelig resolution er således ved-
taget af de i relation til folkekirken kompetente organer. Det er ikke godt-
gjort, at den omtvistede regulering skulle være vedtaget i strid med folkekir-
kens ”vilje” som anført af sagsøgerne. […]”
Højesteret stadfæstede ved dom af 23. marts 2017 Østre Landsrets dom, men
henholder sig hverken til eller gengiver ovennævnte præmisser fra landsret-
tens dom i sine præmisser. Det fremgår således af Højesterets begrundelse og
resultat, at:
”Kompetencen til at regulere folkekirkens forhold tilkommer
lovgivnings-
magten og regeringen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke
grænser der evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan
regulering.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 270825
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 17. februar 2023