Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesudvalget har ved brev af 3. februar 2023 (BEU alm. del
–
spørgs-
mål 44) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Er
ministeren enig i, at det af H. J. H. Glædemark fremførte synspunkt om for-
ståelsen af den oprindelige § 80 og den heraf afledte beføjelse for kirken til at
regere over sine indre anliggender, understøttes af Ross, Dansk Statsforfat-
ningsret Bind II, 1980, jf. side 762 (bind 2).”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af dags dato på BEU L 13
–
spørgsmål 40.
Det kan herudover oplyses, at følgende fremgår af Alf Ross, Dansk Statsforfat-
ningsret, Bind II (1980), s. 761-762:
”Men der lå nok i udtrykket »folkekirke«, uklart erkendt, tillige en forestil-
ling om at kirken skulle drives som en statsinstitution, men undergives et
folkeligt selvstyre, om end under et vist overtilsyn fra statens side. Denne
tanke kom til udtryk i bestemmelsen om, at folkekirkens forfatning skal ord-
nes ved lov. Meningen hermed var ikke at der blot skulle gives en lov om fol-
kekirkens forhold, jfr. udtrykkene i grdl. § 69. Man havde med flid, som kul-
turministeren oplyste, valgt udtrykket »forfatning« for at angive at det dre-
jede sig om noget mere, nemlig en lov om, hvorledes kirken selv skal styre
sine anliggender. I grundlovskomiteens bemærkninger siges det overens-
stemmende hermed, at det må være en konsekvens af trosfrihedens grund-
sætning at kirken unddrages statens uindskrænkede magt over dens indre
og ydre anliggender, og at det derfor er nødvendigt at kirkens fremtidige
forfatning ordnes ved en særegen kirkelov der »navnlig må gå ud på at be-
stemme formerne og grænserne for den medvirken som kirkesamfundet
selv bør have ved sammes bestyrelse.”
Det fremgår herefter på s. 763:
”Programmet om en kirkeforfatning er aldrig blevet gennemført skønt der
gentagne gange
–
i 1853, 1868 og 1928
–
har været nedsat kommissioner til
overvejelse af spørgsmålet. Retstillingen er derfor den at folkekirken i stats-
og forvaltningsretlig henseende fortsat er en simpel forgrening af den of-
fentlige forvaltning udsondret gennem sin genstand, hvad man kalder et for-
valtningsvæsen, sideordnet med fx postvæsenet, skolevæsenet o.l. Alle kir-
kelige anliggender, såvel indre som ydre, underligger lovgiverens alminde-
lige kompetence. Ovf. § 124 ved note 67 er det omtalt at indre kirkelige an-
liggender, herunder især rituelle spørgsmål, ordnes administrativt ved sæd-
vaneretsanordninger uden hjemmel i lov.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 271159
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 17. februar 2023